Admin (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: OCR scan af Klatring på Kulle 1999 del 1.) |
Admin (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
OCR scan af Klatring på Kulle 1999 del 1. | OCR scan af Klatring på Kulle 1999 del 1. | ||
| + | |||
| + | ---- | ||
| + | Klatring på Kullen | ||
| + | Nord- og Sydkyst 1999 | ||
| + | Redigeret af Ask Winther | ||
| + | Klatring på Kulien, Nord- og Sydkyst 1999 er redigeret af Ask Winther på grund¬lag af Klatring på Kullen, Nord- og Sydkyst 1995 ved Peter Harremoes. | ||
| + | Forside | ||
| + | Torbjörn Winther under førstebestigningen af King Kong, juni 1987. Foto: Magnus Nilsson. | ||
| + | Tak til: | ||
| + | • Peter Harremoes (utallige spørgsmål og kvalitetssikring). | ||
| + | • Lars Svenson (foto, billedproduktion og kontrolklatring af nye ruter). | ||
| + | • Per Nielsen, Dennis Wehde (foto, billedproduktion og kvalitetssikring). | ||
| + | 0 | ||
| + | • Age Thomassen, Steen Nørkjær, Carsten Bergenholz (foto). | ||
| + | • Lars Billekop, Jan Mathorne, Henrik Ljunggreen, Martin Karlsson (kvalitets¬sikring). | ||
| + | • Magnus Nilsson (udlån af actionbilleder, forskellige oplysninger og kvalitetssik¬ring). | ||
| + | • Fredrik Rapp, Peter Christensen, Martin Karlsson (udlån af actionbilleder). . | ||
| + | • Ludwig Qvarnström, Michael Hjort, Henrik Jessen Hansen, Jan Bøndrog (diverse oplysninger). | ||
| + | • Torbjörn Winther, Erik Karlsen, Søren Smidt (rutekorrektioner). | ||
| + | • De klatrehelte der - efter megen pudderdåsesnak - lod sig overtale til at posere for actionbilleder med hjelm. | ||
| + | Tryk | ||
| + | Bræmer Tryk A/S | ||
| + | @ Dansk Bjergklub | ||
| + | Printed in Denmark 1999 ISBN 87-985058-7-4 | ||
| + | Bogen er sat med Times New Roman. | ||
| + | Elektronisk billedbehandling er udført med Micrografx Draw og Photo Magic. | ||
| + | Forslag til nye ruter og korrektioner bedes fremsendt til: | ||
| + | Jan Bonding | ||
| + | Østbanegade 17, st. th. 2100 Kobenhavn 0 Denmark | ||
| + | Mærk kuverten: "Klatring på Kullen" | ||
| + | Hver ny rute skitseres på et foto af væggen, som fremsendes sammen med forslag til gradering, rutenavn, dato for førstebestigningen samt navne på implicerede klatrere. Skriv tydeligt og helst på maskine eller computer. | ||
| + | Indhold | ||
| + | Indhold ..3 | ||
| + | Advarsel .5 | ||
| + | Introduktion 6 | ||
| + | Klatring og miljØ 8 | ||
| + | Dansk Bjergklub 9 | ||
| + | Skånes Klåtterklubb 10 | ||
| + | Redning og hjælp 11 | ||
| + | Skovflåten (Ixodes Ricinus) 14 | ||
| + | Historie .15 | ||
| + | Kullens Geologi 22 | ||
| + | Kullens Natur 23 | ||
| + | Stednavne 25 | ||
| + | Rutebeskrivelser 26 | ||
| + | Ordforklaring 30 | ||
| + | Nordkysten 34 | ||
| + | Nimis 35 | ||
| + | Valdemarsvæggene 38 | ||
| + | Gasarånnan 41 | ||
| + | Ladedörren 43 | ||
| + | Bengt Tuas Hopp 47 | ||
| + | Söftingsgrottan 53 | ||
| + | Jungfrumalen 54 | ||
| + | Napoleons Hatt 55 | ||
| + | Sockertoppen 58 | ||
| + | Babelstårnet 60 | ||
| + | Trollhåttemal 62 | ||
| + | Josefinelust 64 | ||
| + | Maltskutenås 66 | ||
| + | Gubbamalen 71 | ||
| + | Östra Nås 78 | ||
| + | Ablahamn. 80 | ||
| + | Våstra Nås 83 | ||
| + | Toms Overhæng 86 | ||
| + | BØfvæggen 88 | ||
| + | Pernauklippan 91. | ||
| + | Håstahovmalen 92 | ||
| + | Blå Mal 94 | ||
| + | Ribars Tårn 95 | ||
| + | Visitgrottan 99 | ||
| + | Svæveflyvervæggen 103 | ||
| + | Vandflyvervæggen 105 | ||
| + | 0 | ||
| + | Skårenäs 108 | ||
| + | Kullamannens Dörr 111 | ||
| + | Kullamannens Korridor 114 | ||
| + | Vattenhjulet 116 | ||
| + | 0 | ||
| + | Kullalå 118 | ||
| + | Palnatokes Skränt 120 | ||
| + | Marmorvæggen 125 | ||
| + | Paradisvæggen 127 | ||
| + | Sydkysten 128 | ||
| + | Silvervæggen 129 | ||
| + | Primö-renden 130 | ||
| + | Lahebiagrottan 133 | ||
| + | Stenstugorna 135 | ||
| + | 0 | ||
| + | Akersberget 137 | ||
| + | Bananvæggen 142 | ||
| + | Björnen 144 | ||
| + | Karlsvognen 146 | ||
| + | Store Björn 149 | ||
| + | Björnviken 150 | ||
| + | Testoverhxnget 157 | ||
| + | Ejersbergrauken 162 | ||
| + | Carstens Rende 164 | ||
| + | Tornerose 175 | ||
| + | Junglevæggen 181 | ||
| + | Japanervæggen 183 | ||
| + | Kap det Gode Håb 185 | ||
| + | Rumpnissen 186 | ||
| + | K2 190 | ||
| + | Altaret 200 | ||
| + | Jazzvæggen 202 | ||
| + | Ransvik 204 | ||
| + | Barakullen 205 | ||
| + | Is og artificiel klatring på Kullen 206 | ||
| + | Bouldering på Kullen 208 | ||
| + | Bibliografi 209 | ||
| + | Kort over Kullen 210 | ||
| + | Graderet liste 212 | ||
| + | Rute- og stednavneregister 221 | ||
| + | Advarsel | ||
| + | Klippeklatring er en aktivitet der er forbundet med fare for skade eller død for en selv og andre. Udøvere af klippeklatring bør som minimum have erfaring svarende til at have gennemgået et begynderklippeklatrekursus udført af en autoriseret klippe-klatreinstruktør. | ||
| + | Kullens granit er af svingende kvalitet, og ruterne er ikke altid faste. Man bør derfor: | ||
| + | é altid kontrollere greb og trin inden belastning ("hul" lyd indikerer dårlig klippe). aldrig stole blindt på klippen. | ||
| + | til alle tider bære hjelm når man klatrer på og færdes nedenfor klipperne. | ||
| + | De senere års hårde vintre og j ordrystelser har resulteret i yderligere forringelse af granitten mange steder på Kullen. Vær opmærksom på, at enkelte rutebeskrivelser i nærvæ¬rende fører af den grund kan mangle oplysninger om nu lø¬se greb og trin. I øvrigt bør ruter eller vægpartier der er an¬givet som værende farlige, løse eller indeholde klippe af ringe kvalitet, ikke klatres. Såfremt klatring udøves, anbe¬fales topreb. | ||
| + | Ved færdsel på toppen af klipperne bør der udvises stor forsigtighed. Pas på ikke at skubbe løse sten og klippestykker ud over kanten til fare og gene for andre. | ||
| + | Gamle og usunde bladbolte sidder i mange af Kullens ruter. De fleste er tærede og rustne af havgus og tidens tand og skal benyttes med forbehold. Suppler altid med egne sikringer, hvor det overhovedet er muligt. | ||
| + | Vær også opmærksom på faren ved skovflåtbid som uddybet i kapitel Skovflåten (l¬xodes Ricinus) side 14. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | LÆG VENLIGST TRIN OG | ||
| + | GREB TILBAGE EFTER | ||
| + | BRUG! | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Introduktion | ||
| + | Kullen (eller Kullaberg på svensk) er en halvø beliggende 30 km nord for Helsing¬borg cirka 2 timers kørsel fra København. Området er et naturreservat med grotter, moser, kystklipper, løv- og nåleskov, plante- og dyrearter. Foruden klatrere fra Dan¬mark og Skåne deles Kullen med vandrere, orienteringsløbere, fiskere, dykkere, golfspillere, ornitologer, kajakroere og naturelskere i almindelighed. Golfbanerne er i del af tilgangen til mange klipper, og man skal være både opmærksom (for sin | ||
| + | en | ||
| + | egen skyld) og diskret (for vores alle sammens skyld), når man krydser over golfba¬nerne. | ||
| + | Tilgang | ||
| + | Egen transport: Tag ad vej nr. 111 fra Hel¬singborg over Hóganås til Molle. Hvis man kommer nordfra, køres ad den sydgående motor-/hovedvej mod Malmø. Lige efter Än¬gelholm drejes mod Hóganås. Følg vej nr. 112 og derefter vej nr. 111 til Molle. Kør igennem Molle og op ad bakken til naturre¬servatets indgang. Der skal betales entre for biler og motorcykler fra påske til november. Dansk Bjergklub køber hvert år et antal en¬trebilletter (i 1999 15 stk.). Det skulle således være nok blot at vise gyldigt medlemskort (ikke nødvendigvis chaufførens) for at kom¬me ind uden beregning. Den store parke | ||
| + | ringsplads ved Kullagårdens restaurant anvendes som mødested ved kurser osv. | ||
| + | Med offentlig transport: Fra terminalen i Helsingborg går (anno 1999) følgende bus¬ser til Hóganås: bus X220 (hverdage) og bus 221 (lørdag/søndag samt hverdage efter kl. 19Q-o-). Fra Hóganås går bus 221 videre til Molle. Man kan også tage skolebus 353 direkte fra Helsingborg til Molle om eftermiddagen (hverdage). Der er få afgange i | ||
| + | weekenderne, og det tager cirka 1 time til Molle. Fra Molle bus P-plads går man op ad bakken til indgangen til naturreservatet, eller ad en sti langs kysten mod K2. | ||
| + | Overnatning | ||
| + | Overnatning i naturreservatet er forbudt. Benyt campingpladsen ved Möllehassle kun nogle få minutters kørsel fra Molle. | ||
| + | Dansk Bjergklub har en hytte ved Skåret godt 9 km fra Molle (se kortet næste side). Ca. 2 km. efter Brunnby møder man i venstre side af vejen et blåt ovalt skilt med ordlyden: "Rut på Skåret". Sving til venstre ned ad Skåretvågen umiddelbart før skiltet. Hytten ligger for enden af Klåtterstigen, som kommer på højre hånd ca. 200 | ||
| + | m. nede ad Skåretvågen. Overnatning i hytten og på hyttegrunden, hvor det er muligt at campere, er forbeholdt medlemmer af Dansk Bjergklub og medlemmernes per¬sonlige gæster. Overnatning for medlemmer af Dansk Bjergklub eller andre UIAA¬associerede klubber er gratis, medens hver gæst skal betale (anno 1998) 20 kroner pr. overnatning, uanset om der soves inde i hytten eller på hyttegrunden. Et medlem kan have et mindre antal gæster med (et mindre antal vil sige familie eller maks. 3 ven¬ner). Enhver bør skrive sig ind i hyttebogen ved ankomst, og ikke når hytten forla¬des. I hytten er der borde med bænke, sovepladser, et gaskomfur (regn ikke med at det virker), en brændeovn og masser af råhygge, men ingen elektricitet eller rindende vand. Medbring derfor lygte, kogegrej, overnatningsudstyr og vand (kan hentes ved havnen i Mölle, Kullagården eller Fyrcafeen). Hytten må ikke bruges til kommer¬cielle kurser, lejrskoler e.lign. Tobaksrygning er for nærværende tilladt, men rygere anmodes om at tage behørig hensyn til ikke rygere. Gå ikke på WC på grunden eller i omegnen. Benyt venligst et af de to tørklosetter Mark og Polo (også kendt som Pinen og Plagen) i det nærliggende skur. Husk at medbringe eget toiletpapir. | ||
| + | ... ..... ..... | ||
| + | ,0 | ||
| + | Alternativt kan man overnatte i Skånes Klätterklubbs lokaler udenfor Mölle. Med¬lemmer af Dansk Bjergklub og Skånes Klätterklubb skal (anno 1999) betale 20 SEK pr. overnatning, øvrige UIAA medlemmer 30 SEK. Andre gæster 40 SEK. (SEK = svenske kroner). Adresse og koden til låsen udleveres af Skåne Klätterklubbs besty¬relse. | ||
| + | Forsyninger | ||
| + | Indkøb kan gøres i Mölle (minimarked ved busvendepladsen) eller i Brunnby ved tankstationen (sære åbningstider). Der kan betales i DKK svarende til beløbet i SEK, men forvent ikke at få kompensation for kurstabet. | ||
| + | Klatring og miljØ | ||
| + | Kullen er en fantastisk idyl med klatring i underskøn natur kun et par timers bilkør¬sel fra storbyens støj, klatrevægge og sure miner. Lad os alle værne om det, derfor: | ||
| + | Sæt ikke faste bolte i klipperne. Det er forbudt overalt på Kullen. | ||
| + | Prøv så vidt muligt at klatre artificielle ruter clean. | ||
| + | Bloker ikke en rute med et ubenyttet topreb, hvis der er nogen som vil føre den. | ||
| + | Brug kridt og kalk med måde. | ||
| + | Lad vær med at male eller tegne på greb, sten eller i grotterne. | ||
| + | Lim eller skru ikke kunstige greb på klipperne. | ||
| + | Benyt så vidt muligt de etablerede stier. | ||
| + | Tag alt affald med til nærmeste skraldespand (findes ved P-pladserne). | ||
| + | ! Overnat eller camper ej i reservatet. Det er forbudt (se afsnit om overnatning). | ||
| + | Lav kun bål på den officielle bålplads i den Østlige del af reservatet. | ||
| + | Respekter naturen. Forstyr ikke fugle og andet vildt. Lad planter gro. | ||
| + | Afhold ikke klippeklatrekurser med mindre du er autoriseret klippeklatreinstruk¬tør. | ||
| + | Dansk Bjergklub | ||
| + | Dansk Bjergklub (DB) blev stiftet 19. april 1951 og er en forening, som organiserer personer med fælles interesse for naturoplevelser og aktiviteter i bjerge og på klip¬per. Aktiviteterne dækker bredt indenfor bjergsport blandt andet: bjergbestigning, sportsklatring, artificiel klatring, isklatring og caving. Klubbens formål er at varetage interessen for bjergsport i Danmark samt at virke for sikkerhed i bjerge og på klipper gennem uddannelse og kurser. | ||
| + | Aktiviteterne i klubben er mangfoldige, og i det efterfølgende er nævnt de væsentlig¬ste. Dansk Bjergklub: | ||
| + | afholder flere gange årligt eller efter behov kurser i klippe-, alpin- og isklatring, vinterkurser, bjergredning og klatring på lange klipperuter m.m. | ||
| + | har eget tidsskrift (udkommer fem gange om året), udgiver og sælger klatregui¬der over Kullen og Bornholm samt instruktionshæfter ved eget forlag. | ||
| + | k arrangerer regelmæssigt foredrag af medlemmer og gæster samt midsommer I - og juletræf på Kullen. | ||
| + | &I driver et omfangsrigt bibliotek med alverdens gnidebøger m.m. | ||
| + | Der er én underafdeling i Dansk Bjergklub: Afd. Vest, som organiserer medlemmer vest for Storebælt, samt to interessegrupper: Arhus Klatreklub (AK), der driver kla¬trevæg i Arhus, og KØbenhavns Klatreklub (KK), som driver klatrevæg i København (Sundholm). Der er klublokaler i Arhus og København samt en hytte ved Kullen som omtalt andetsteds. Dansk Bjergklub er medlem af det internationale klatre- og bjerg¬bestigerforbund (UlAA) og Friluftsrådet. | ||
| + | Dansk Bjergklub har internethjemmeside på adressen: www.danskbjergklub.dk | ||
| + | Spørgsmål vedrørende DB bedes rettet til Spørgsmål vedrørende indmeldelses i DB formand: bedes rettet til: | ||
| + | Jan Bonding | ||
| + | Østbanegade 17, st. th. | ||
| + | 2100 København Ø | ||
| + | Tlf. 35 43 47 10 | ||
| + | E-mail: dbpresid@postll.tele.dk | ||
| + | Henrik Ljunggreen | ||
| + | Jonstrupvej 244A | ||
| + | 2750 Ballerup | ||
| + | Tlf. 44 66 43 62 | ||
| + | E-mail: hlj@danskbjergklub.dk | ||
| + | Skånes Klätterklubb | ||
| + | Bland Skånes Klätterklubbs (SKK) medlemmer finner man inomhus klättrare, eragrattor, alpinister, isklättrare, soffklättrare, Himalayaveteraner och big-wall besti¬gare. Alla möjliga former av klättersporten utövas av SKK-folk. Ända sedan klubben bildades, samtidigt som Svenska Klätterförbundet 1973, så har de skånska klättrarna av olika snitt funnit en social gemenskap i Skånes Klätterklubb. | ||
| + | Under klubbens första år var vi ett litet gäng, där alla kände alla. Stens kiosk uppe vid fyren var en samlingspunkt, liksom Kullagården varit det regniga dagar. Idag är klätterväggen i Lund en samlingsplats for en ny generation klättrare. Drivkrafter ba¬kom klubben i början var Göran Hellström, Inge Jönsson, Christian Schaar, mfl. Se¬dan har många andra gjort en insats, som tex Mircea Abrahamsson, Lars Benke, Lars Johansson, Magnus Nilsson, Erik Ringfus, Magnus Runsten, Steve Schlabach, Erika Thalemann, Torbjörn Winther, Ludwig Quarnström och Fredrik Rapp mfl. | ||
| + | SKK arrangerar klätterträffar, månadsträffar, bildvisningar, kurser, tävlingar och ge¬mensamma resor till Göteborg, Bohuslän, Sydfrankrike, Chamonix och andra plat¬ser. Klubben hyr ut utrustning, håller ett bibliotek och ger ut en klubbtidning "Kullamannens Röst" . SKK har sitt säte i Lund och har där en inomhusklättervagg på Östra Torns fritidsgård. Utanför Mölle har klubben en klubblokal. SKK är genom Svenska Klätterförbundet ansluten till UlAA. Livskraftiga och aktiva grupper av klättrare finns i snart sagt varje skånsk stad. Fortfarende är Skånes Klätterklubb den traditionella samlingspunkten för alla dem som fallit offer för den stora lidelsen -bergsklättring i alla dess former. | ||
| + | Ordförande: Vice ordförande: | ||
| + | Martin Karlsson Ludwig Quarnström | ||
| + | Möllevångsvägen 8B/74 Slåttervägen 1 C | ||
| + | 222 40 Lund 227 38 Lund | ||
| + | Sverige Sverige | ||
| + | Tlf. 046 - 37 28 13 | ||
| + | E-mail: skaneklatter@hotmail.com | ||
| + | Redning og hjælp | ||
| + | Forstehjuelp | ||
| + | Stands Ulykken | ||
| + | En ulykke er først standset, når den tilskadekomne befinder sig et sikkert sted, hvor reddere kan udføre deres opgaver uden at blive udsat for fare. Det er derfor vigtigt, at den enkelte klatrer er øvet i redningsteknikker, således at den tilskadekomne, der har behov for livreddende førstehjælp, sikkert kan fires ned til jorden eller hejses op til standpladsen i tilfælde af en ulykke midt på en rute. | ||
| + | Livreddende førstehjælp | ||
| + | Populært sagt går livreddende førstehjælp ud på at holde "de små grå" i gang. Hjer¬nens celler har behov for vedvarende tilførelse af ilt, og svigter tilførelsen, dør de og dermed hele personen! Opgaven bliver derfor at sikre den tilskadekomnes vejrtræk¬ning og blodcirkulation som følger: | ||
| + | 0 | ||
| + | A: Andedræt: | ||
| + | Hvis den tilskadekomne er bevidstløs sikrer man frie luftveje. | ||
| + | Såfremt der er vejrtrækning, lægges den tilskadekomne i aflåst sideleje. | ||
| + | I tilfælde af at der ikke er vejrtrækning, gives kunstigt andedræt til der kommer hjælp eller vejrtrækning. Hvis hjertet ikke slår gives hjertemassage. | ||
| + | B: Blødninger: | ||
| + | Stop store blødninger. Pulsåre- og veneblødninger standses ved at presse en tommelfinger i såret og trykke oven på den med den anden hånd. NB! Det blø¬dende sted må ikke slippes igen. Få en anden til at hente den nødvendige hjælp. | ||
| + | C: Kredsløbsshock: | ||
| + | Kredsløbsshock (ikke at forveksle med psykisk chok) kan være dødelig. Blodba¬nen udvides, og/eller blodmængden mindskes pga. blødninger, og hvis den til¬skadekomne har hovedet opad, er der ikke tilstrækkeligt blod til, at hjernen bliver forsynet med ilt, med hjerneskade eller død til følge. Derfor skal den tilskade¬komne lægges ned. Tal beroligende til den tilskadekomne. Sørg for at vedkom¬mende er varm og tør. | ||
| + | Tilkald hjælp | ||
| + | Når den livreddende førstehjælp er igangsat, tilkaldes den nødvendige hjælp (med mindre der er flere til stede, så opgaverne kan fordeles). | ||
| + | Ring 112 og bed om brandvæsnet (på svensk: "brandkåren") eller ambulance (på svensk: "ambulans"). Nødtelefoner findes ved indgangen til reservatet, fyret, Rans-vik, Kullagården samt Solviken (Dambadet). OBS! Anvendes mobiltelefon, kan det være nødvendigt at trykke +46 112. | ||
| + | Oplys brandvæsnet om: | ||
| + | I. Hvor ulykken er sket. Brandvæsnet er -i besiddelse af denne fører og kender derfor de stednavne, vi bruger. Fortæl om du anser det for lettest at hente den/de tilska¬dekomne med båd, over land eller med helikopter. | ||
| + | 2. Antal tilskadekomne. | ||
| + | 3. Hvad der er sket samt skønnede kvæstelser. | ||
| + | 4. Hvorfra der ringes og hvor brandvæsnet skal møde dig (f.eks. nærmeste parke¬ringsplads). Vent på det aftalte sted, så du kan føre brandvæsnet ned til ulykkes¬stedet. | ||
| + | Redning varetages af brandvæsenet i Hóganås og de har spil til at hejse svært tilska¬dekomne op fra klipperne. Vær redningsmandskabet behjælpeligt med at bære udstyr til ulykkesstedet, hvis de ønsker det. | ||
| + | Almindelig Førstehjælp | ||
| + | • Skærm den tilskadekomne mod klimaet. Tildæk personen med nogle fleece trøjer eller tilsvarende. Beskyt også mod kulde nedefra. | ||
| + | • Rens og forbind mindre læsioner. | ||
| + | • Yd psykisk førstehjælp. Hold den tilskadekomne orienteret om hvad der foregår. Vær optimistisk, men ikke urealistisk. | ||
| + | Småskader | ||
| + | De mest almindelige klatreskader er forstrakte sener, forvredne led o.lign. Disse be¬handles efter RILE-metoden for at begrænse hævelse og inflammation: | ||
| + | R: Rest: | ||
| + | Det beskadigede sted holdes i ro og må ikke belastes. I: Ice: | ||
| + | Is, kuldepose, havet eller lignende bruges til at holde det beskadigede sted koldt. Overdriv ikke. Husk at is og kuldeposer på ubeskyttet hud kan give kuldeskader. | ||
| + | Q Compression: | ||
| + | Elastikbind eller andet egnet bruges til at anlægge en kompresforbinding. Over¬driv ikke! Hvis kompresforbindingen anlægges for stramt, kan der opstå kreds- løbsforstyrrelser. | ||
| + | E: Elevation: | ||
| + | Det beskadigede sted holdes højt. | ||
| + | Søg læge, hvis der er mistanke om, at det er mere alvorligt. | ||
| + | Skadestue Ellers henvises til: | ||
| + | Der findes en skadestue i Hóganås: Helsingborg lasarett | ||
| + | Vårdcentral Delfinen 2 (+46) 042/100000 | ||
| + | Jårnvågsgade 9 | ||
| + | 2 (+46) 042/103350 | ||
| + | Abningstider: mandag-fredag 8:00-17:00 | ||
| + | Vær forberedt | ||
| + | Sørg for at have været på førstehjælpskursus og træn bjergredning. I denne forbin¬delse anbefales Dansk Bjergklubs jævnligt afholdte redningskurser, som afholdes på Kullen. | ||
| + | Såfremt et førstehjælpskursus er gennemført, anbefales et genopfriskningskursus | ||
| + | C) | ||
| + | mindst hver tredje år. | ||
| + | Der findes adskillige udmærkede bøger om førstehjælp for klatrere, som kan købes eller lånesi klubbens bibliotek. | ||
| + | Alle klatrere bør have en mindre førstehjælpskasse med i rygsækken, eller blive eni¬ge om at dele en i reblaget. Denne kan f.eks. indeholde: | ||
| + | • Plaster, bind og bandager, som kan bruges til almindelige skrammer og snitsår. | ||
| + | • Antiseptisk middel. F.eks. spritservietter. | ||
| + | • 2 kompresforbindinger til at hindre store blødninger. | ||
| + | • 1 rulle sportstape. | ||
| + | • En form for "sommerfugleplaster" til at lukke dybe flænger og snitsår. 3M Steri¬strip er bedst. | ||
| + | • En pincet til at fjerne skovflåter med. Den kan købes på apoteket. (Se afsnittet om skovflåten). | ||
| + | • Svagt smertestillende middel, f.eks. gigtpiller eller hovedpinetabletter. | ||
| + | • Kniv (f.eks. Schweizerkniv) til at skære forbindinger til og til at kappe seler eller andet sikringsudstyr over med. | ||
| + | Dansk Bjergklub | ||
| + | Skovflåten (Ixodes Ricinus) | ||
| + | Skovflåten (på svensk "Fåstingar") kaldes ofte fejlagtigt for en tæge. | ||
| + | Skovflåten er en blodmide, som trives i områder med vekslende skov og mark, og gerne på fugtige og lidt mørke steder. Kullens nordkyst giver dermed ideelle leve¬forhold, hvor den nogle år forekommer i stort tal. Den sidder sædvanligvis på græs¬strå og lurer " parat til at springe over på forbipasserende dyr eller mennesker for at suge blod. Ofte kan man fjerne et dusin eller flere af disse utålelige "sataner" efter en klatredag på Nordkysten. Kig grundigt efter steder på kroppen med fugtig og tynd hud (e.g. armhuler), hvor de ynder at bide. | ||
| + | Både nymfer (1-2 mm) og voksne (2-4 mm) suger blod hos mennesker og kan over¬føre viruset FSME, der giver hjernebetændelse, og bakterien Borrelia burgdorferi, som resulterer i skovflåtsygdommen: Borreliose. | ||
| + | Symptomer på hjernebetændelse viser sig ved at man føler sig ilde til mode og bliver "mærkelig" i hovedet. Senere udvikles kramper og efter nogen tid indtræffer døden. Man kan blive vaccineret mod FSME på Seruminstituttet, tlf. 32 68 32 68. | ||
| + | Borreliose viser sig i første fase, cirka en måneds tid efter bidet, som et rødligt hævet udslæt på størrelse med en håndflade rundt om bidstedet. Mange får ikke udslæt, men behøver ikke at være raske af den grund. Senere følger influenzalignende symptomer som let feber, træthed, hovedpine og stivhed i musklerne. Behandles sygdommen ikke, kan den medfører varige men og skader på led, og i svære tilfælde, hjerteforstyrrelse og infektioner i centralnervesystemet. Hvor stor en procentdel af Kullens flåter, der er inficeret med Borrelia, vides ikke. | ||
| + | Bliver man bidt er der ingen grund til panik. Det tager mere end 24 timer fra skov- 0* | ||
| + | flaten har bidt sig fast til eventuel bakterie overføres, hvorfor man ikke skal tøve | ||
| + | med at fjerne en fastbidt flåt. Træk den ud med en pin¬cet, helt nede ved roden, i et sejt langsomt træk. Pres derefter eventuel materie ud og vask såret rent. Søg læ¬ge i tilfælde af symptomer som ovenfor beskrevet eller hvis der er udslet større end en femkrone omkring bid¬det. Konstateres Borreliose, behandles der med antibio¬tika. Der findes ingen vaccine mod Borrelia og skov-flåtsygdommen. | ||
| + | Advarsel! Benyt ikke det velkendte husråd om først at kvæle en fastsiddende flåt ved at smøre den ind i fedt¬stof inden den trækkes ud. Kvælning kan medføre, at flåten tømmer tarmindhold og dermed mulig smitte ind i bidstedet, inden den går til den evige hvile. | ||
| + | Det er vist godt man ikke mØder skovflaten sådan (forstØrret 85 gange - hvilket monster!) | ||
| + | Historie | ||
| + | At vi kan more os ved Kullens klipper overhovedet, skyldes i høj grad foreningen AB Kullabergs Natur. 11913 var Kullen ligeved at blive solgt som stenbrud! Kul¬labergs Natur stiftedes for at hindre dette og for at bevare naturen på halvøen til glæ¬de for alle. Afgiften betalt ved indgangen til Kullen støtter dette arbejde. | ||
| + | Begyndelsen | ||
| + | Klippeklatring på Kullen begyndte for alvor i halvtredserne. 011e Klinker og enkelte andre svenske klatrere besøgte området så tidligt som 1941, men det var Dansk Bjergklubs grundlæggelse i 1951, der virkelig startede udviklingen af Kullen som træningsgrund. Aktiviteterne var koncentreret om Akersberget/Platterne og K2, hvor nye medlemmer var på deres I. og 2. klatrekursus (heraf navnet K2). Op til midten af tresserne var Kullenklatringen ka | ||
| + | rakteriseret ved vandtraversen, el¬ler klatring med topreb. Enkelte klatrere var dog undtagelser, så-som datidens topklatrer Carsten Berg Sørensen. I 1956 førte han Diedrev, K2, og "Carstens Rende" på klippen, der fik sit navn efter ruten, der dog nu kaldes for Den Store Diedre. | ||
| + | De glade tressere | ||
| + | I de "glade tressere" kom der flere klatrere, der var kompetente til at føre ruter af mere alvorlig karak¬ter, samtidigt med at der kom en Øget interesse for artificiel klat¬ring. En af dem var John Ander¬sen, som i 1964/5 udforskede 5. grad med Japanerruten, og Det Lodrette Riss på Akersberget. Og¬så Allan Scharff markerede sig med flere artificielle bestigninger. Et navn, der dukker op på samme tid er Peter Christensen, der kom til at præge Kullenklatringen på markant vis. Ved at føre den korte men barske NavnlØs, begyndte han at ændre på den almindelige op-fattelse af, hvad der var muligt for | ||
| + | John Andersen tramper sig op ad Japanerruten under fØrstebestigningen 1965. Ito fra Japan sikrer. (Foto Peter Christensen). | ||
| + | danske klatrere. Som andenmand til Allan S charff var han i '67 med på flere artifici¬elle bestigninger, og i 1969 klatrede den unge Peter Christensen Direttissima på Vandflyvervæggen, VI A3. Som en rute med kombineret svær fri- og artificiel klat¬ring med cruxet i toppen af ruten på dårlig klippe og marginale sikringer, var den Kullens største udfordring i mange ar. 1 '69/'70 klatrede han også Om Hjørnet, V+ AO, Testoverhænget, V A2, og Josefinelustoverhænget, V Al. | ||
| + | Moderne tider | ||
| + | 11971 blev Kullen kastet ud i den moderne klatrings verden. Den engelske topklatrer Robin Barley flyttede til Malmö. Han var rutineret i avanceret teknik og havde mo¬derne sikringsudstyr. Med Peter Christensen som fast makker etablerede han i lØbet af maj maned bl. Cracks & Slabs, Kapillær, og Fingerjam på Carstens Rende; første fribestigninger af Via Internationale og Om Hjørnet, Vandflyvervæggen; Ribars Rute og Ribars Nordvæg, Ribars Tårn; og med Göran Hellström, Originalruten og Yosemite, V A2, Kullamannens Dörr. Göran Hellström kommenterer: "Disse klassi¬kere muliggjordes med generøs hjælp af lokale klatrere, først og fremmest Peter Christensen. Nu om dage forærer man ikke uden videre førstebestigninger væk til andre klatrere. For Peter Christensen var det ikke noget problem. Han lavede i lØbet af 70'erne mindst 75 nye ruter, og han er i særklasse den person, der har bidraget mest til klatringen på Kullen". 11972 udgav Dansk Bjergklub, med Peter Christen¬sen som redaktør, den første guidebog over klatring på Kullen. | ||
| + | Aktive skaninge | ||
| + | Ikke mindst skåningerne var nu også blevet særdeles aktive, trods deres lille antal, med Inge Jönsson og Göran Hellström i spidsen. Sammen eller hver for sig lavede de i 1972/73 en række ruter på K2, Carstens Rende, Testoverhænget og Björnen. Penty¬mal (Daffy Jam), V (6-), er nok deres mest kendte klassiker fra denne periode. Den stærkeste i denne periode var nok Geir Eriksen, som fra 1974 til 1976 friklatrede fle¬re AO-ruter og derved viste vejen for de kommende hjemlige klatrere. Hans første fribestigninger taler for sig selv: Flyvende Start og Josefinelustoverhænget, begge med svære crux. Omkring samme tid friklatrede svensk klatrings store profil i halv¬fjerdserne, Göteborgaren: Ulf Björnberg, Tyskerruten's højre afslutning, og det lyk¬kedes ham på topreb at komme op ad den overhængende væg, Björnbergs Led, på Carstens Rende, som senere blev opkaldt efter ham. Ulf Björnberg mødte sit endeligt ved en firingsulykke i Yosemite/USA i 1980. | ||
| + | Udviklingen gik i stå | ||
| + | Kullen var ved at modnes. Talentet var der, mulighederne var der, men udviklingen gik desværre i stå. Flere af Skånes Klätterklubbs bedste klatrere flyttede, og Dansk Bjergklub var midt i et generationsskifte. Kullenklatringen gik næsten i frø i flere ar med hensyn til nyruteudforskningen. Enkelte besøgende fra længere oppe i Sverige mindede hjemmeholdet om hvor langt Kullens standard var bag efter. Således friklat-rede Anders Lundahl i 1981 Testoverhænget, VI (6-) og et tysk reblag Nåleøjet, VI (6+), Trollhättemal, aret efter. | ||
| + | Qpblomstring | ||
| + | 11983 blomstrede aktiviteterne op igen i stort set alle retninger samtidigt. Den nye generation i savel DB som SKK var'godt i gang; Peter Christensen var tilbage i kam¬pen; den kvindelige klatring tog et skridt fremad med indsats fra Sally Westergaard; og Jan Liljemark, Anders Lundahl m fl. var i stand til at vise os 7. grad på Kullen! Antallet af habile klatrere plus de enorme nyrutemuligheder førte til Øget konkurren¬ce mellem danskere og svenskere, med megen etisk kontrovers til følge (borebolte og kridtbrug). | ||
| + | Mange jomfruelige klipper | ||
| + | Mængden af jomfruelig klippe dengang kan illustreres ved Peter Christensens gen¬opdagelse af Maltskutenås, lige rundt om hjØrnet fra den velkendte Kåringamalen, med en del gode ruter, inklusive Sally Westergaards klassiker Frie Fugle. Ligeledes var der dengang kun en rute på Testoverhængets store væg. Også lige ved siden af så trafikeret en klippe som Carstens Rende, var det fremragende Torneroseområde ble¬vet ignoreret. Ikke mange havde lyst til at se sig lidt omkring på Kullen, og interessen for at forhØje friklatringsstandarden på nye ruter var stadigvæk lav. Ganske vist havde der været nogle vanskelige bestigninger siden Robin Barleys tid, men disse var stort set alle enten fribestigninger af tidligere artificielle ruter, blandede fri/artifi¬cielle ruter, eller variationer af etablerede ruter. 1983 er et godt eksempel. Wang Dang Doodle, V+, og Stön, V+(6-), var komfortabelt tæt på gamle klassikere; Coke, trin af 6+, var i virkeligheden ikke meget mere end et oversikret boulderproblem; Jan Liliemark's Yosemite, VII (7-), var en førstefribestigning; Piotr Bober's, Björnbergs Led, VI+(6), var et 10 ar gammelt toprebsproblem. Hvor var visionerne? Den tilflyt¬tede englænder Martin Tomlinson's Psilocybe, VI, og Ace of Cups, V+(6-), var de eneste nye uafhængige linier dette 'ar og de første i denne beskedne grad siden 1971/72! | ||
| + | Rygte om ny fører | ||
| + | Denne situation var uholdbar. 11984 udgav DB en revideret fører over nordkysten, og samtidigt lod DB sive ud, at en ny sydkystfører var under bearbejdelse. Som gal¬lopheste ud af startboksene forsØgte klatrere fra begge sider af Øresund at blive de første med de stØrste. | ||
| + | Dygtige folk | ||
| + | SKK's genopstandelse skyldes i hØj grad tre unge dygtige folk: Torbjórn Winther (tidligere Bengtsson), Magnus Runsten og Magnus Nilsson. Som sagt var ambitio¬nerne ikke sluppet helt lØs endnu, men en snes mindre ruter så dagens lys fra 1982 og frem, bade på kendte og ukendte områder. Magnus Runsten's Lovegirls, VI+(7-), var i '84 den første rute med denne gradering klatret af lokale klatrere. Magnus Nils-son's dristige og meget løse Tyrannosaurus Rex på Svæveflyvervæggen, A3+ V+, i april 1984, viste at SKK nu var i stand til at tackle de mere alvorlige sager på Kullen. | ||
| + | Boreboltenes indtog | ||
| + | Måneden efter begyndte en ny tidsalder for Kullenklatringen. Torbjörn Winther pla¬cerede 5 bladbolte og 2 borebolte i en friklatringsrute ved Napoleons Hatt: Straight Flush, VI, en rute med sjælden og flot vægklatring sikret næsten helt af faste stal-stumper. Dens popularitet var lige så godt sikret, og fristelsen til at gentage succesen var ikke til at modstå. Et 'ar senere fik den af Torbjörn en endnu smukkere søster, Highway to Heaven, VI, der var endnu mere imødekommende mod sine friere: 3 bladbolte og 4 borebolte! Bladboltene er senere udskiftet med borebolte. | ||
| + | Betænkelighed | ||
| + | Ideen med bolte var ny på Kullen, men gammel i f.eks. Frankrig, hvor klatrere i are-vis havde Øvet sig flittigt på topreb på deres ruter, og sikret dem med borebolte før bestigningen. Ingen var i tvivl om kvaliteten af parret ved Napoleons Hatt, og alle vidste, at tendensen ikke kunne andet end at brede sig, men nogle var betænkelige over en fremtid med borebolte, og over hvorvidt kvaliteten i den kommende genera¬tion af boreboltruter ville ligne den på Napoleons Hatt. Debatten om hvornår en bo¬rebolt er nØdvendig/Ønskelig er siden hen stilnet af, grundet forbud mod placering af nye borebolte (eller rettere: efter håndhævelse af det altid værende forbud). Magnus Runstens borebolt på Coke (der er nu to!) var dengang i manges Øjne en skamplet på Carstens Rende. Der er ikke mange i dag, der brokker: sig over langt mere iøjnefal¬dende boreboltsmotorveje pa populære | ||
| + | klipper. | ||
| + | Anden tendens | ||
| + | Trods boreboltenes fremgang var en an¬den tendens i gang på f.eks. Testover-hænget: udforskningen af svære ruter med sparsom sikring. Gennem '84 og '85, under forberedelsen til den nye syd¬leystfører, var Michael Hjorth og Martin Tomlinson ansvarlige fof flere nye ruter. En af de mest alvorlige var Petrogenesis, VI+(6), på Testoverhængets jomfruelige højre væg. To af 1985s sværeste ruter var No Picnic On Mount Kenya, VI+(6), Mi¬chael Hjorth, (DB), og den fØrste fribe¬stigning af Direttissima på Stenstugorna, VII-(6+), af Johan Nilsson, (SKK). Igen viste svenskerne deres tekniske overle¬genhed, på en af Kullens mest overhæn¬gende ruter. I lØbet af det fØlgende ar "befriede" (friklatrede som den første) Johan Nilsson Hypoteneuse, VII-(6+), la¬vede sydkystens første borebolt superrute, | ||
| + | Legendariske Peter Christensen klatrer artificielt på Skåreniis 1965. Bemærk trækilerne! (Foto Allan Sharf). | ||
| + | Phobos, VII, og on-sight. soloede Nemesis, VI-(6+), Nimis bedste rute. Man kun¬ne også stadigvæk finde klassikere til en rimelig gradering i populære områder, sa-som Martin Tomlinson's Koalakanten, V+, på Palnatokes Skränt. | ||
| + | Nye område inddrages | ||
| + | Disse ar "83-"86 var også tiden, hvor mange nye områder fik deres første rute. Torne¬rose-området var en perle, og Michael Hjorth's rute af samme navn er en af Kullens allerbedste VI-gradsruter. Rumpnissen fik to fine ruter disse ar (den lille hovedvæg har nu seks!). 11986 blev tre vigtige områder åbnet på nordkysten. De viste at nord¬kystens ry for dårlig klippe ikke altid holdt stik: Ablahamn, Vattenhjulet, og Nimis. Specielt Vattenhjulet er nu spækket med kvalitetsruter, og opfylder alle betingelser for popularitet: abseil tilgang, god sikring, og nærliggende iskiosk! Gåsarånnan på nordkysten derimod, må have været opdaget enten fra bad eller ved hjælp af mache¬te! Den blev først udforsket i '85 af Magnus Nilsson og Torbjórn Winther. To ar se¬nere lavede de, sammen med Anders Rafael Jensen, to af Kullens bedste 5.grads¬ruter, Project Pangea og Inclination, på denne væg. Gasarånnan er nu et helt etable¬ret klatrested med et godt udvalg af 5.- og 6.gradsruter. Nye ruter, og nye områder blev ved med at dukke op, og DB var allerede i 1986 nØdt til at offentliggøre bunker af dem i klubbladet, bare for at holde den nye fører ajour. | ||
| + | Et begivenhedsrigt år | ||
| + | 1987 var et begivenhedsrigt ar, med flere vigtige ruter udført i meget forskellig stil. | ||
| + | 0 | ||
| + | Torbjörn Winther's Franska Trick, VII-(7), og Dr. Strangelove, VII-(7), var sa vel-sikrede med borebolte, at de Øjeblikkeligt blev populære - også for dem, der havde | ||
| + | 0 | ||
| + | lyst til at klatre langt over deres formaen. Langt færre prØver at føre den fremragende King Kong, VII-(6+), også en Torbjbrn-rute, pga. nØdvendigheden af at placere egne sikringer udover de tre borebolte. Magnus Nilsson's Master and Servant, VI, gav i samme grad meget flot men dristig klatring; og Martin Tomlinson snuppede en af de sidste store naturlige linier på sydkysten, One Size Fits All, VI, som også kræver ud¬holdenhed, hvis sikringer skal placeres. | ||
| + | Helt anden klasse | ||
| + | Australieren Kim Carrigans besØg i 1987 viste en helt anden klasse, end det vi var | ||
| + | 0 | ||
| + | vant til at se på Kullen. Pa én kold oktober dag klatrede han Cracked på Gubbamalen og Arapiles, den gamle A3-rute på Kullamannens Dörr. Ruterne, som lokale klatrere havde haft planer om men endnu ikke havde formået, blev klatret i fin stil. Cracked on-sightede han; den fik graderingen VII (7+). Med det "forhistoriske" udstyr han lånte var ruterne udsatte med minimale sikringer. | ||
| + | Redpoint | ||
| + | . Kun én rute var sværere dette år, Freak Brothers, VIII-(7+), af nordmanden Per Hustad, ved siden af Lynet i Gubbarnalen område. Her benyttedes en anden stil: "Redpoint", hvor man bliver ved med at klatre op og sætte sikringer og falder af, for til sidst at nå toppen. Hver gang man falder fires man ned til jorden, og rebet trækkes | ||
| + | ned, medens sikringerne bliver siddende. Teknikken har muliggjort alverdens van¬skelige ruter. De fleste af disse er dog siden blevet klatret i mere anset "on-sight" stil. | ||
| + | Tre særdeles aktive klatrere | ||
| + | 11988 var tre særdeles aktive klatrere i gang: Peter Harrernoés, Thomas Nielsen (nu Stærmose), og den genfødte Søren Smidt. "Mos" specialiserede sig dengang i første fribestigninger: Den Skæve Diedre, S-Ruten, Ståltermos, Julenat - alle imponerende og I psykisk krævende frie ruter. Samtidig lavede han mange nye frie ruter. Stærmose koncentrerede sig om Gubbarnalens stejle vægge med tunge og gymnastiske bevæ | ||
| + | gelser. Smidt klatrede alt hvad han kom i nærheden af, også på nye områder som La¬dedbrren, store boreboltlinier som f.eks. Den Uudklækkede Kyllings Ballet, VII, og korte tekniske problemer som hans første fribestigning af Trekanten Venstre, som han gav tilnavnet flyperboræerens Vej VII (7+). | ||
| + | Sværhedsgraden presses op | ||
| + | Klatrere blev mere og mere villige til at bruge borebolte på mindre og mindre ruter og til at proppe ruterne tættere og tættere ind mellem hinanden (f.eks. Silvervæggen). Samtidigt blev den tekniske standard presset i vejret. Alle de foregående forskellige tendenser fortsatte gennem '89 og '90: opdagelsen af nye områder, specielt på nord¬kysten; de store boreboltlinier, såsom den meget imponerende Bacardi, VII, på Vandflyvervæggen, (omdøbt til Magnus Runstens Led efter hans tragiske død i al¬perne, 1990); yderst vanskelig klatring med, traditionel sikring, f.eks. Hybris, VII, ved Nimis, det meget tynde riss overvundet af Peter Harremo~s; og de korte men barske tekniske problemer som Harremoés'Munin, VII+(8-). Jan Andersen får i samme periode bugt med den brutale og psykiske krævende Nagasaki, VIII-, på Ja¬panervæggen og den overhængende, sværtsikrede og dristige Lev Stærkt, DØ Ung, ved Andersens daværende "wigwam": Visitgrottan. Med fribestigninger af Lynet, VIII+, og Skipper Skræk, VIII (8+), viste Peter Harremoés og Johan Nilsson, at de sværeste ruter kunne laves af lokale, blot man trænede tilstrækkeligt. Begge ruter er svært overhængende og ultra tunge. Sværest bliver dog Spirilen, som trods ihærdige forsøg af motiverede og veltrænede folk ikke er friklatret endnu (vinter 1999). | ||
| + | Bengt Tuas Hopp | ||
| + | I første halvdel af halvfemserne etableredes på denne imponerende kæmpevæg en snes fremragende nye ruter. Den første rute Kingsize VI- A2/3 af Magnus Nilsson og Mats Olofson blev klatret allerede i '86 og er stadigt Kullens længste og mest ekspo¬nerede artificielle rute med sine tre reblængder. Klassikeren Frihedens Fantomer VI af Torbjörn Winther er således fulgt op af meget eksponerede ruter som Hónsafór Kullen, Hård men Retfærdig, Kræftens Bekæmpelse og Vertigo. Alle ruterne er lange og alvorlige. | ||
| + | Kommercielle oplevelsesture | ||
| + | Fra 1990 og fremefter er kursusaktiviteten på Kullen eksploderet. Mange af "kurser¬ne" er nu kommercielle oplevelsesture, der i overvejende grad foregår på de klassi | ||
| + | ske klatresteder som Bananen, Björnen, Carstens Rende eller K2. Langt de fleste kurser er rene toprebsarrangementer, og det er ikke ualmindeligt, at de bedste vægge er spundet ind i et tæt spindelvæv af topreb hele dage! Ambitiøse og seriøse klatrere som Ønsker at føre, ender ofte med hængende mundvige ved mødet med sådanne ak¬tiviteter og erkendelsen af, at de er forvist til anden klippe. Nordkysten er at fortræk¬ke for folk, der Ønsker lidt fred. | ||
| + | Nye vægge | ||
| + | 1'95 "opdagedes" to mindre vægge, Marmorvæggen og Paradisvæggen, på Nordky¬sten ved fyret. Begge byder på korte men fine ruter i den menneskelige ende af gra¬deringsskalaen. Pa sydkysten er den begroede væg mellem Spaghetti- og Japaner-væggen blevet (gen)indviet som klatrevæg med nogle knap så' attraktive ruter. Væg¬gen er ikke uden humor blevet døbt: Junglevæggen. | ||
| + | Ny A-bølge | ||
| + | Det effektive forbud mod borebolte (anno '94) og det faktum at alle Kullens naturlige linjer er så godt som klatret, har i sidste halvdel af 90'erne igangsat en bølge af artifi¬cielle førstebestigninger. De fleste har fundet sted på nordkysten, som eksempel de herrer Magnus Nilsson og Bjarne Holmes svimlende projekt Kristallfården, A4!, Söftingsgrottan, og Fredrik Rapp og Holmes Du Lever Bara 2 Ganger, A3+, pa Vandflyvervæggen. Pa sydkysten har Henrik Bruun muntret sig i Akersberget's løse og rådne overhæng, hvilket har resulteret i ruten Attila the Hun, A3. Enkelte fine friklatringsruter har dog kunnet opdrives på de kendte vægge, så som Abel's Babel, V, på Babelstårnet, opsnuset af den evige sporhund efter nye ruter: Hans Henrik Degn, og Henrik Ljunggreen's Motor | ||
| + | bads Panik, V-, på Tornerose. | ||
| + | Døren Direkte friklatret | ||
| + | Den 6. september '98 lod det skånske stjerneskud Harald Bohlin tæppet gå ned for drømmen om en første fribestigning af Peter Harremoés gamle A4-rute DØ-ren Direkte på Kullamannens Dörr. Med kun fem selvplacerede sikringer (!), hvoraf den første sattes 6 meter oppe i væggen, "befriede" Bohlin ruten, som efterfølgende har fået friklatringsgrade¬ringen VIII- og det passende navn Exi¬stensminimum. Denne bedrift må i al be¬skedenhed karakteriseres som "ikke så ringe endda". | ||
| + | Harald Bohlin pa Existensminimum. (Foto Fredrik Rapp). | ||
| + | Kullens Geologi | ||
| + | Grundfjellet på Kullen er hovedsageligt opbygget af de krystallinske bjergarter gneis og amfibolit dannet for ca.1800 millioner ar siden i Præcambrium, og senere som en horst hævet op langs nordvest-sydØst gående forkastninger i forhold til de omkring¬liggende yngre bjergarter. Bade gneis og amfibolit er omdannede (såkaldte metamor¬fe) bjergarter, der tidligere har været henholdsvis granit og gennemskærende mag | ||
| + | matiske ("vulkanske") basaltgange, som senere er udvalset og omkrystalliseret under højt tryk og temperatur dybt i jordens skorpe. | ||
| + | Gneisen har bibeholdt granittens mineralselskab (kvarts, feldspat, glimmer og en smule amfibol), men er skifrig og med tydelige slirer af disse mineraler. Parallelt med denne skifrighed folder de tidligere basaltgange sig i centimeter til metertykke band (f.eks. de to sorte band i Fingerjam), nu omdannet til amfibolit med mineraler¬ne amfibol og feldspat og enkelte steder granat (de mørkerøde krystaller i Diamant¬klipperne ved Ransvik og ved Kåringamalen). | ||
| + | Dette gneis-amfibolitkompleks skæres for sandsynligvis 1300 millioner ar siden af nordøst-sydvestløbende og for ca. 250 millioner ar siden af nordvest-sydøst l0bende subvulkanske basaltgange på bredder fra få centimeter til 25 meter. En enkelt kan følges fra fyret helt til Arild. Bjergarten er næsten sort til mørk, rØdbrun og finkorn¬et. Enkelte steder har den et rØdligt udseende på grund af stØrre indhold af kalifeld¬spat (mineralet, der også farver gneisen rØdlig) og kaldes da for Kullait (eksempler kan ses ved Kåringamalen, ved Josefinelust, ved Visitgrottan og ved Stenstugorna). | ||
| + | Som nævnt er Kullen senere hævet op som en horst. Den relative bevægelse i forhold til de omkringliggende sedimenter kan meget vel belØbe sig til flere kilometer, og denne bevægelse langs nordvest-sydøstløbende forkastninger har sammen med gneisens skifrighed medvirket til klippens stærkt opsprækkede natur. | ||
| + | Gennem den sidste halve million ars kuldeperiode har opsprækningen givet isen mu¬lighed for at forme landskabet til det, vi ser idag. For eksempel er de brede basalt-gange eroderet ud til langsgaende dale (f.eks. den i hvilken Miille Mosse ligger) og | ||
| + | 0 | ||
| + | tværgaende dale (f.eks. lige øst for fyret mellem Akersberget og Kullalao, og Djupa-dals-rännan). | ||
| + | Den seneste erosive påvirkning og den, der er væsentligst for klatrere, er havets. Hele Kullen er siden sidste istid hævet ca. 50 meter i forhold til havoverfladen og næsten alle klatreklipper har været bearbejdet af bølgerne. Tynde revner og forkast¬ningsplaner er herved uderoderet til "fornuftige" stØrrelser. | ||
| + | Pa grund af solens tØrrende virkning og det mindre udbredte plantedække med en heraffølgende mindre udsivning af grundvand og humus virker sydkystens klipper | ||
| + | og klatreruter renere og mere tilgængelige end nordkystens, hvor fugt og lav på hØje¬re vægge skaber en mere seriØs stemning. Ruterne på nordkysten bliver klatret sjældnere, og derfor bØr klatrere her være opmærksomme på IØse sten. Men selv det tryggeste kuffertgreb på den populæreste rute viser sig en dag at kun rokkes! | ||
| + | Kullens Natur | ||
| + | At give en kort introduktion til naturen på Kullen er næsten umuligt, da dyre- og planteliv er uhyre rigt og varieret. Årsagen hertil er områdets kuperede topografi og forekomsten af forskellige geologiske mineraler, hvor indholdet af plantenærings¬stoffer er forskelligt. Desuden har menneskelig aktivitet i form af landbrug, skov¬fældning og -plantning fuldstændigt ændret den oprindelige flora og fauna. Endelig har fredningen i 1914 medført en beskyttelse af dyr og planter mod den kemiske be¬kæmpelse, der foregår overalt i landbruget i dag. | ||
| + | Oprindeligt har Kullen stort set været dækket af IØvskov på nær de kystnære områder samt steder, hvor jordlaget har været for tyndt til, at der har kunnet vokse træer. Det meste af skoven blev i lØbet af det 16. og 17. århundrede fældet og området var her¬efter dækket af marker og hede bestående af lyng, revling, blåbær, enebær og andre hedeplanter. Rester af denne hede findes stadig flere steder, f.eks. omkring Hålull og som bundvegetation i lyse egeskove. I dag er de største områder dog igen tilplantet med skov af eg, bøg, rødgran og skovfyr. Bundvegetationen i disse skove vil bestå af få nøjsomme arter som hvid anemone og liljekonval. | ||
| + | En række steder findes der diabasgange i gneisen, og her skifter floraen fuldstændigt karakter. Af de arter, som dominerer her, kan nævnes judaspenge, blå anemone, hul¬kravet kodriver, hulrodet lærkespore, krat- og skovviol samt orkideen tyndakset gO¬geurt. Arsagen hertil er, at diabasen er langt rigere på plantenæringsstoffer end gneisen. | ||
| + | På sydvendte skrænter findes mange steder nØgne klippeflader, hvor der kun er et ringe jordlag i sprækkerne. Her findes der en tØrketalende vegetation bestående af engelskgræs, plettet kongepen, strandkamille og strandlimurt. | ||
| + | Til sidst skal nævnes, at der på fugtige steder på klippevægge kan findes den lille bregne sort radelØv. Det er en sjælden art, som kun findes ganske få steder i det syd¬lige Sverige. Et af de steder, den kan ses, er i bunden af Visitgrottan. | ||
| + | På grund af den artsrige flora findes der også en meget rig fauna af lavere dyr som insekter og edderkopper, idet mange af disse er afhængige af specifikke foderplanter. Således kendes mere end 1000 arter af biller og sommerfugle. Her skal kun nævnes en af de mest interessante: det er den eneste i norden forekommende fugleedderkop, | ||
| + | som i Sverige har sin eneste lokalitet på Kullen, hvor den kan findes på tørre syd¬vendte skrænter. | ||
| + | Næsten overalt, hvor man færdes, finder man spor af de mest almindelige pattedyr: kanin, rådyr og ræv. Gar man en tur i skumringen, er der også gode chancer for at se dem. Knapt så almindelige er grævling, hermelin og mink. Af disse er der størst chance for at se minken, der findes flere steder langs kysten, hvor den lober rundt mellem stenene for at fange fisk og andet spiseligt. Man kan også være heldig at se havpattedyrene spættet sæl og marsvin. | ||
| + | Nar man klatrer på klipperne, er de fugle, man ser mest til, de forskellige havfugle som mager og - edderfugle, der på nogle årstider findes i store flokke. I de senere ar er | ||
| + | 0 | ||
| + | skarven også blevet uhyre almindelig, især om vinteren. I ny og næ kan man også se mere sjældne fugle som f.eks. tejst og mallemuk. I træktiden, forar og efterår, er det også almindeligt at se forskellige rovfugle, især musvåge og tårnfalk, svæve på de opvinde, der dannes ved skrænterne for at jage mus og småfugle. Den store sort¬spætte bade høres og ses tit i jagt efter foder i Kullens mange faldne træer. Endelig er der et væld af spurvefugle. Blandt de mest almindelige kan nævnes løvsanger, hvid vipstjert, nattergal, rødkælk, krage og husskade. | ||
| + | Efter mere end 33 års fravær har vandrefalken (svensk: pilgrimsfalken) atter perma¬nent yngleplads på Kullen. Vandrefalken foretrækker at have rede på utilgængelige klippehylder og kaldes undertiden også "de stejle klippers fugl". Kullens mange bratte klipper har i umindelige tider også været beboet af vandrefalke, men i 1962 ynglede det sidste par. Moderne tider med udledning af et uhørt antal gifte i miljøet nedbragte igennem fødekæden drastisk rovfuglenes forplantningsevne. 11974 var der kun ni kendte par i hele Sverige, og "projekt vandrefalken" blev iværksat af myndighederne for at redde vandrefalken fra total udryddelse i Sverige. Arbejdet har gået ud på at finde egnede fredningsområder, etablering af avlsstationer og udsæt¬ning af ungfugle i de fredede | ||
| + | områder. I december 1994 blev et område på Kullens nordkyst udlagt som reservat fra Djupa-dal til Valdemarsgrottan. 11996 udsattes en høne fra syd Norge og en hane fra Våstergóterland. Parret har siden ynglet på Kul¬len. 11997 kom to flyvefærdige unger på vingerne. 11998 forlod hele tre flyvefærdige unger reden. | ||
| + | Vandrefalken svæver atter over Kullen. | ||
| + | Stednavne | ||
| + | Navnene på de forskellige steder rundt omkring på Kullen har en lang og komplice¬ret historie, og selv eksperterne er nogle gange uenige, hvad angår den nøjagtige pla¬cering af et "traditionelt" navn eller om hvilket navn, der skal betragtes som mest "traditionelt". Enkelte svenskere har endog forsøgt at genindføre "traditionelle" nav¬ne på Kullaberg uden dog at ville genindføre navnet Kullen for bjerget! | ||
| + | Fiskere og bonder navngav mange steder som orienteringspunkter, men disse navne volder ofte problemer, nar de bruges af klatrere: Det, der er markant fra havet, er ik¬ke altid synligt fra land; navne på de forskellige høje osv. var givet før skoven blev udplantet og skjulte mange former i landskabet; og mange klatreklipper har geogra¬fisk set kun lidt forbindelse med den strand, høj, eller klippeformation i vandet, som et lokalt navn beskriver. | ||
| + | I slutningen af 1800-tallet blev mange navne opdigtet for at imødekomme turisternes behov for romantiske, pittoresque og pseudohistoriske, navne i deres turistmål. Ek¬sempler er: Visitgrottan, Palnatokes Skrånt, Kullamannens Dörr. Disse navne har somme tider helt fortrængt et tidligere navn. | ||
| + | I midten af 1900-tallet kom klatrerne med deres egen interne mytologi og døbte de forskellige klipper, de klatrede på, uanset om der fandtes et navn i forvejen eller ej. Nogle stednavne var endda sjusket anvendt: Stenstugorna blev forvekslet med Lahe¬biagrottan. Store Björn burde være kaldt Björnen (eller Björnberg,), og "Björnen" ved Akersberget har derfor næppe historisk ret til navnet. Og klipperne vi kaldte for Kåringamalen ligger alle sammen i Gubbarnalen, bugten lige vest for Karingarnalen. | ||
| + | I denne fØrer er der forsØgt respekteret lokale traditioner ved f.eks. at anvende svensk stavemade på navne af svensk oprindelse. Alternative navne er nævnt i parentes. Vægge der tidligere har manglet et selvstændigt navn, har fået et navn inspireret af ruterne på væggen. | ||
| + | Rutebeskrivelser | ||
| + | Graderingen: Ruterne er graderet efter den skandinaviske variant af UIAA's grade¬ringssystem. | ||
| + | Helhedsgraderingen, som er skrevet med romertal, er et udtryk for, hvor krævende det er at føre ruten "on-sight" (ingen forhåndskendskab), og afhænger derfor af klat¬retekniske vanskeligheder, klippens kvalitet, sikringsmuligheder, rutens længde, om ruten er anstrengende, vedvarende, eksponeret m.m. | ||
| + | Passagegradering, som er skrevet med arabertal, er en vurdering af rutens sværeste passage (crux) rent teknisk set, uden hensyn til sikring, afstand fra jorden, osv.: med andre ord, som andenman | ||
| + | den eller en klatrer på topreb vil opleve den, uden tanke på førstemandens problemer. Passagegrade¬ringen er kun nævnt, hvis den afviger fra helhedsgra¬deringen. | ||
| + | Hvis passagegraderingen er højere end helhedsgra¬deringen f.eks. V-(5+) be¬tyder det at fØrstemanden må forberede sig på et | ||
| + | crux, der er sværere end hvad man normalt kommer ud for på en rute med den¬ne helhedsgradering. | ||
| + | Helhedsgraderingen kan også ligge højere end pas¬sagegraderingen. I dette tilfælde er det udtryk for, at ruten kræver et teknisk overskud for at blive klat¬ret forsvarligt, f.eks. fordi sikringerne er svære at placere eller at den er me¬get pumpende. | ||
| + | Vær opmærksom på, at mange af rutene fra VI og | ||
| + | Tabel I | ||
| + | opad er klatret efter Øvelse i topreb, og deres skØnnede "on-sight" gradering ikke al¬tid stik holder. I den Øverste ende af graderingsskalaen er flere ruter kun klatret én eller få gange, og graderingen for disse ruter er derfor kun forelØbig. | ||
| + | Se i Øvrigt afsnittet om artificiel klatring side 206. | ||
| + | For sammenligning af andre landes graderinger henvises til konverteringstabellen, Tabel 1, side 26. | ||
| + | Rutens navn: Er som regel givet af førstebestigeren. Nogle stykker har stået længe uden navn, og er blevet dØbt af efterfølgende klatrere eller af redaktøren. I alminde¬lighed beholder artificielle ruter, der senere bliver friklatret, deres oprindelige navne. | ||
| + | Kvalitetsbedømmelser: Disse bedØmmelser er om muligt endnu mere kontrover¬sielle end graderinger. Der vil ikke være to klatrere, der bedømmer ruter ens. Op til tre "glade ansigter" (smil) er blevet uddelt efter at have hørt flere klatreres meninger, men dette er ikke nogen garanti for at netop din favorit også har "glade ansigter", som du kunne Ønske. Fravær af "glade ansigter" betyder heller ikke, at en rute nød¬vendigvis er dårlig. | ||
| + | Kvalitetsbedømmelsessystemet er forklaret i Tabel 2. | ||
| + | Symbol: Forklaring: | ||
| + | En klassiker! Det bedste Kullen kan byde på. Velsikret og interessant rute på fast klippe. | ||
| + | Anbefalelsesværdig rute. Det næstbedste Kullen kan byde på. Udmærket rute over gennemsnittet. | ||
| + | Ingen Gennemsnitlig rute. | ||
| + | Uanbefalelsesværdig rute som frarades. Som oftest lØs og farlig. | ||
| + | Tabel 2 | ||
| + | Rutens længde: Det angivne metertal gælder kun klatringen, og er i alle tilfælde kun omtrentligt. Mange steder er det. nødvendigt at gå flere meter tilbage fra klippekanten for at finde gode sikringspunkter til en standplads. Dette må medregnes ved valg af rebets længde, og ved beslutningen om evt. at dele ruten op i flere reblængder. Ofte er rutens længde nævnt under beskrivelsen af væggen, som ruten ligger på. | ||
| + | Historiske oplysninger: Den, der førte ruten, står først. Hvis intet andet er nævnt er ruten klatret on-sight eller redpointet. Et spørgsmålstegn efter et navn betyder, at ru¬ten muligvis er klatret tidligere. En parentes om andenmanden betyder at denne har | ||
| + | klatret ruten i en dårligere stil end førstemanden (havde artificielle punkter, hang i rebet e.lign.) | ||
| + | Ved nedstigning og tilgang til væggene: Venstre og højre er beskrevet i forhold til | ||
| + | 0 | ||
| + | den retning, man går i. Ellers er alt beskrevet som set med ansigtet mod væggen. | ||
| + | Sikkerhed og sikringsmuligheder: Et standard sæt sikringer består af Rock # I - 9, friends # 1 - 3 samt et par lange slynger. Hexentrics kan på de lettere ruter udmærket erstatte friends. Hvis ruten kræver brug af udstyr udover det ovennævnte, vil det i almindelighed være nævnt i rutebeskrivelsen. | ||
| + | Husk på standpladserne - altid minimum to uafhængige, perfekte og lige belastede sikringer til en topsikring/anker, og ikke bare to i samme riss! Tag en lang slynge med til topsikring på nordkysten, hvor der er mange træer. Friends er meget nyttige til standpladssikring mange steder på sydkysten, hvor toppen af klippen ofte er brudt, | ||
| + | 0 | ||
| + | og der ikke er så mange træer som på nordkysten. Forkortelser anvendt i rutebeskrivelserne:, | ||
| + | v. venstre h. højre | ||
| + | tv. til venstre th. til højre | ||
| + | m. meter gl. gammel | ||
| + | R. rute FF. første fribestigning | ||
| + | L. = reblængde Artif: = artificiel | ||
| + | S. = standplads Frit.= friklatret | ||
| + | Rutelinjer: ............... | ||
| + | M | ||
| + | ......... .. ...... . .........w | ||
| + | . ........ ............. M0410 | ||
| + | ........... | ||
| + | .............. . . ......... ......... | ||
| + | . .... .. . ..... | ||
| + | . ................... | ||
| + | ..... . .... . ...... W..; | ||
| + | . . ..... ...... . .... .... | ||
| + | Rute | ||
| + | Variant | ||
| + | Ruteforløb skjult bag klippe | ||
| + | Nummerering: Ruterne er nummereret efter "fra venstre mod højre" princippet. I hvert område er ruterne nummereret svarende til, at man kigger ind på klipperne fra en bad. Den rute der ligger længst til venstre tildeles nummer et. Den næste rute fra venstre får nummer to, osv. Den rute der ligger længst til højre ender med det højeste nummer. | ||
| + | En presset Lars Svenson er ikke glad ved udsigten til at skulle op at stå i endnu et skyhook på Du Lever Bara 2 Ganger, Vandflyvervæggen. (Foto Ask Winther). | ||
| + | Ordforklaring | ||
| + | Pga. mangel på fjeld og klipper i det danske landskab kommer sproget i vanskelig¬heder, nar klatring og klipper skal beskrives. Mange udtryk er derfor lånt fra engelsk, tysk og fransk. | ||
| + | Abseil: Teknik, hvor man firer sig ned af rebet ved brug af kontrolleret friktion. Pa engelsk: Rappel | ||
| + | Andenmand: Den klatrer der klatrer efter førstemanden og renser ruten for de sikringer, som fØrstemanden har sat. (se FØrstemand). | ||
| + | Anker: To eller flere sikringspunkter samlet i ét. | ||
| + | A-punkt: Anvendelse af sikring som trin eller greb under friklatring for at overvinde en vanskelig passage på ruten. | ||
| + | Arete: Staves også Arete (fransk). Skrå skæringslinie mellem to flader. Synonym: kant eller grat. | ||
| + | Armbar: Arm, der er j ammet på tværs i bredt riss med håndfladen på den ene væg og albuen på den anden. | ||
| + | Artificiel: Klatring, hvor man anvender sikringerne som trin og greb eller sætter rebstiger i dem. (Se særskilt afsnit side 206). | ||
| + | Basalt: Er fritstående diabas hvor det omgivende grundfjeld er eroderet bort. Basalt er vulkansk materiale. | ||
| + | Bathooking: Vil sige at bore et lille hul i klippen til en skyhook. | ||
| + | Beta on-sight: At føre en rute i første forsøg uden at belaste sikringerne (ingen fald, hængning eller anvendelse af dem som greb og trin), på bag¬grund af forhåndsoplysninger (beta) om ruten og/eller efter at have set en anden klatre ruten. | ||
| + | Beta: Information om en rute til en der intet kendskab har til ruten. In¬formationen kan dreje sig om eruxsekvensen, sikringspunkter, hvi¬lemuligheder, dyno, lØse greb, etc. | ||
| + | Bigwall: Storvæg. Begrebet stammer sandsynligvis fra Yosemite/USA, og har siden været en betegnelse for en flerdages artificiel rute. | ||
| + | Bladbolt: Nagle i varierende udformning, som slas ind i klippen. Er udfærdi¬get med et hul eller flere, huller, hvori en karabin kan fastgøres. An¬vendes i dag primært i forbindelse med artificiel klatring. For kiler og friends blev opfundet, blev bladbolte brugt som sikringer ved friklatring. | ||
| + | Bombproof.- Absolut sikker (især om anker). | ||
| + | Borebolt: Hænger der er boltet fast i klippevæggen. | ||
| + | Boulder: En stor klippeblok. | ||
| + | Bouldering: Er solo klatring på blokke eller lave vægge, hvor man i "hoppe af¬stand" fra jorden kan Øve sig i svære bevægelser eller varme op. | ||
| + | Bridging: -Teknik, hvor man star med fødderne på hver sin modstående væg | ||
| + | eller trin. | ||
| + | Clean: Artificiel klatring uden brug af sikringer der slas/bores ind i klippen som bolte, slagbolte, o.lign. | ||
| + | Copperhead: En afart bladbolt som slas fast i klippen. | ||
| + | Crux: Den sværeste passage på en rute. | ||
| + | Delikat: Omtrent: God, men lidt drilsk og eksponeret balanceklatring. | ||
| + | Diabasgang: Er en sprække i grundfjeldet, der er fyldt med diabas. Diabas er vulkansk materiale. Samme materiale som basalt. | ||
| + | Diedre: Er et indvendigt hjørne dannet af to vægge, formet som en åben bog. (Et overbrugt ord). | ||
| + | Dyno: Fork. af "dynamic move". Hurtig bevægelse eller spring efter greb. | ||
| + | Egen sikring: Sikring udført ved kile-, friend- eller hexentrics placering. | ||
| + | Eksponeret: At en rute er eksponeret vil sige at der er langt ned og "fri" luft un¬der fødderne. | ||
| + | Fi,ngerjam: (Se jam). Teknik, hvor man bruger finger som en kile i et riss. | ||
| + | Fist . am: Knyttet næve jammet på tværs i riss. | ||
| + | Fixet: Betyder "med efterladt udstyr". I daglig tale: Udstyr, som sidder permanent i en rute (e.g. bolte, ankre). | ||
| + | Flake: Flage. Kan være ret stor. | ||
| + | Friend: Et sikringsmiddel udstyret med fjederbelastede kamme, der via en | ||
| + | aftrækker kan placeres i et hul, riss eller klippesprække. Nar af | ||
| + | trækkeren slippes, sørger fjedrene for at fastholde frienden. Friklatring/fri- Klatring/bestigning., hvor sikringer og reb kun belastes i tilfælde af | ||
| + | bestigning: fald. | ||
| + | Fuglebad: (Slang) Skålformet greb, stort nok til begge hænder. | ||
| + | Foring: Klatring med sikring undervejs. Modsat topreb. | ||
| + | Førstemand: Den klatrer der fører ruten. (se Føring). | ||
| + | 0 | ||
| + | Grat: Klippekant, ofte skrå op mod toppen. | ||
| + | Groove: . En indsænkning eller skure i en klippevæg. Mindre regelmæssig og mindre dyb end en diedre. | ||
| + | Hangdogging: "Alles frei". Klatreren hænger i rebet ved styrt uden at fires ned. Hangeltravers: En travers uden gode trin. Man hænger (hangeln på tysk) i armene. Heelhook: Teknik, hvor hælen som en krog udnytter greb højt oppe og funge | ||
| + | rer som en tredje hånd. | ||
| + | Hylde: Vandret klippeparti midt på en væg. Kan være ret smal. | ||
| + | 0 | ||
| + | Jam: Teknik, hvor man fastklemmer f.eks. en hand i et riss. Næsten alle kropsdele kan bruges! | ||
| + | Jug: "Kuffertgreb". Greb stort nok til hele hånden. | ||
| + | Kamin: Riss eller kløft mellem to klippepartier, bredt nok til at hele krop¬pen kan komme ind. Ofte åben i en ud af fire sider. | ||
| + | Klemblok: En klippeblok, der sidder klemt fast. | ||
| + | Knifeblade: En bladbolt til tynde riss. | ||
| + | Kuffertgreb: Meget stort greb hvor hele handen kan få fat. | ||
| + | Layaway: Man læner sig til siden væk fra sit greb. | ||
| + | Layback: Anstrengende og pumpende teknik, hvor hænder og fødder trækker | ||
| + | og skubber imod hinanden.- Bruges i lodrette riss. Se fotoet side 51. Mantleshelf.- Teknik, hvor man kommer op på en hylde eller lignende uden brug | ||
| + | af andre greb, lige som man gør, når man klatrer op over et planke | ||
| + | værk. | ||
| + | Niche: Er en markant fordybning på en ellers jævn væg. | ||
| + | Offwidth: Riss, der er for bredt til fistjam, men for smalt til at kaminklatre. Bliver let rent møv, hvis man ikke benytter den rigtige teknik, som kan indeholde brug af armbar, hænder j ammet ved siden af hinan¬den eller fødder j ammet på tværs. | ||
| + | On-sight: "På synet". At "on-sighte" en rute vil sige at fore ruten i første for¬sØg uden at belaste sikringerne (ingen fald, hængning eller anven¬delse af dem som greb og trin), og uden at have forhåndsoplysnin¬ger (beta), om ruten af nogen art, og uden at have set en anden klatre ruten. Se "beta on-sight". | ||
| + | Overhæng: Klippeparti, der hænger ud over væggen nedenfor. | ||
| + | Pinch: Teknik, hvor man tager fat om eller "kniber" et fremspringende | ||
| + | 0 | ||
| + | greb med én hand, som man gør med en stor bog på en hylde. | ||
| + | Pinkpoint: Som redpoint, men med præplacerede sikringer. | ||
| + | Platte: Se slab. | ||
| + | Rampe: En slags hylde, der skråner op til venstre eller højre. Kan være ret utydelig. | ||
| + | Rappel: Se abseil. | ||
| + | Reblag: Gruppe der klatrer sammen. Som regel to personer. | ||
| + | Rebsolo: Klatring alene med sikring på et nedhængt reb man selv har etable¬ret. | ||
| + | Redpoint: At "red pointe" en rute vil sige at føre ruten uden at belaste sikrin¬gerne (ingen fald, hængning eller snyd) efter at have Øvet sig på ruten eks. i topreb. | ||
| + | Riss: En sprække i klippen. | ||
| + | Runout: En lang (ukomfortabel) afstand fra den sidste sikring. | ||
| + | Rurps: En lille bladbolt til helt tynde riss. | ||
| + | Sanduhr: Gennemgående hul i klippen. | ||
| + | Skorsten: Smal kamin. | ||
| + | Skyhook: En specielt udformet krog beregnet for placering på små frem¬spring. Er forsynet med en slynge, hvori en karabin kan fastgøres. Bruges kun i forbindelse med artificiel klatring. Se side 29. | ||
| + | Slab: Platte. Relativt jævnt skrånende klippeparti, som regel med små trin og greb. Kan være ret stejlt. | ||
| + | Slagbolt: Se bladbolt. | ||
| + | Solo: Klatring uden reb. | ||
| + | Spike: Spidst klippeparti, hvor man kan lægge en tapeslynge omkring. | ||
| + | Spredkamin: En kamin hvor man bridger i modsætning til en stemkamin, | ||
| + | hvor man har ryggen mod den ene væg. | ||
| + | Stemkamin: Se spredkamin. | ||
| + | Sværtsikret: Betegnelsen sværtsikret dækker over, at sikringsmulighederne er dårlige, uanset om man er nok så dygtig til at placere sikringer. Modsat velsikret. | ||
| + | Tag: Stort vandret overhæng. | ||
| + | Tivolianker: Et anker, udformet for toprebsklatring med sikringsmanden stående paj orden. Rebet lober fra sikringsmanden op og igennem ankeret og ned til klatreren. Nar klatreren har nået toppen eller ikke kan mere, fires denne ned. | ||
| + | Toehóok: Teknik, hvor tæerne bruges som en krog. | ||
| + | Topreb: Klatring uden sikring undervejs. Modsat føring. Klatreren sikres af en sikringsmand på toppen af ruten eller på jorden vha. et tivolian-ker. | ||
| + | Travers: Passage, hvor man klatrer vandret hen over væggen i stedet for op¬ad. | ||
| + | Trenching: Vil sige at man med spidsen af en hammer hakker lidt af klippen for lettere at kunne sætte en kile eller cupperhead. | ||
| + | Undercling: Underhånd. Se underhandgreb. | ||
| + | Under- Greb, som vender nedad. Man tager fat i det, som om man vil lØfte | ||
| + | handsgreb: det op. | ||
| + | Velsikret: Betegnelsen velsikret dækker over, at sikringsmulighederne er til | ||
| + | stede og let kan identificeres. Modsat sværtsikret. | ||
| + | YO-YO: Rebet trækkes ikke igennem sikringerne ved fald, klatreren fires ned og begynder forfra med rebet klippet ind i samtlige sikringer. | ||
| + | ~WOPRAN60 | ||
| + | Kullaberg set fra luften med fyret i midten af billedet. | ||
| + | Nordkysten | ||
| + | Nimis | ||
| + | Et par kilometer vest for Brunnby går en smal vej mod nord (skilt: "Himmelstorp hembyggsgård"). Denne fører til en parkeringsplads. Man kan også dreje tv. og køre lidt længere op ad en snigende skovvej til en mindre parkeringsplads. Herfra går en bred vej til garden, hvorfra stien fører th. ind i skoven. Kig efter (gule) tegn ("Nimis" eller "N") malet på træer og sten, der viser vej ned til kysten og Lars Vilks eventyrli¬ge kunstværker: drivtØmmerkonstruktion "Nimis" og cement/sten/jern skulpturen "Arx". Fra stranden findes en nordØstvendt væg, Farstu'ha'let, rundt om hjørnet tv. | ||
| + | i | ||
| + | (vest). Glyggan er Østvendt og er ca. 100 m. længere mod vest. | ||
| + | Farstu'halet | ||
| + | Ruterne får ikke meget sol, og er derfor til tider slimede. Ruterne er 8-10 m. | ||
| + | I. Desolation Row. V-(5) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). I hjørnet til cruxet ved halv højde. Sa ud på væggen. | ||
| + | 2. Duksedrengen. V-(5) (Henrik Ljunggreen & Flemming Henriksen, okt. '89). Fornøjelig vægklatring. | ||
| + | 3. Handpicked. VI (Torben B. Overgård & Karin G. Jensen, maj 93). Starter th. for Duksedrengen ad et tyndt riss med en layaway-kant. Rigtig god og varieret klatring. Velsikret, dog med små kiler i bunden. | ||
| + | 4. Poseidon. V-(5+) (Christian Schaar & Karl-Erik Bjergkvist, juli '84). | ||
| + | 0 | ||
| + | Det grønne hjørne er svært at starte på og næsten umuligt, nar det er vådt. | ||
| + | 5. Transformer. @@ VI+(6) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). En alvorlig rute. Sværtsikret i nederste halvdel. Byder p ao fin og vedvarende klat¬ring på små greb for dem, der har psyken i orden! | ||
| + | 6. Handout. VI- (Torben B. Overgård & Karin G. Jensen, maj 93). Start i diedren th. for Transformer. Cruxbevægelsen ud på slabbet sikres med mi¬krokiler. Derefter et par tynde, men velsikrede bevægelser. Toppen er let. | ||
| + | 7. Blue Ridge Mist on a Foggy Day. V- (Bjame Holmes & Matias Sjöberg, april 96). | ||
| + | Starten sikres med små kiler. | ||
| + | 8. Layla. 111 (Martin Tomlinson, solo, okt. '86). | ||
| + | Trappen th. | ||
| + | Glyggan | ||
| + | Denne meget smukke væg giver stejl klatring på klippe, som er perfekt undtagen i partiet yderst til højre. Ruterne er 10-12 m. | ||
| + | 9. Ro i Rebet! VII (7-) (Peter Harremoés & Henrik Ljunggreen, okt. '89). Sværtsikret. | ||
| + | 10.En Snegl i Vejen. VI+(7-) (Peter Harremoés & Henrik Ljunggreen, okt. '89). Risset i slabbets h. side. | ||
| + | W | ||
| + | 11. Hybris. @ @ VII (Peter Harremoes, april '89). | ||
| + | Meget tynd klatring. Velsikret med mini-wirekiler. Nichen er cruxet, men hele | ||
| + | ruten er ganske krævende. | ||
| + | 12.Skånsk Far Farm. * A3, ca. 13 m. (Fredrik Rapp & Johan Rade, maj '96). | ||
| + | Cruxet er at komme op til det første horisontale riss. | ||
| + | 13.Nemesis. @19@ VI-(6+) (Johan Nilsson, solo, juli '86). | ||
| + | En af Kullens absolutte klassikere. Et par tunge bevægelser i starten giver adgang | ||
| + | til ganske fin rissklatring med greb og sikringer hele vejen. Virkelig herligt! | ||
| + | (a) V+(6-) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). | ||
| + | Overhænget kan undgas ved en delikat og meget interessant travers, som giver en mere j ævn gradering. En god kile sikrer traversen. | ||
| + | 14. Twilight Zone. @ @ V (Henrik Ljunggreen & Peter Nielsen, okt. '86). Nydelig og velsikret rissklatring, men ikke helt nem. Sæt ikke foden over på væggen til højre. Hvis det sker, er ruten ikke klatret! | ||
| + | 15.Moonflower. @ V-(5) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). Fin, men ofte vad. | ||
| + | 16.01c1 Nick. IV (4+) (Peter Harremoés, m.fl., april '89). Flere variationer i toppen. | ||
| + | 17.Mickey Rat. 11+ (Martin Tomlinson m.fl., april '87). Her er trappen, nar man skal ned igen. LØs visse steder. | ||
| + | :5~ | ||
| + | Valdemarsvngene | ||
| + | Parker på P-pladsen ved IS Kullens klubbgård. Anvend kortet opsat ved P-pladsen, og flere steder inde i skoven til at finde vej via de farve-afmærkede stier (det er gan¬ske let). Fra søen "Håkulls mosse" risler en bæk nedad mod havet i en klØft. FØlg sti¬en på højre side af bækken. Stien bliver til sidst stejl og er sikret med et grØnt pla¬stikrækværk (vandslange med indlagt stålwire), som leder én ned til Valdemarsgrot¬tan og væggene. | ||
| + | Østre Valdemarsvæg | ||
| + | Denne Østvendte væg ligger lige ud for Valdemarsgrottan. Alle ruter er ca. 10 m. Rip, Rap og Rup er anbefalelsesværdige begynderruter. Alle er velsikrede. | ||
| + | I. Fedtmule. V+ (Peter Harremoés & Lone Vithus, marts 94). | ||
| + | Fin balanceklatring på kanten. Velsikret med små kiler. | ||
| + | 2. Rip. 11 (Peter Harremoés, solo, dec. 93). | ||
| + | En lille smule løs i toppen, hvor man hellere end gerne bruger birketræet til at hi¬ve ind på. | ||
| + | 3. Rap. 11+(3) (Peter Harremoés, solo, dec. 93). | ||
| + | Overhængende og krævende start (crux). | ||
| + | 4. Rup. @ III- (Peter Har¬remoés, solo, dec. 93). Fin rute på helt fast granit. Vedvarende og mere jævn i graden end sine brødre. Overhængende start (ikke crux). | ||
| + | 5. Fætter Guf. IV (5-) (Mi¬chael Hjort, solo, dec. '93). | ||
| + | Cruxet er starten gennem det lille overhæng. | ||
| + | 6. Supermule. VI- (Peter Harremoés & Lone Vit¬hus, marts '94). | ||
| + | Tung start gennem over¬hænget. | ||
| + | Vestre Valdemarsvæg | ||
| + | Denne fine lille Østvendte væg ligger ca. 250 m. fra Valdemarsgrottan og kan ses fra toppen af østre væg. Nas ved en spadseretur langs kysten. Alle ruterne er ca. 8 m. og helt faste. Vigtigt: Vestre væg ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. | ||
| + | 7. Svend. IV+ (Michael Hjort, solo, dec. 93). | ||
| + | 8. Knud. IV (Michael Hjort, solo, dec. 93). | ||
| + | 9. Valdemar. 111 (Peter Harremoés, solo, dec. 93). | ||
| + | ~w | ||
| + | Gåsarännan | ||
| + | Hvor man forlader plateauet for at søge ned til Ladedórren, fortsættes i stedet mod Øst yderligere 200 m. Passer en bugt uden klatremæssig værdi til en sænkning, der skraner ned tv. og fører til en bugt med en Østvendt klippe med en tydelig diedre. Klippen er overvejende ren og fast, og alle ruter velsikrede. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra 1. marts til 15. juli. | ||
| + | I. Ormen hin Lange. @@ IV+ (5+ crux kan omgas), ca. 50 m. (Peter Harremoés & Birgitte Davidsen, jan. 91). | ||
| + | På en Østvendt væg lige Øst for Gasarännan-væggen findes denne lange travers. Ruten følger et riss/diabasgang. Graderingen gælder med fødderne i risset, men en sværere variant opnås med hænderne i risset. Mest interessant, hvis man starter på land og ender ude over vandet. | ||
| + | 2. Imperiet. @ @@ VI+, 17 m. (Soren Smidt & Peter Harremoés, august 91). Følger lodlinien fra bund til top. Fornøjelig og afvekslende klatring på bade riss, væg og et overhæng. Skal kilesikres i starten, men er iØvrigt velsikret. | ||
| + | 3. Gåsetrappen. @ IV (4+), 15 m. (Peter Harremoés & SØren Smidt, august 91). Stejl, men på store greb. | ||
| + | 4. Fars Første Fridag. @ @ V+(6-), 12 m. (Thomas Stærmose & SØren Smidt, august 91). | ||
| + | Ruten starter i et riss og et lille overhæng, der efterfølges af balancebevægelser til det velsikrede crux. Der kan afsluttes ud til højre eller klatres lige op; det sidste er løst og rodet. | ||
| + | 5. Projekt Pangea. @@@ V-(5+), ca. 12 m. (Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, '87). | ||
| + | Superb underholdende klatring hele vejen. En balancebevægelse (ikke cruxet) fø¬rer til et Perfekt layback/jam riss med sikringer overalt! Ruten er en smule løs i bunden. | ||
| + | 6. Space Cadet. @ VI (7-), ca. 12 m. (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, august | ||
| + | Ruten begynder i et lille overhæng (tyndt), som efterfølges af fin vægklatring, der fører til cruxet, og op på en lille næse - fin eksponering. | ||
| + | 7. Declination. V (5+), 12 m. (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, august '91). Rutens indstigning er i diedren 1 m. til venstre for Inclination, og følger det tynde riss til tværbåndet, et skridt til venstre og lige op, crux. | ||
| + | 8. Inclination. V, ca. 12m. (Anders Rafael Jensen, Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, '87). | ||
| + | Stejl og vedvarende klatring på store greb i den smukke diedre. 11/2m. før toppen bliver diedren desværre løs og forlades til fordel for pillaren th. Ruten er nu løs stort set hele vejen. | ||
| + | 9. Krystalskibet. 00 VI (6-), ca. 12 m. (Thomas Stcermose & Stefan Bernstein, juni 91 | ||
| + | Medbring små kiler og mindst I mikrofriend. Lidt porøs. | ||
| + | 10.Hedenhös. @ IV-(4), ca. 10 m. (Magnus Nilsson, Torbjórn Winther & Katarina Hallengren, april '85). | ||
| + | Fornøjelig rissklatring og bridging. | ||
| + | 11.Leden LØs. IV, ca. 9 m. (Birgitte Davidsen & Peter Harremoes, jan. 91). Letteste vej mellem Hedenhös og All I Need is Love. | ||
| + | 12.All I Need is Love. 111-, ca. 8 m. (Andreas Frey & Thomas Petersen, april 90). En linie opad væggen, som kan varieres efter Ønske. | ||
| + | e Age Thomas- | ||
| + | Nors | ||
| + | sen boulder på' | ||
| + | Ablahamns lille Øst¬ | ||
| + | vendte væg. (Foto | ||
| + | Ask Winther). | ||
| + | Ladedorren | ||
| + | Lige før indgangen til naturreservatet (billethytten) går en bred sti/vej op mod Øst. Følg denne indtil man ser Håkullsvågen på v. hand. Op ad Håkullsvågen til Ona¬mossevågen. Tv. ad denne kun ca. 10 m., hvor man ser en smal sti gå op mod h. Følg denne utydelige sti (hold hele tiden mod h., hvor den deler sig) først op over en bak¬ke, så langs et areal på h. hand med unge træer. Hvor stien pludselig svinger tv. fort¬sættes videre mod nord og ned i sænkningen ca. 400 m., hvor terrænet planer ud i et smalt plateau. Lige forude nede ad skråningen findes en stejl græsrende, som fører til Ladedórren. Denne frarådes. Drej hellere th. (Øst) og gå parallelt med kysten ca. 300 m. forbi en smal høj med klipper på h. hand, og søg ned tv. mod kysten. | ||
| + | Memento Mori osv. findes kort efter på v. hand på en lille nordvendt væg. Hoved¬væggen er en meget tydelig Østvendt væg og ses ca. 250 m. længere mod vest nede ved vandet. Selve døren er den imponerende formation lige rundt om hjørnet. Let at nå ved lavvande. Den bærer spor af tidligere artificiel klatring. Vigtigt: Væggene ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. | ||
| + | Den lille vxg | ||
| + | I. Memento Mori. @ VII-, ca. 14 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, marts '88). Toprisset klatres på svære fingerjams. | ||
| + | 2. Inkvisition. V-(5), ca. 12 m. (Thomas Stærmose, Michael Hjorth & SØren Smidt, | ||
| + | jan. '88). | ||
| + | Markant linie th. i | ||
| + | væggen. | ||
| + | Hovedvæggen | ||
| + | 3. Nexus 6. VI+, ca. 25 m. (SØren Smidt, juni '88). | ||
| + | Lige op til overhænget, som undgås ved en lille travers tv. Yderligere 2 m. op og 0 travers over venstre væg til en groove-linie, som fører til toppen. | ||
| + | så | ||
| + | 4. Snap Jack. 0 Al V-(5), ca. 25 m. (Michael Roer & Asmus NØrreslet, nov. '96). Start stående på den store sten under overhænget, hvor et par Al punkter i det tynde riss giver adgang til en groove (velsikret og fast). Sa en luftig travers th. til en markant diedre (10s). Derefter op til taget og travers tv. for afslutning på mise¬rabel klippe. Den sidste tredjedel er særdeles løs og en potentiel trussel for an¬denmanden. Et mere passende rutenavn ville derfor have været: "Jeg vil gøre alt for at røre et fast greb". Frarades! | ||
| + | 5. Fräcka Fredag. @ V+(6+), ca. 25 m. (Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, maj '88). | ||
| + | Starten i overhænget er cruxet. Derefter fin klatring med jam og layback til gro-oven i toppen, som desværre er lØs. | ||
| + | 6. Bladerunner. @ VI, ca. 20 m. (Søren Smidt, juni '88). | ||
| + | God vedvarende klatring op ad grooven og forbi et lille overhæng. Derefter mere rodet. Pillaren tv. for grooven ovenfor er lidt lØs, og det er nok bedst at fortsætte lige op ad V-grooven som Catrine da Costa. | ||
| + | 7. Badebiletten. V-(5), ca. 22 m. (SØren Smidt, Thomas Stærmose & Michael Hjorth, jan. '88). | ||
| + | Fin og velsikret i første halvdel. I toppen er klippens kvalitet ikke så god, dog er der også her rigeligt med sikringsmuligheder. | ||
| + | 8. Catrine da Costa. IV (5-), ca. 23 m. (Magnus Nilsson & Erik Ringius, jan. '88). Lidt løs i toppen. | ||
| + | Thomas Hornbein med bøllehat og hØjt humør går 2. mand på Ribars Tårn 1972. (Foto Peter Christensen). | ||
| + | mm | ||
| + | Bengt Tuas Hopp | ||
| + | Også kaldet Korparvåggen eller Gavlen. Stor og imponerende Østvendt klippe med Kullens største udvalg af lange VI-gradsruter. Følg stien mod Sóftingsgrottan. Man følger det grønne plastikrækværk indtil en samling. Herfra traverseres mod Øst forbi underkanten af et stort stenfelt. Kort før stenfeltet slutter, går man ret ned mod van¬det til man står oven over væggen. Herfra er der 45 meter, hovedsagelig fri, abseil | ||
| + | ned over vægg I en. Alternativt anvendes nedstigningsrende igennem græs og blokke. En travers midt på væggen (Den Andalusiske Hund/Forårets Kyllingetravers) giver mulighed for at kombinere ruterne på mangfoldig vis. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. | ||
| + | Ruterne er velsikrede, dog er toppen af Kingsize sværtsikret. | ||
| + | I. Dr. Caligari. L.1 @@QD VI+, ca. 17 m., L.2. VI-, ca. 15 m. (Torbjörn Winther & Bjarne Holmes okt. 94). | ||
| + | Første reblængde byder på fin vægklatring af høj kvalitet op til et firingsanker. Anden reblængde er ikke noget særligt, men kan tjene som afslutning for dem, der Ønsker en lang rute. | ||
| + | 2. Den Gode, den Onde, den Fule. @ VI, ca. 25 m. (Torbjörn Winther & Mats An¬derson, okt. 94). | ||
| + | Start i et lille hjørne, som fører op til en hangeltravers mod højre. Herefter følger man en serie diedrer forbi 2 horisontale band med små tage. Varieret og vedva¬rende. Medbring friends. | ||
| + | 3. Aguirre, Guds Vrede. @ VI+, 25 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, aug. 94). | ||
| + | Tydelig diedrelinie med indstigning direkte i overhænget. Medbring kiler og fri¬ends. | ||
| + | 4. Vilse i Pannkakan. @000 V11-9 20 m. (Marcus Lindahl & Torbjörn Winther, okt. '94). | ||
| + | Velsikret klatring op ad væggen. Gå ud på areten i toppen. | ||
| + | 5. Frihedens Fantomer. @@ VI, 22 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, , sept. '86). | ||
| + | God og velsikret klatring på det store slab. | ||
| + | 6. Svart Magi. @ @ @ VIII-, 20 m. (Torbjörn Winther m. fl. nov. '94). Fin og vedvarende klatring på det store slab. | ||
| + | 7. Tabasco. @ IV A25 23 m. (Peter Harremoés, marts 94). | ||
| + | Første halvdel op til hylden er let. Herefter artificielt gennem den store diedre til firingsankeret i Frihedens Fantomer. | ||
| + | 8. Arete Direkt. VI-(6), 13 m. (Marcus Lindahl & Hans Bengtsson, okt. '94). En meget løs start fører op til areten, som ender i et firingsanker. | ||
| + | - Cold Finger. @ @ VII (7), 12 m. (Marcus Lindahl & Jesper Andréason, okt. '94). Starter i standpladsen i Arete Direkt og går lige gennem det lille tag (crux). Gå ikke ud på kanten mod venstre, men traverser mod v. og følg et riSs op til en hyl¬de med standplads. Overhængende på herlige greb hele vejen. Velsikret. | ||
| + | 10. Den Andalusiske Hund. @ @ V15 12 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, juni '94 VI- AO. Frit: Peter Harremoés & (Ravn Hamberg), aug. '94). Denne eksponerede hangeltravers forbinder standpladserne i Frihedens Fantomer og Vertigo. | ||
| + | 11. Forårets Kyllingetravers. V (5+), 30 m. (Venstre del: Kurt Frahm & ?, ca. '80. HØjre del: SO-en Smidt og Peter Harremoés, feb. '93). | ||
| + | Denne travers starter ved standpladsen i Vertigo. Cruxet mellem Den Vaklende Ost og Kemoterapi er 5+, resten er III til VI. | ||
| + | 12. Det Store Grå. VI (6+), 20 m. (Patrik Lindh & Magnus Nilsson, sept. '94). Starter med pumpende klatring på brudt og stejl klippe. Det store rektangulære tag indeholder cruxet og passeres i venstre side via et fingerriss. Væggen ovenfor giver fin og velsikret vægklatring med gode hvilepositioner. Meget eksponeret. Medbring små friends. | ||
| + | 13. Nosferatu @ @ och Vertigo. @ LL: VI+(7-)5 2.L: VI (6+), 50 m. (LL: Torbjörn Winther & Patric Gelin, juli '94. 2.L: Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, aug. '94). | ||
| + | Eksponeret klatring med en løs passage inden cruxet. | ||
| + | 14. Harmonica. @ @ VI (6-), ca. 15 m. (Torbjörn Winther & Magnus Lindahl, aug. '94). | ||
| + | Starter ved standpladsen i Kingsize og går skrat op mod v. ad slabbet og gennem overhænget. Spektakulær afslutning ad kanten på gode greb. | ||
| + | 15. Kingsize. @ @ 1. L: VI-, 2. & 3. L: IV+ A2/3, ca. 50 m. (Magnus Nilsson & Mats Olofsson, maj '86 IV+ A213, I. reblængde frit:: Torbjörn Winther & Magnus Nils¬son). | ||
| + | En lang og eksponeret rute på' væggens højeste parti. Første reblængde går frit: en diedre med et overhæng. fører til et markant rødt slab med en standplads. (Varian¬ten gennem det første overhæng er ikke friklatret.) Videre op ad den svagt over¬hængende groove og lidt th. til en hylde ca. 10 m. under toppen (standplads). Af¬slutning via travers tv. Medbring pandelampe! | ||
| + | 16. Dette Rutenavn er Misvisende. V+(6-), 22 m. (Peter Harremoés & Peter Lau-lund, jan. '93). | ||
| + | Starter som Cancer. Lige før toppen af en markant flage går man ud tv. på væg¬gen og herfra lige op til standpladsen i Kingsize.' | ||
| + | 17. Hönsa för Kullen. VI, ca. 15 m. (Torbjóm Winther & Lars Benke, maj '93, VAI. Frit: Peter Harremoés & ThØger Vilstrup, maj . 93). | ||
| + | Ruten starter ved standpladsen i Kingsize og *går skråt op mod højre under et overhæng til en hængende standplads. | ||
| + | 18. Cancer. V-(5), ca. 20 m. (Ole Krarup .4 Poul Korsholm Jørgensen, ca. '80). Starter i en groove th. for Kingsize. Store løse flager følges mod højre til en fixet standplads under et markant riss i den gule væg. | ||
| + | 19. Hard, men Retfærdig. @ @ @ I. L: VII-, 2.L: VI AO (2 punkter) (].L. Borboltet af Torbjörn Winther. Klatret af Peter Harremoés & Sheila Jensen, Juni '94, 2. L. Peter Hårremoés & Thøger Vilstrup, maj 93). | ||
| + | 1.L: Starter ved toppen af en pillar over afslutningen af Cancer. Herfra følges en groove, der bliver mere og mere overhængende og teknisk til den hængende standplads i Hönsa för Kullen. | ||
| + | 2.L: Herfra travers langs risset mod venstre til man kan får fat i kanten/risset ovenfor og hangler mod højre til hylden. Herfra klatres lige op gennem diedren til toppen. | ||
| + | 20. Den Vaklende Ost. @> A2+, 20 m. (Peter Harremoés & Mikkel Pedersen, dec. '97). | ||
| + | Fin artificiel klatring op ad den lyse væg th. for Hard, men Retfærdig. Herefter travers mod h. i risset under taget. Udstigning gennem kaminen. | ||
| + | 2 1. Kemoterapi. @ * VI-, ca. 20 m. (Peter Hårremoés & Jesper Bentzen, dec. 92, V+ AO. Frit: Rolf Even Pedersen & Peter Harremoés, jan. 93). | ||
| + | Starter ved standpladsen i Cancer og følger et markant riss mod venstre, som en- der oppe i en velsikret spredkamin. Give q r fin layback- kamin- og j arnklatring. En Camalot #4 kan være nyttig at have med, men er ikke essentiel. | ||
| + | 22. Kræftens Bekæmpelse. @ @ @ VI, ca. 20 m. (Første halvdel er klatret (V- A2) af Ole Krarup & Poul Korsholm Jørgensen ca. '80, men de afsluttede med at klatre kaminen inde i bunden. Frit: Peter Harremoés & Rolf Even Pedersen,. jan 93). Ruten indeholder noget af Kullens bedste rissklatring. Starter i det overhængende offwidth-riss over standpladsen for enden af Cancer og følger risset, der snævrer ind til håndbredde, til kaminen. Kanten th. klatres, og man bruger de samme sik¬ringer som bruges til sikring af kaminen. Medbring stor sikring, f.eks. Camalot #4. | ||
| + | 23. Le Premiere. VI+, ca. 10 m. (Thøger Vilstrup & Peter Harremoés, maj 93). Abseil ned til standplads. Ruten giver eksponeret vægklatring. | ||
| + | Ow | ||
| + | Ask Winther i laybackpa Ribars Nordvæg, Ribars Tårn. Engang Kullens sværeste rute! (Foto Lars Svenson). | ||
| + | I | ||
| + | m | ||
| + | m | ||
| + | i" | ||
| + | ~ M | ||
| + | 0 | ||
| + | - **. MMCp | ||
| + | S öftingsgrottan | ||
| + | Kullens dybeste grotte med imponerende klippe på alle sider. Mange muligheder for fremtidige superruter, men alle er forsvaret af fæle overhæng. | ||
| + | Tag vejen/stien op mod nord lige før indgangen til reservatet. Følg denne sti til Ha¬kullsvågen. Gå tv. op ad denne til Onamossevägen. Tv. igen, og lige frem indtil skiltet viser vej til Softingsgrottan. Stien bliver stejl til sidst og er sikret med et grønt plastikrækværk (vandslange med indlagt stålwire), som leder én til væggen. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. | ||
| + | I. Kristallfärden. @ A4 V, ca. 35 m. (I L: Magnus Nilsson, 2 L: Bjarne Holmes, juni '96). | ||
| + | Her er den ultimative artificielle rute. En rigtig "hantverksled" med alskens tæn¬kelige lækkerier på tapetet: afbundne rurps, kraftudlignede copperheads, sky-hooks i tag samt masser af lumsk rådden klippe og ekspanderede flager. De rigtig gode sikringer er få, og der er især risiko for styrt i jorden under taget og ved friklatringen i toppen (V). Standplads i topreb umiddelbart efter taget anbefales for at undgå rebtræk. Medbring et stort udvalg af knifeblades, lost arrows, sky-hooks, copperheads, rurps, slidernuts og godt med afbindingstape - foruden det sædvanlige grej. Husk også pandelamper! | ||
| + | 2. Andarnas Kabere. VI+ A2+, ca. 32 m. (Bjarne Holmes & Emilia Sóderholm, juli '95). | ||
| + | Start med at friklatre Tordenskjold, hvorefter der overgas til artificiel klatring. Sving til venstre og traverser ud på væggen. Klatr 4-5 m. op til og forbi et mindre tag på pulveriseret sten (A2+). Følg derefter risset til toppen (A2). Medbring mi¬cro-kiler og skyhooks. | ||
| + | 3. Tordenskjold. @ VI+, ca. 30 m. (Niels Munksgaard & Bo B. Christensen, aug. '86, VI- AO. Frit: Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, juni '88). | ||
| + | En meget stor og flot linie i imponerende omgivelser. Klatringen er velsikret og klippen stort set fast. Starten i den stejle væg fører til et overhæng (crux). Deref¬ter følges diedren til toppen. | ||
| + | Jungfrumalen | ||
| + | Også kaldet Svenskevæggen. En meget stor væg, men lØs. Til højre for væggens eneste rute findes Jungfrukamrarna grotten, som ret beset er den eneste grund til at besøge stedet. For dem uden kano er tilgangen besværlig og endnu sværere at be¬skrive. Forlad stien til Sóftingsgrottan, hvor det grønne plastikrækværk starter, og traverser mod vest gennem skoven ca. 300 m. til den anden bugt efter Sijftingsgrot¬tan. Find ve ned til en skrå hylde med træer overfor en lille væg. Forsigtigt ned ad | ||
| + | i | ||
| + | hylden, og videre ned ad græs og blokke til bugten og den Østvendte væg. Vigtigt-. Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra 1. marts til 15. juli. | ||
| + | 1. Svenskevæggen. 0 IV (4+), LL: ca. 30 m., 2.L: ca. 20 m. (Hans Hellström & Jack Berg,, Maj '68). | ||
| + | Begynd lige th. for kanten nogle meter før indgangen til Jungfrukamrarna. Klatr skrat op mod v. via nogle løse blokke til man igen kommer ud på nordøstkanten. Op forbi en stor løs blok, over vægpartier og hylder til et hyldesystem med buske, som fører tv. til en standplads under den store topkamin. Kaminen klatres til top¬pen og er meget lØs. Frarades. | ||
| + | Napoleons Hatt | ||
| + | Fra P-pladsen ved Josefinelust følges stien mod kysten. Hvor den pludselig drejer og gar stejlt nedad, skal man krydse bækken og følge den blå-mærkede sti op over højen mod Øst og gennem enebærskoven ca. 400 m. Man kommer fri af skoven, hvor stien runder nordsiden af en markant lille høj. Her skal man straks dreje tv. ad en utydelig sti og zig-zagge ned gennem skoven til renden, der fører ned til den store væg. Ka | ||
| + | rakteristisk for området er et sort gennemgående hul kaldet Porten, som ses helt nede ved vandet. En skarvkoloni har (1998) lagt et ildelugtende ligklæde af hvidt "gØvs" hen over Porten og toppen Napoleons Hatt (dunst af rådden fisk). | ||
| + | Fra nedstigningsrenden og højre om klippen over for hovedvæggen findes en grotte-agtig tunnel, som nas via en lille kysttravers (har ikke kunnet fotograferes!) | ||
| + | 1. Tunnelen. VI+ (Michael Hjort & Ole Krarup, VI- AO. Frit: Peter Harremoés & Klaus Winther Rasmussen, maj '92). | ||
| + | Starter nede ved vandet og følger et skråt riss op til en hylde under grot¬tens tag. Standplads. Herefter kaminklatres grottens loft ud til eru¬xet, som bestar i at komme ud af grotten. Man kan afslutte ruten lige over grotten eller fortsætte op ad væggen. | ||
| + | På en væg lige over for Na¬poleons Hatt findes: | ||
| + | 2. Sprællemanden. VI (Peter Harremoés & Ivan Sarong, maj 92). Det hØjre riss, som giver tung j amklatring. | ||
| + | i~ | ||
| + | Det markante tårn over for Porten er selve Napoleons Hatt. Desværre standplads i sØlet fra skarverne. Kan man udholde dette, er her fØlgende ruter, der er ca. 20 m.: | ||
| + | 3. Klaphatten. V (5-) (Jan Mathorne &Henrik Jessen Hansen, 93). Ostkanten af Napoleons Hatt. Tra¬vers langs vandet og op over over¬hænget på kanten. Videre op gen¬nem lidt lØs groove til toppen. Ikke helt let at sikre i toppen. | ||
| + | 4. På Hat med Hatten. V- (Jan Ma¬thorne & Henrik Jessen Hansen, '89). | ||
| + | Østkanten. Starter på venstre side af Klaphattens overhæng. Ruten krydser herefter denne og går op gennem en groove på højre side. | ||
| + | 5. Hatten i Nakken. VI (Jan Ma¬thorne & Henrik Jessen Hansen, '89). | ||
| + | Vestkanten af Napoleons Hatt. Starter ved vandkanten, 111 op til overhænget. Direkte op og th. via tungt undercling. | ||
| + | MW9å~ | ||
| + | Den Store Væg | ||
| + | Den store væg længere nede ved vandet tilbyder to af Kullens bedste ruter. Begge er vedvarende og krævei'' god t'eknik. Klippen er fast og ruterne velsikrede, men hører man til dem, der ikke kan lide at klatre hØjt over sidste sikring, bør man lade være. Skal der klatres, kan det anbefales at anvende 60 cm hurtigslynger i hver sikring for at undgå rebtræk. Alternativt brug dobbeltreb. Der har været klatret på væggen tv. for rute 6, men alle ruterne der er lose og uanbefalelsesværdige. | ||
| + | 6. Straight Flush. VI, ca. 40 m. (Torbjöm Winther & Johan Nilsson, maj '84). | ||
| + | Excellent rute. En anelse lettere end sin kompagnon til højre. Uden de store pro¬blemer op til slabbet i midten, hvor ruten begynder at bide fra sig. Cruxet er at komme op til og venstre om overhæni get. Under denne proces er det svært at hol¬de pokeransigtet indtakt! | ||
| + | 7. Highway to Heaven. @@ VI, ca. 40 m. (Torbjörn Winther & Pontus Persson, juni '85). | ||
| + | Forførende smuk klat-ring op til crux passa¬gen, som er i midten. Lidt stejlére end Straight Flush og en sjat sværere. Klassisk vægklatring hele vejen på små trin og tynde li¬ster. Pas på ikke at komme på afveje over mod Straight Flush. Rutenavnet vil da skifte til "Highway to Hell". | ||
| + | . Sockertoppen | ||
| + | Området findes i den næste bugt mod vest efter Napoleons Hatt og nås derfra enten ved at klatre (III-) tv. over Porten (se Napoleons Hatt) eller ved at slide sig op i sko¬ven og ned igen. En direkte vej fra kyststien er absolut ikke let at finde. Neden¬nævnte ruter klatres aldrig. | ||
| + | Nede ved vandet th. ved Portens vestlige side: | ||
| + | I. Hovsa. IV-(4), ca. 20 m(Peter Chri¬stensen & Peter SØndergaard, '68). Slabbet er lidt delikat. | ||
| + | (a) Hovsa Left Hand. IV (4+) (Peter Christensen, solo, '83). | ||
| + | Forlader Hovsa ved diedren i midten af ruten til fordel for slabbet th. | ||
| + | Pa den hØje, brudte Østvendte væg: | ||
| + | 2. Anden. IV+(5-), ca. 35 m. (Peter Chri¬stensen & Klaus Christiansen, '76). Interessant klatring hist og pist, men for meget græs og uattraktiv klippe. | ||
| + | 3. Den Grimme Ælling. V (5-), ca. 45 m. (Peter Christensen & Jan BØnding, juni '85). | ||
| + | Forlad Anden ca. halvvejs, og rund kanten tv. Videre op tv. og ud på slabbet, og herfra til toppen. | ||
| + | Magnus Runsten klceber | ||
| + | sig til Yosemite som en | ||
| + | snegl med et langtfØle¬ | ||
| + | horn ude efter et godt | ||
| + | greb. Kullamannens Dörr | ||
| + | 1984. (Foto Magnus Nils¬ | ||
| + | son). | ||
| + | Babelstårnet | ||
| + | Fra bugten ved Trollhättemal fortsættes mod Øst ca. 150 m. og op ad et slab. Ned-klatr en kort væg på den anden side. På h. hand ses nu Babelstårnet. Ruterne kan også nas ved at gå/klatre bagom tårnet. | ||
| + | Klippen er ofte vad, specielt startvæggen til rute 7, 8, og 9, som også er sværtsikret, men under gode forhold er alle ruterne et besøg værd. Rutefinding er ikke helt let i den Øverste del af væggen (se godt på fotoet), og man bør være opfnærksom på løse blokke. Topsikring uden problem (bl.a. sundt træ). | ||
| + | 1. Den Sure Mage. IV, ca. 6 m. (Hans Henrik Degn & Kenneth Ingemand, maj 97). Velsikret klatring på helt fast klippe. En smule mere teknisk end Topruten på grund af layaway risset. En skam at den er så kort! | ||
| + | 2. Babelsspigolo. V (5+), ca. 10 m. (Michel Court-Payen & Jens Jakob Simonsen, april '88). | ||
| + | Første overhæng klatres th. for kanten (crux, sværtsikret). | ||
| + | 3. Abel's Babel. @ @ V, ca. 10 m. (Hans Henrik Degn, maj 97). | ||
| + | Absolut en anbefalelsesværdig rute, som fortjener sine "kokkehuer". Samme start som Topkaminen, men søg straks | ||
| + | ud mod den tydelige linie midt på væggen. Følg risset til overhænget, som klatres direkte på gode greb. Ruten er velsikret, granitten fast og friktionen i top. Resten er op til dig... | ||
| + | 4. Topkaminen. @ 111-, ca. 12 m. (Peter Christensen & Peter SØn¬dergaard, mal '70). | ||
| + | En fin lille rute med et interessant kaminproblem i toppen. | ||
| + | 5. Topruten. @ @IV, ca. 12 m. (Torbjörn Winther m.fl., juni '81). En oplagt linie midt imellem Topkaminen og Topvæggen. Li¬gefrem klatring indtil cruxet, som kommer midt i væggen, hvor tek¬nikken kommer på prøve. For¬bløffende fast klippe med sikrin¬ger alle vegne. | ||
| + | 6. Topvæggen. 111-, ca. 12 m. (Peter Christensen & Peter SØndergaard, maj '70). Pillaren th. Flere muligheder. | ||
| + | 7. Contamineføreren. IV (4+), ca. 25 m. (Peter Christensen, solo, aug. '70). Startvæggen ender ved en lille græshylde, der fører tv. Videre op ad den lidt lose groove til diedren ovenover blokkene, som fører til kanten. Venstre afslutning lidt sværere. | ||
| + | 8. Misforståelsen. IV-(4+), ca. 22 m. (Peter Christensen & Peter SØndergaard, juni | ||
| + | Delikat og ikke helt let at finde den nemmeste vej. Klatr startvæggen forbi en ty¬delig lysegrøn plet og hold derefter mod v.. for at nå bunden af en groove. Op i denne til et overhæng, hvor man bridger ud tv. til en lille groove, som fører til toppen. | ||
| + | 9. Dibonaruten. IV+(5-), ca. 20 m. (Peter Christensen, solo, aug. '70). Op til taget,, og traverser et par meter tv. til, hvor det er mindst. Lige op over det næste band til en meget åben, brudt groovelinie, der skraner op mod v. Videre mod v. findes en lille diedre, som giver den letteste adgang til kanten. | ||
| + | 10. Nordvestgraten. 111 (4), ca. 30 m. (Peter Christensen & Peter Søndergaard, maj | ||
| + | '70). | ||
| + | Start på hylden helt th. og klatr den tyde¬lige diedre, der skæ¬rer igennem det Øver¬ste band. Kanten klatres derefter hele vejen op. | ||
| + | Trollhättemal | ||
| + | Fra P-pladsen ved Josefinelust går man ad stien mod vandet. Fra strandens Østlige (højre) begrænsning går først en stentrappe og så en jerntrappe op på klipperyggen. Stien følges herfra over ryggen og ned forbi Mindre Josefinelustgrottan til bugten, hvor Den Sorte Væg ses højest oppe på h. hand. Under væggen er en underjordisk grotte, Trollhålet, som man kan more sig med at kravle ned i. Den Sorte Væg er løs i venstre side, mens højre side byder på god klatring. | ||
| + | 1. Via Madsen. 0 V+(6-), ca. 30 m. (LL: Kurt Frahm & Ole Berntsen. 2.L: Mads B. Madsen & Kurt Frahm). | ||
| + | Løs og farlig. Frarades. | ||
| + | 2. Gardmand BjØrn. V-(5+), ca. 50 m. i alt. (Ole Krarup Andersen & Michael Hjorth, '83). | ||
| + | Ruten startede oprindeligt op ad Salto og sluttede op ad Via Madsen, men tra¬verslinien i midten kan også benyttes som forbindelse mellem de andre ruter. | ||
| + | 3. Overhængene. 0 VI+, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kaj Olesen, '74, V A2. Frit: Peter Harremoés & Lars Gram, sept. '91). | ||
| + | Ruten starter lige under overhænget via et riss som fører ud til et V-hak i taget. Derefter op th. til halvvejshylden. Store greb hele vejen. Løs. Frarades. | ||
| + | .. ........... | ||
| + | 4. Vend Kajakken. V+(6), ca. 15 m. (Ole Krarup Andersen & Klaus BirkbØl, juni '86). | ||
| + | Start på h. side af pillaren (1Øs). Overhænget er cruxet, og er sværere end det på Josefinelust. | ||
| + | 5. Naleøjet. @ VI (6+), ca. 20 m. (Peter Christensen & Kaj Olesen, '72, V+ A2. Frit: to tyske reblag, maj '82). | ||
| + | Op ad rampen til halvvejshylden. Standplads. Langs hylden til lige under over¬hænget. Op til dette og passer det tv. (crux), og følg diedre og slab til toppen. | ||
| + | 6. Den Store Illusion. @ VII-, ca. 17 m. (Peter Harremoés & Claus SO, aug. 90). Ruten begynder ved standpladsen i Naleøjet. FØlg den markante diedre op og ud tv. Diedren er teknisk med en lang cruxpassage. Herfra tager man den letteste vej til toppen. | ||
| + | 7. Undervejs er al Tings MM. @ VII-, ca. 17 m. (Peter Harremoés & Claus So, maj '91). | ||
| + | Ruten begynder ca. 3 m. th. for Den Store Illusion. Opad væggen og ud gennem en markant diedre (crux). Meget eksponeret i toppen. | ||
| + | 8. Eufori. @ @ VIII-, ca. 20 m. (Harald Bohlin, marts 99). | ||
| + | Overhængende og varieret klatring med flere spektakulære moves... | ||
| + | 9. Salto. VII-(7), ca. 40 m. (Robin Barley & Hasse Hellström, maj '72, VA2. Frit: Peter Harremoés & Lars Gram, sept. 91). | ||
| + | Forlad rampen i Nåleøjet ca. halvvejs oppe, og klatr op til den overhængende di¬edre. Denne klatres på sin højre kant (crux), og risset følges til toppen. | ||
| + | Væggen længere nede ved vandet, som | ||
| + | passeres på vej mod Babelstårnet: | ||
| + | |||
| + | Thirty-Eight and Overweight. VI- | ||
| + | (6), ca. 14 m. (Martin Tomlinson & | ||
| + | Henrik Ljunggreen, dec. '87, VA2. | ||
| + | FF.: Peter Harremoés, Christian | ||
| + | Kornum & Øystein Juul Nielsen, aug. | ||
| + | f91). | ||
| + | Kan klatres i varianter af forskellig | ||
| + | sværhedsgrad. Lidt sværtsikret. | ||
| + | Mambo Feber. @ VII+, ca. 12 m. | ||
| + | (Patrik Lindh & Bernt Wagner, april | ||
| + | f91). | ||
| + | Fin vægklatring på helt fast klippe. | ||
| + | Josefinelust | ||
| + | Fra Josefinelust parkeringspladsen følges stien ned til stranden. Th. er trappen til Trollhättemal, og lige på den anden side af denne er Kullens mest besøgte grotte; Jo¬sefinelustgrottan. Josefinelust Overhænget med sin udsigtsplatform ses tydeligt mod Øst. Gå rundt lidt th. for den og kravl op gennem buske og blokke til ruternes start. Begynd ikke helt nedefra. Starten kan også nas ved at følge stien mod v. lige før trappen, forbi udsigtsplatformen og derfra ned th. | ||
| + | 1. Headstone. VI-(6), ca. 17 m. (Henrik Ljunggreen & Flemming Henriksen, nov. '92, et punkt A3. Frit: Peter Harremoés & Jens Andersen, marts 93). Starten af ruten er fælles med Josefinelustoverhænget, men traverser mod venstre under det første overhæng, og videre lige op ad væggen. | ||
| + | 2. Josefinelustoverhænget. @@@ VI, ca. 18 m. (Peter Christensen, G. Hellström & Allan Scharff '69, VA2. Frit: Geir Eriksen & Göran Hellström, juni '76). | ||
| + | 0 | ||
| + | En superb rute, varieret og velsikret på perfekt klippe bortset fra den lille væg i afslutningen. Let klatring op ad risset til det bliver til et slab, så en væg og så et overhæng! Første crux (overordentligt velsikret) kommer, hvor man skal strække sig for at nå et godt greb et par meter under taget. Hvilepunkt under taget, hvor nerverne kan samles til det krævende balancetrin, som er nødvendigt for at kom¬me rundt om hjørnet. God fornøjelse! | ||
| + | i . | ||
| + | 3. Josefines Lyster. VI, ca. 15 m. (Jacob Hertz, maj 92). | ||
| + | Tydeligt riss lige th. for Josefinelustoverhænget. Fint, delvis overhængende fin¬gerriss i bunden. Pas på lose sten i toppen. | ||
| + | 4. Josefinelustvæggen. @ VI-, ca. 15 m. (Peter Christensen & N. 0. Coops Olsen, vinter '73, VAL Frit: Martin Tomlinson & Kurt Frahm, juni '86). God og velsikret klatring i det stejle riss, som er perfekt til jams. | ||
| + | 5 Lustkänslor. V, ca. 13 m. (Bjarne Holmes & Fredrik Rapp, juni 94). | ||
| + | Risset th. for Josefinelustvæggen. Velsikret og interessant klatring med bridging og layback..AErgerlig afslutning på dårlig og begroet klippe. Rutestarten er smålØs og trænger til rengøring. | ||
| + | (a) FØrstebestigningsvarianten 0 (5-) har udgangspunkt nede i hullet tv. for grotten. Uinteressant klatring op ad knap så fast og dårligt sikret klippe til risset. | ||
| + | Lige overfor Josefinelustruterne nede i hullet th. for grotten bag et asketræ: | ||
| + | 6. Lille Josefine. @ IV-(4) (Thomas Stærmose & Stefan Bernstein, maj 191). | ||
| + | En enkelt laybackbevægelse fører op til væggen med 2 parallelle fingerriss. | ||
| + | 0 40 | ||
| + | Maltskutenas | ||
| + | For tilgang se under til Gubbamalen (Kåringamalen). Væggen/tårnet befinder sig ca. 100 m. længere Øst end trappen til Gubbamalen. Fra trappen drejes th. langs vandet. Klatr nogle slabs på v. hand for at komme rundt om pynten til hovedvæggen (Øst¬vendt). Flere interessante ruter på god klippe. | ||
| + | En lille væg 15 m. ost for hovedvxggen. Firmavveggen | ||
| + | 1. Firmaudflugten. V, 12 m. (Jan Mathorne m.fl. fra firmaet Thrane & Thrane, sept. '97). God klatring i den tydelige di¬edre midt i væggen. Kan sikres med kiler om end lidt tungt. | ||
| + | Hovedvæggen | ||
| + | 2. Diedren. 111+(4-), ca. 15 m. (Nanette Goddard & Peter Christensen, '83). | ||
| + | Forlad renden til fordel for grooven tv., som følges til top¬pen. Sværtsikret og lidt løs. | ||
| + | 3. Fugleflugtslinien. V, ca. 15 m. 0 | ||
| + | (Peter Harremoés & Asa Lillvik, maj '93). | ||
| + | Starten er cruxet. | ||
| + | 4. Frie Fugle. @ @ V (5+), ca. 15 m. (Sally Westergaard & Peter Christensen, okt. '83). Udmærket klatring på gode greb. Anstrengende, men velsikret. I den Øverste del er klippen tv. for ruten meget lØs. | ||
| + | 5. Isfuglen. @ @ @ VI+(7-), 20 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, maj '92). Varieret klatring. Stejl og anstrengende. | ||
| + | 6. Baader Meinhoff - Mord på Uskyldige. VII+, ca. 17 m. (Jan Andersen & (Lars 'Vestergaard), juni '92.). | ||
| + | Start hvor overhænget er størst. Udvis forsigtighed med den løse klemblok. Plat¬ten ca. midt i væggen klatres ved hjælp af nogle gode layaway greb helt ude på | ||
| + | højre kant, herefter crux. Topdiedren klatres mest æstetisk ved layaway op på højre kant. Krævende. Velsikret med kiler og mikro-friends. | ||
| + | 7. Bridge. VI (6+),ca i 18 m. (Kaj Olesen & Tom RishØj, april '73, V- Al. Frit: Magnus Runsten, m.fl., '85). | ||
| + | Ekstrem bridging i den kraftigt overhængende start fører til en utiltrækkende ka¬min. Gradering usikker - vigtige greb knækkede af under fØrstefribestigning. | ||
| + | 8. Pipfuglen. @ VII-(6+), 20 m. (SO-en Smidt & Michael Hjort, maj 92). Mellem Bridge og Uden Kridt. Starter gennem stort overhæng. Sikring i riss tv. | ||
| + | 9. Uden Kridt. @ VI+(7-), ca. 18 m. (Jan Andersen & Stefan Dörr, sept. '86). Starten giver flot, men meget sværtsikret klatring op ad den stejle væg. Cruxet er, hvor ruten går direkte i faldlinien af diedren til forbindelse med Stone. Dette kan undgås ved en kort udflugt th., men er stadigvæk 6+. Afslutning op ad pillaren pa¬rallel med Stone. | ||
| + | 10. Stone. IV+(5-), ca. 18 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, '82). Uinteressant bortset fra en bevægelse. Lidt sværtsikret og løs i kaminen. | ||
| + | 1 1.Lichen. @ V-(5), ca. 15 m. (Michael Hjorth & Bo B. Christensen, okt. '84). Meget god klatring med besværligt crux, hvor risset går igennem det Øverste overhæng. Velsikret, men klippen i midten af ruten er ikke verdens bedste. | ||
| + | 12. Gritstone. @@ IV+(5), ca. 15 m. (Peter Christensen & Nanette Goddard, '83). Morsom, men problematisk. Overhænget nægter simpelthen én at komme forbi, og kaminen derefter er heller ikke for gæstfri. Tag nogle store sikringer (kiler/hex) med. | ||
| + | 13.Nordvestkanten. IV-(4), ca. 20 m. (Peter Christensen & Sally Westergaard, '83). Mere interessant end den ser ud. Start lige tv. for kanten. Op (sværtsikret) til en hylde (evt. standplads). Følg hylden th. til den slutter og fortsæt ud på væggen et par meter. Ovenfor er en V-niche, og cruxet er at komme op i denne. | ||
| + | 14. Nordvestkanten Direkte. V, ca. 5 m. (Martin Bank Rasmussen, m.fl., sep. '97). Forsæt direkte op i risset i stedet for at traversere ud til højre. Velsikret i toppen. | ||
| + | 15. En Dag på Vestfronten. IV, 18 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, aug. '93). | ||
| + | Starter et par meter th. for Nordvestkanten og har samme afslutning. Sjov stejl klatring. Velsikret. | ||
| + | 16.Vestpillaren. 111-, ca. 17 m. | ||
| + | Midt for vestvæggen er en markant pillar. Ruten følger denne hele vejen. Lidt tri¬viel. | ||
| + | Vab | ||
| + | ~w | ||
| + | Jan Mathorne hojrekrydser for en marginal kileplacering pa Firmaudflugten, Maltskutenäs. (Foto Lars Svenson). | ||
| + | Gubbamalen | ||
| + | Et stort område, også kaldet Kåringamalen, med svære ruter af alle typer inklusive Kullens sværeste. Der er også nogle anbefalelsesværdige ruter i den lettere ende af graderingsskalaen. Fra den Østlige side af Kullagårdens P-plads følges kyststien forbi sommerhuset og ca. 500, m,. mod Øst til et træskilt med teksten: "Karingamalen" og en tydelig Sti i en lavning N. (lugt af purløg), der fører ned til et hegn med rednings¬bælte.'Trappe herfra til stranden ved Kåringamalen. Klipperne ligger i den næste bugt mod vest. Også muligt at starte fra Josefinelust P-plads: Gå i nordvestlig retning gennem skoven og tværs over golfbanen til kyststien. Så' ad denne indtil man stØ | ||
| + | der på stien ned til trappen. | ||
| + | Flagermusen-omradet | ||
| + | 1. Bim. 111. ca. 8 m. (N. 0. Coops Olsen & Kurt Frahm, juni '82). | ||
| + | 0 0 | ||
| + | Start i kaminen, så på v. væg til kanten. | ||
| + | 2. Bam. 111+, ca. 8 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, juni '82). | ||
| + | Kanten. | ||
| + | 3. Busse, min mor har en... IV-, ca. 6 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, juni '82). | ||
| + | Dårligt sikret visse steder. | ||
| + | 4. Rurps. VI A3, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kaj Olesen, '74). | ||
| + | Blandet fri- og artificiel klatring. Klippen er flere steder løs og rådden. | ||
| + | 5. The Electric Cool-Aid Acid Test. @ VII-. ca. 20 m. (SØren Smidt & Thomas. Stærmose, juni 92). | ||
| + | Fri variant af Rurps. Udfordrende og delikat klatring. | ||
| + | 6. Varets Olidliga Lätthet. @ @ VII-(6+), ca. 20 m. (Torbjörn Winther & SØren Smidt, maj '88). | ||
| + | Fin klatring, men løs visse steder. | ||
| + | 7. Den Uudklækkede Kyllings Ballet. VII, ca. 20 m. (SO-en Smidt, maj '88). Anstrengende klatring med et brutalt crux. Langt runout i toppen. | ||
| + | 8. Rejse til Nattens Ende. @ @ VII-, ca. 20 m. (SØren Smidt & Michel Court¬Payen, april '88). | ||
| + | Klassisk varieret klatring. | ||
| + | 9. Flagermusen. @@ V+, ca. 20 m. (Peter Christensen & Kurt Frahm, marts '73, delvis artificiel. Frit: Kenth Lindström & Janne Nyström, maj '73). | ||
| + | Velsikret og interessant klatring. Bridge op i diedren og ud på h. kant. Et par svæ¬re trin bringer en tilbage i diedren og over på en skrå hylde tv. Søg op på væggen over hylden, og følg denne ret op til et hvilepunkt under et lille overhæng. Ud¬stigning herfra enten tv. (førstebestigning, delikat, 5+), eller th. over nogle meget løse blokke og et gudskelov-træ. Der var en gang et stort dybt riss i midten af ru | ||
| + | ten beboet af flagermus (heraf navnet), som udsendte, højfrekvente pibelyde nar man kom klatrende forbi, men blokkene der dannede risset, er nu faldet af. Synd for flagermusende, som herved har mistet deres hjem. Ruten har dog bevaret de klatremæssige kvaliteter. | ||
| + | 10. Mod Regnvejr Kæmper selv Trolde Forgæves. @ @ VII, ca. 22 m. (Peter Har-remos & Claus SO', aug. '89). | ||
| + | Pillaren th. for Flagermusen. Vedvarende. Start ved et tydeligt riss og klatr di¬rekte op til et overhæng (crux). Dette kan evt. omgås tv., hvor klatringen også er bedre. Hvis du er ved at blive træt på slabbet i toppen, må du glæde dig over mu¬ligheden for en ufarlig, men ganske lang og flot flyvetur i rebet! | ||
| + | IL Cracked. @ VII (7+), ca. 22 m. (Kim Carrigan, okt. '87). | ||
| + | En alvorlig rute med meget tynd klatring. Kan sikres godt med moderne udstyr. Pillaren klatres til den overhængende diedre, som har et meget tungt og teknisk crux. Ved det lille overhæng Øverst i diedren søger man ved hjælp af et pinch-greb ud på slabbet th., som derefter følges til toppen. | ||
| + | 12.Papillon. @@ IV+(5-), ca. 25 m. (Peter Christensen & Nanette Goddard, april '73). | ||
| + | Op til overhænget, som passeres ved en lille travers th. Pas på rebtræk; lav evt. standplads under taget. Slabbet ovenfor er cruxet, eksponeret og delikat. Hold mod v. i toppen. Underholdende klatring under tørre forhold. | ||
| + | Risskaminomradet | ||
| + | Der kan abseiles fra et træ på toppen af rute 14 og 15. | ||
| + | 13. Søn of a Gun. IV+, ca. 10 m. (Torbjørn Friberg & Mats Larson, aug. '93). | ||
| + | Starter i grotten tv. for Samsara og går lige op. Samme afslutning som Samsara. | ||
| + | 14. Samsara. @@V+, ca. 10 m. (Peter Hårremoés & Thomas Stærmose, april '89). | ||
| + | Letteste vej op ad venstre kant. Anstrengende i starten. Velsikret. | ||
| + | 15. Nirvana. @@ V+, ca. 10 m. (Peter Harremoés, m.fl., april '89). | ||
| + | Creme de la creme balance | ||
| + | klatring i højre side af væggen. Velsikret. | ||
| + | 16. Risskaminen. IV (5-), ca. 20 m. (Ukendt, '73). | ||
| + | Bedre end den ser ud. Bridge over til kaminen, som klatres med besvær. Ned¬stigningen over mod h. eller fortsæt op ad en af følgende afslutningsvarianter: | ||
| + | (a) Camalot 3. V-, 8 m. (Jan Mathorne & Christian Illum, maj 93?) Det venstre riss ovenfor Risskaminen. Sjov og velsikret klatring. | ||
| + | (b) Moske. IV, 8 m. (Ukendt '73, oprindelig afslutning på Risskaminen). Det højre riss ovenfor Risskaminen. | ||
| + | 17. Karma. IV-, ca. 10 m. (Peter Harremoés, nov. '89). | ||
| + | 18. Tao. V-(5), 10 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, maj 92). | ||
| + | Væggen th. for Karma. | ||
| + | 19. Er du for Fed? 111, 8 m. (Jan Mathorne, maj 93). | ||
| + | Smal kamin th. for Tao. | ||
| + | Bladesvxggen | ||
| + | 20. To Lys på et Bord, Tre Biceps i en Snor. VI+(6), ca. 16 m. (Henrik Ljung-green, aug. '89). | ||
| + | En meget underholdende rute. Overhængende hele vejen, men velsikret og på go¬de greb. FØlg et system af små hylder til en lidt lost spike. Derefter lidt tv. over overhænget og op på en hylde, hvorfra et riss forer til toppen. OBS! Vinteren '97 sad der i ruten to rustne bladbolte, som var mistænkelige! | ||
| + | 21.Blades. 0 V A2, ca. 18 m. | ||
| + | (N. 0. Coops Olsen & Kaj Ole¬ | ||
| + | sen, '74). | ||
| + | Start artificielt. Klippen er her | ||
| + | meget lØs. Fra det lille over¬ | ||
| + | hæng midt i ruten går man frit | ||
| + | resten af vejen. | ||
| + | |||
| + | ;M&M | ||
| + | Lyn-omradet | ||
| + | 22.Vejen til Fort ZinderneuL VI, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Michel Court¬Payen, maj '88). | ||
| + | Den letteste rute i. området, men alligevel vedvarende med et delikat slab i top¬pen. Afslutning enten direkte eller th. i midten af slabbet (sværtsikret). | ||
| + | 23. Planet Zork. VII+, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Peter Harremoés, jan. 90, A2. Frit: Patrik Lindh &-Patrik Gelin, 90). | ||
| + | Det meget tynde riss tv. for Spaceman Spiff. | ||
| + | 3 | ||
| + | 24. Spaceman Spiff. VII, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Peter Harremoés, maj '89). | ||
| + | Super rute. Gymnastisk og svær teknisk klatring på fin klippe. | ||
| + | 25. Kullakvindens Sprække. @ VI+(7-), ca. 18 m. (Peter Harremoés, juni '89). Den overhængende diedre giver vild bridging og gode jams. Velsikret. | ||
| + | 26. Skipper Skræk. @ VIII (8+), ca. 15 m. (Boreboltet af Magnus Runsten som friklatringsprojekt. Peter Harremoés & Hans Christian Poulsen, dec. '89, A3. Frit: Johan Nilsson, maj 93). | ||
| + | Tung overhængende klatring. Kan klatres i 3 varianter. Graderingen gælder for den, hvor man midtvejs traverserer ud til et hvilegreb tv. Det kan undlades. Hvis man er stærk nok, vil det være muligt at lave en direkte indstigning ved at starte lige tv. for Lynet, hvorved ruten som helhed vil blive VIII+/IX-. | ||
| + | (a) Flugten fra Zorgvarderne. IV A3, ca. 22 m. (Peter Harremoés, april 93). Samme start som Skipper Skræk, men man traverserer ud i det overhængende riss tv. Toppen går frit. | ||
| + | 27. Lynet. @ VIII+, ca. 22m i alt. (Peter Pearson, Sven Ove Thimm & Carsten Yde, marts '71, A2; oprindeligt navn: -30. Frit: Peter Harremoés, juni 91). Tung og teknisk rissklatring ad den overhængende væg. Herfra ca. 5. grad til top¬pen. Velsikret med kiler. Graderingen forudsætter, at man ikke bruger greb i Freak Brothers. | ||
| + | 28. Freak Brothers. (DID (D VIII-(7+), ca. 15 m. (Peter Laulund & Sally Westergaard ca. '80, A2 Frit: Per Hustad, Brian Wirgin & Johan Nilsson, aug. '87). Denne flotte og kraftigt overhængende rute har ekstremt tung og meget teknisk klatring hele vejen. Den er velsikret, men jo længere man kommer op, jo mindre styrke har man tilovers til at sikre. | ||
| + | (a) Fat Freddy. @ VIII-(7+), ca. 17 m. (Johan Nilsson, sept. '88). | ||
| + | En forbindelse mellem Freak Brothers og Deja Vu, som derved giver en meget fin og vedvarende kombination. | ||
| + | 29.D6Ja Vu. @@ VII (7-), ca. 15 m. (Torbjörn Winther, m.fl., juni '88). Væggen byder på superb og krævende fingerklatring. | ||
| + | 30. Spirilen. V+ A2, ca. 20 m. (Peter Harremoés, april 92). | ||
| + | Starten er identisk med Klart Grabben ... , men før overhænget holder man mod venstre for derefter at klatre dette. Meget eksponeret i toppen. | ||
| + | 3 1. Klart Grabben ska' ha' en Husvagn. @ VII+, ca. 20 m. (Patrik Lindh, m.fl., sept. '89. Borboltet som projekt af Magnus Runsten). | ||
| + | En forholdsvis let start til topvæggen, hvis venstre side giver en anstrengende og teknisk crux-sekvens. | ||
| + | 32. Chi. VI-(6), 20 m. (SØren Smidt, Michael Hjort, Ole Krarup og Lars Gundersen, maj '92). | ||
| + | Tv. for Skidtrenden. Flot klatring på topvæggen. | ||
| + | 3 3. Skidtrenden. 0 V-(5), ca. 20 m. (Michel Court-Payen & Leon Lehrer, '78). Navnet siger det hele. Frarades. | ||
| + | 34. Zazen. VI-(5+) (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, maj '92). | ||
| + | Traditionel udfordrende klippeklatring. | ||
| + | 3 5. Bushido. VI+ (SO-en Smidt & Michael Hjort, maj '92). | ||
| + | Udfordrende klatring med tricky passager. | ||
| + | 36. One Tricky Corner. IV-, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kurt Frahm, juni '82, IV- AO. Frit: Peter Harremoés, marts '89). | ||
| + | Den lille diedre midt i ruten giver et interessant problem. Resten forholdsvis let. | ||
| + | 50 m. vest for Lynet-området ses et lille tårn ved navn HØvdingetarnet nede ved vandet: | ||
| + | 37.Crazy Horse. @ IV+, ca. 8 m. | ||
| + | (Martin Tomlinson, m.fl., maj '89). | ||
| + | På den landvendte side, hvor væggen | ||
| + | er hØjest. Stejl og velsikret klatring | ||
| + | på store greb. Undgå løs klippe tv. | ||
| + | 38.Red Cloud. 111+(4), ca. 10 m. (Mar¬ | ||
| + | tin Tomlinson, m.fl., maj '89). | ||
| + | Diedren med det lille tag på tårnets | ||
| + | nordside ud mod vandet. Overhænget | ||
| + | er cruxet. | ||
| + | |||
| + | UHA! I den skarpe ende af rebet for fØrste gang. Instruktør Jan BØnding giver gode rad. Dansk Bjergklubs begynderklatrekursus på K2, 1997. (Foto Lars Svenson). | ||
| + | Östra Nas | ||
| + | En ryg, der danner den Østlige begrænsning af bugten ved Ablahamn. Hvor stien for¬bi sommerhuset går stejlt ned, tages stien th. over en lille bro. Ca. 35 m. længere henne, lige før stien igen går ind i skoven, går en utydelig sti af tv. Denne følges ned gennem skoven til en markant "frokost plads". Abseil herfra eller følg stien rundt th. og ned i renden, der fører til klipperne. | ||
| + | På en fritstående vestvendt blok findes føl¬gende ruter: | ||
| + | I. Hævnen fra Göteborg. VI+(7-), 10 m. (Jan Mathorne, aug. '93). | ||
| + | Det tynde venstre riss. Anstrengende. Velsikret. | ||
| + | 2. Nilfisk. IV+(5-), 10 m. (Henrik Jessen Hansen, solo, juni '93). | ||
| + | Det højre riss. | ||
| + | Sfinxen er lidt løs overalt. Vær forsigtig. | ||
| + | 3. Den Mølædte Obelisk. V-, ca. 20 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). | ||
| + | Op til et tydeligt riss og via "næsens" høj¬re side til toppen. Mere oplagt linie og bedre og fastere end de 2 andre ruter; dog stadig lidt IØs. | ||
| + | 4. Sfinxens Forben. V-, ca. 20 m. (Andre du Plessis & Ole Eistrup, juni '80). | ||
| + | Undgå de stejleste partier ved at holde mod h. indtil det er muligt at traversere lidt tv. og fortsæt op i retning af hjørnet i toppen. Delikat og ikke alt for velsikret. | ||
| + | 5. Sfinxens Bagben. V (5+), ca. 20 m. (An¬ders Cederhag & Arnold Stifors, maj '86). Løs i starten. | ||
| + | 0 | ||
| + | Nede ved vandet findes en lille væg med god klatring på ren klippe. Den kan også nas fra Ablahamn bugten efter en kort gåtur ved at klatre op på ryggen og nedklatre en 3.grads væg. | ||
| + | 6. Copacabana. @ IV (5-), ca. 10 m. (Torbjörn Winther & Lars Benke, sept. '85). Den markante risslinie. Stejl, men med gode greb. | ||
| + | 7. Gnoti Seatan. * IV- (4), ca. 10 m. (Lars Benke & Torbjörn Winther, begge solo, sept. '85). | ||
| + | Klatres så vidt muligt tv. for kanten. Desværre lidt for fristende at flygte ud på selve kanten. I det tilfælde bliver graderingen betydeligt lavere. | ||
| + | 8. The Count. IV-, ca. 8 m. (Henrik Ljung-green solo, juni '89). | ||
| + | Rundt om hjørnet th. for Gnoti Seatan. En dyb kamin med et overhæng. Klatres ved bridging. Velsikret. | ||
| + | 9. The Duke. @ 111-, ca. 8 m. (Henrik Ljunggreen solo, | ||
| + | juni '89). | ||
| + | Grooven th. Velsikret. | ||
| + | Ablahamn | ||
| + | Fra Kullagårdens P-plads mod Øst forbi sommerhuset og direkte ned til stranden (redningsbælte). | ||
| + | I den Østlige side af bugten på stranden er en lille overhængende Østvendt væg med forbavsende god klatring. Ruterne er ca. 8 m. | ||
| + | 1. Talking Heads. VI- (Peter Harremoés & Morten Overgaard, feb. '90). Fin klatring på gode greb. Uklar afslutning. | ||
| + | 2. Disneyland after Dark. @>@ VII (7-) (Peter Harremoés, marts '90). God, vedvarende og velsikret. | ||
| + | 3. Heavy Metal. VII-(6+) (Peter Hårremoés & Jakob Cold, feb. '90). Som navnet antyder: tung. | ||
| + | 4W | ||
| + | Hovedvoeggen | ||
| + | Lige vest for redningsbæltet findes en udmærket Østvendt klippe med flere fine ruter. | ||
| + | 4. Fuldfed Alpinist. VII-(6+), ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, okt. '92). | ||
| + | Ruten går hvor overhænget er størst. Derefter lige op. Rimeligt sikret. | ||
| + | 5. Giacomo Puccini. @ VI-(6+), ca. 10 m. (Torbjörn Winther & Robert Holmqvist, nov. '87). | ||
| + | Let klatring i starten. Væggen i toppen er en slem overraskelse. Velsikret og fin. | ||
| + | 6. Thunderlips. V (5+), ca. 10 m. (Erik Thomasson & Torbjörn Winther, sept. '86). Lidt svær at sikre i toppen. Ikke helt uinteressant. | ||
| + | 7. Master and Servant. @ @ @ VI, ca. 10 m. (Magnus Nilsson, m.fl., april '87). En fremragende rute med vedvarende og stejl klatring. Ruten er anstrengende og toppen stort set uden sikring. Topreb anbefales. | ||
| + | Nowe | ||
| + | 8. Wolfgang Amadeus. VI (6+), ca. 12 m. (Torbjörn Winther & Jan Erikson, juni '87). | ||
| + | En glimrende rute. Slabbet i starten er sværtsikret og tyndt (6). på væggen oven¬over holdes lidt tv. Topvæggen byder på anstrengende fingerklatring på små greb og trin. Fa, men tilstrækkelige sikringer. | ||
| + | 9. Franz Liszt. V+(6), ca. 11 m. (Robert Holmqvist, m.fl., okt. '87). | ||
| + | Den nemmeste løsning, hvis ikke man kan klare topvæggen. i Wolfgang Amade¬us. | ||
| + | 10. Brus Springsten. 0 V-, ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, juni '92). | ||
| + | Ruten går på venstre side af en pillar. Løs og dårligt sikret. Frarades. | ||
| + | I I. Nyklassisistisk Disharmoni. IV+(5-), ca. 8 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). | ||
| + | Følg et riss til højre for Brus Springsteen. Udmærket i starten. | ||
| + | 12. Kort Smekmånad. V-(5), ca. 8. m. (Erik Thomasson & Torbjörn Winther, sept. '86). | ||
| + | Velsikret. | ||
| + | 13. Zelenka. 111+, ca. 8 m. (Erik Karlsen & Pernille Petersen, juni '89). Lidt svær at sikre. | ||
| + | 14. Russisk Jazz. IV, ca. 8 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). | ||
| + | Ind i grooven og op, skrånende mod højre. Vel-sikret. | ||
| + | 15.BjØrn Tidmann. V-(5), ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, juni '92). Op til et tydeligt riss i den Øverste halvdel. Den bed¬ste rute på denne del af væggen. | ||
| + | 60 Vastra Näs | ||
| + | Västra Nås betegnes de klipper der ligger mellem Ablahamn og Toms Overhæng. Kan nas fra Ablahamn ved at klatre over væggen til højre for Bjørn Tidmann eller fra Toms Overhæng ved en travers nedenfor rute 5-12. | ||
| + | På den nordvendte væg findes: | ||
| + | 1. The Pimp Clinic. VI, ca. 12 m. (Fredrik Rapp, maj 98). | ||
| + | Følg det tydelige riss op igennem mug og spindelvæv til cruxet midt i væggen, som bestar i at komme ud på slabbet til højre. Velsikret i cruxet. | ||
| + | På de Østvendte vægge findes følgende ruter alle ca. 10 m.: | ||
| + | 2. Annette. V (Jan Andersen, solo, juni '90). Delikat i starten. Velsikret,, men ikke vide¬re interessant. | ||
| + | 3. Sitting Bull. VII- (Jan Andersen & Martin Sjöström, juli 90). | ||
| + | Starten er cruxet, efterfulgt af en tung be | ||
| + | vægelse op til et kuffertgreb. Delikat. Sværtsikret. | ||
| + | 4. Ingen Parentes til Mig, Tak! @ VI+ (Pe¬, ter Harremoés & Ask Winther, juni 98). Meget tung at sikre trods gode greb. Fast klippe i overhænget. | ||
| + | 0 | ||
| + | 5. Wave upon Wave. 40 QD IV, ca. 7 m. | ||
| + | (Henrik Ljunggreen & Gitte Nielsen, '84). | ||
| + | En lille perle! Synd den er så kort. Den let overhængende væg klatres ved sit stejleste punkt på ekstrava¬gante greb hele vejen. Sikring med slynger på de smukt formede spikes og en yderst markant kileplacering! | ||
| + | 6. Cheyenne. VI (6+), ca. 8 m. (Jan Andersen, aug. 90). | ||
| + | Topvæggen er stejl og er en barsk kontrast til starten af ruten. En meget lettere afslutning (ca. 5+) findes kun 1/2 m. til venstre! | ||
| + | 7. Broken English. @@ V (6-), ca. 10 m. (Martin Tomlinson & Christian Neergaard, juli '88). | ||
| + | Fin klatring på perfekt klippe. Let nok op til risset, hvor man skal række langt for at nå de gode greb. Velsikret. | ||
| + | Lige rundt om hjØrnet på den nord¬vendte væg: | ||
| + | 8. Kick Start. V (6-), ca. 10 m. (Mar¬tin Tomlinson & Christian Neer¬gaard, juli '88). | ||
| + | Sej og sværtsikret i starten. Lettere i grooven derefter. | ||
| + | 9. Snehvide. V-(4+), ca. Il. m. (Jan Andersen & Per Bager, juli 90). | ||
| + | 10.Gonzo. V, ca. 8 m. (Jan Andersen, solo, juli 90). | ||
| + | owl | ||
| + | M~ | ||
| + | Ca. 10 m. længere th., ved kanten til stranden ved Toms Overhæng: | ||
| + | 11. Cæsar. IV+, ca. 8 m. (Jan Andersen, solo, juli '90). | ||
| + | Den utydelige - pillar midt i væggen. | ||
| + | 12. Solo Nolo. V (5+), ca. 8 m. (Jan An¬dersen, solo, juli '90). | ||
| + | Væggen th. | ||
| + | Per "P" Nielsen bakser meden kile på Lises Platte Direkte, Pernauklip¬pan. (Foto Lars Svenson). | ||
| + | WNW | ||
| + | Toms Overhæng | ||
| + | Også kaldet Ranaboet. Fra det nordøstlige hjørne af Kullagårdens P-plads gar en sti ind i skoven th. Forlad den ved første mulighed tv. på en sti, der fører (eller vildle¬der) ned gennem skoven mod kysten. Den svinger tv., og snart kan man se havet for¬an sig. Hold igen mod v., og hvor stien kommer ud ved kysten ses en ryg lige foran (Västra Nås) og en V-formet rende tv., der fører til Toms Overhæng. Også let at nå ved at traversere rundt fra Ablahamn og Västra Nås. | ||
| + | is | ||
| + | 1. Tilbage til Fremtiden. IV+(5-), ca. 9 m. (Jan Andersen, solo, aug. '90). Lidt teknisk i starten. | ||
| + | 2. Zafir. @ IV-, ca. 9 m'.'(Jan Andersen, solo, juli '90). | ||
| + | En fin lille rute. Velsikret. | ||
| + | 3. Myretuen. @ @ @ IV+, ca. 18 m. (Kurt Frahm & Peter Christensen, '73). Lækker og velsikret klatring i det brede riss. Jams og alle mulige andre store greb fører til toppen af pillaren (evt. standplads), hvorfra afslutningen kan ses et par meter tv. op ad et lidt delikat slab/hjørne. Mens man sidder på toppen og nyder udsigten, kan man fundere over rutens navn. | ||
| + | 4. Toms Overhæng. @@ V+(6-), ca. 18 m. (Peter Christensen, Nanette Goddard & Erik Kjærsgård, '80. Tidligere omtalt som Toms Overhæng, Frit). | ||
| + | Rigtig fin og velsikret klatring på fast klippe. Det tynde riss til venstre over over¬hænget er cruxet. Medbring små kiler til risset. | ||
| + | (a) (6+) (Tom Rishøj & Peter Franke, '73, IV+ Al. Frit: ?). | ||
| + | Dette er originalruten. Delikat balancecrux (6+) under overhænget. Mulighed for pendulfald. | ||
| + | 5. Toms Tag. VI+(7-), 18 m. (Bernt Wagner m.fl., dec. '93). | ||
| + | Forlader Toms Overhæng for at gå ret gennem taget (crux). Velsikret i cruxet. | ||
| + | 6. Myregangen. IV (5-), ca. 18 m. (Mads Bech Madsen, Finn Klinkby & Bo Christensen). | ||
| + | Diedren giver fin og velsikret klatring og fører til et sjovt crux, hvor man må bridge ud på h. væg for at komme rundt om hjørnet. Desværre er klippen derefter af dårlig kvalitet og sikringer svære at finde. | ||
| + | 7. Combat. V+(6+), ca. 18 m. (Magnus Nilsson m.fl., '84). | ||
| + | Medbring en god portion viljestyrke til crux-passagen, som består i at komme op i pumpende laybackstilling på flagen. Denne nas ved et langt anstrengende stræk tv. Klippen efter flagen er knap så tiltalende. Velsikret før og ved cruxet. Sikrin¬ger er derefter lidt sværere at placere. | ||
| + | 8. Den Sidelænse. V-(5), ca. 20 m. (Peter Christensen & Kurt Frahm, '73, V- AO. Frit: Jan Andersen, sept. '86?). | ||
| + | En besværlig balancebevægelse, hvor ruten pludselig bliver stejl, fører til crux-traversen mod v. til forbindelse med Myregangen. | ||
| + | 9. Okker. 0 11 (ukendt). | ||
| + | En svag linie, lidt løs og dårligt sikret. | ||
| + | 10.Gokker. 0 111- (ukendt). | ||
| + | Løs visse steder og ikke velsikret. | ||
| + | IL Gummi Klokker. 0 111+(4-) (ukendt). | ||
| + | Samme start som rute 10., men så ud tv. op ad en rampe. En del løse blokke. | ||
| + | Bofvæggen | ||
| + | Tilgangen findes lige vest for udsigtspladsen over Toms Overhæng. Klippen byder på flere fine ruter i den slemme ende af graderingsskalaen. Alle ruter er ca. 10 m. | ||
| + | 1. Thysanuren. V-(4+) (Erik Beck-Hansen & Peter Harremoés, okt. '88). Ikke så let som den ser ud. En akavet start fører til en dårligt sikret og besværlig afslutning. | ||
| + | 2. Gere. V+ (Peter Harremoés & Per Andersen, okt. '88). | ||
| + | Den store diedre er lidt skuffende. Små sikringer. | ||
| + | 3. Chameleon. VII (7-) (Torbjörn Winther, m.fl., sept. '88). | ||
| + | Barsk og teknisk fingerklatring på den overhængende væg/riss. | ||
| + | 4. Tømtebriilet. @ @ 9 VI+ (Magnus Runsten & Torbjörn Winther, sept. '88). Meget fin klatring, anstrengende men velsikret. Cruxet kommer i Øverste del af væggen, hvor man i forvejen er ret pumpet. | ||
| + | 5. Freke. VII (Peter Harremoés & Christian Kornum, maj 91). | ||
| + | Stejl klatring th. for Tomtebrólet. | ||
| + | 6. Sleipner. VII (7+') (Peter Harremoés & Christian Kornum, maj 91). Brutalt crux i starten. Herefter på store greb til toppen. | ||
| + | 7. Fenrisulven. VI+ (Peter Harremoés, okt. '88). | ||
| + | En af de mest tydelige linier på væggen. Svært overhængende j amriss i starten. Kaminen ovenfor er noget los. | ||
| + | 8. Kaptain Klo. VI+(7) (Peter Harremoés & Torben Overgaard, okt. '89, VAL Frit: Peter Harremoés & Patric Lindh, maj 91). | ||
| + | Starten er en lækkerbisken for j amfreaks, men toppen er uinteressant. | ||
| + | 9. Julegløgg. V-(5) (Jan Andersen & Peter Laulund, dec. '88). En lettere vej op ad denne del af væggen. | ||
| + | 10. Hugin. @ VII- (Peter Harremoés, nov. '89). | ||
| + | Den stejle og glatte væg mellem JuleglØgg og BO' giver tung fingerklatring. Slutter op ad Munin. | ||
| + | IL Munin. @ V11+(8-) (Peter Harremoés, juni 90). | ||
| + | Tynd, let overhængende vægklatring. Vedvarende med flere crux. Den Øverste del er fælles med Hugin. | ||
| + | 12.130. @@ IV+(5) (Kurt Frahm, m.fl.). | ||
| + | En problematisk rute. Cruxet i overhænget kræ¬ver den rigtige offwidth¬teknik. | ||
| + | 13.Bla' Tåg. VII+ (Patrik Lindh, 90). | ||
| + | Ruten går på den over¬hængende væg th. for | ||
| + | BO*. Starten er en Øvelse i dynamisk klatring. Resten er en kamp mod mælkesy¬ren. | ||
| + | t~m | ||
| + | Pernauklippan | ||
| + | Betegnes også Lises Platte. Fra Kullagårdens P-plads søges ind i skoven på stien til Ribars Tårn. Forlad stien th. ved første mulighed et par meter inde i skoven. Her fø¬rer en smal sti ned i en rende til Håstahovmalen. Pernauklippan er helt nede ved van¬det, rundt om hjørnet th. (Øst). Alle ruter ca. 20 m. Ved højvande anbefales tilgang via en mindre kysttravers fra Bøfvæggen i vestlig retning. | ||
| + | I. Nytårsmorgen. V/VI- A2 (Peter Christensen & N. 0. Coops Olsen, nytår '71). Graderingen varierer afhængig af, hvor meget der klatres frit. Slabbet er frikla¬tringscruxet. | ||
| + | 2. julenat. @ VI+(7-) (N. 0. Coops Olsen & Peter Christensen, julen'71, V- A2. Frit: Peter Harremoés & Torbjörn Winther, okt. '88). | ||
| + | Overhænget klatres, hvor det er mindst (anstrengende crux på fingerlocks). Hold mod v. i toppen. | ||
| + | 3. Fåborg Middagsretter/Ris a la Mande. @ VI (6-) (FØrste halvdel Henrik Ljunggreen & Michel Court-Payen, aug. '89. Anden halvdel Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, aug. 93). | ||
| + | Følg risset på kanten til næsen og op over denne til hylde. Overhængende, men velsikret. Herfra 1 m. tv. og derefter lige op i diedren. Vedvarende, sjov og varie¬ret klatring. | ||
| + | 4. Lises Platte. @@ IV (4+) (JØrgen Hee & Marchen Lise, m.fl., '65). | ||
| + | Interessant klatring. Op til hylden midt i ruten. Travers et par meter th. og følg kanten til toppen. Pas på, toppen kan være lidt smålØs her og der. | ||
| + | (a) Lises Platte, Direct North Wall. @ V- (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathor¬ne, aug. 93). | ||
| + | Den tydelige diedre tv. for starten af Lises Platte. Velsikret. | ||
| + | (b) Lises Platte Direkte. * IV (4+) (Kent & Eva Karlsson, '74). | ||
| + | Følg Lises Platte til hylden midt i ruten. Travers lidt th. til en klemblok. Derefter fortsættes op og skråt tv. Toppen er grøn og kræver forsigtighed. | ||
| + | , .... ........ . - | ||
| + | Hastahovmalen | ||
| + | Et overset område kun få minutters gang fra P-pladsen ved Kullagården. Disse nord¬vendte klipper ligger højt oppe i bugten mellem Bid Mal og Pernauklippan. For til¬gang se Pernauklippan. | ||
| + | I. Fandens Oldemor. @ V+, ca. 18 m. (Jan Andersen, Martin SjØstrØm & Jonas Johansen, aug. 90). | ||
| + | Lidt svær at sikre i starten. Slabbet i toppen byder på ganske fornøjelig klatring samt gode sikringer. | ||
| + | 2. Väntans Tider. @ V (5+), ca. 15 m. (Kenth Lindström & Göran Hellström, juni '84). | ||
| + | Ligesom Profylax en græsset start, men alligevel meget flot klatring med perfekte jams. Velsikret hele vejen. Overhænget i starten er cruxet, slabbet derefter lidt mere teknisk. | ||
| + | 3. Profylax. @@ V+(6-), ca. 18 m. (Kenth Linström & Göran Hellström, juni '84). En yderst besværlig dog velsikret rute, som ikke desto mindre har sin charme. Op i risset/kaminen til nichen under taget, så på en eller anden vis. ud og op th. | ||
| + | 4. Kosakkens nye Ridepisk. VII (7+), ca. 12 m. (Jan Andersen & (Michael Kristi¬ansen), juli 92). Ruten følger et riss th. for Pro¬fylax til man er i højde med et tag th. Cruxet er at komme i position oppe under taget og ud til kuffert¬grebet næsten helt ude på den højre kant. Her¬efter let og luftig afslutning op ad platten over ta¬get. | ||
| + | Nogle meter th. er et 10 m. højt tarn splittet af en dyb kamin: | ||
| + | 5. Birdy. V+(6) (Jan Andersen & Jonas Johansen, aug. '86). | ||
| + | Teknisk. Venstre afslutning er lettere, men los. Sværtsikret. | ||
| + | 6. Back to Basics. IV (Martin Tomlinson, solo, sept. '86). | ||
| + | Klassisk offwidthklatring på ren klippe. Sværtsikret. | ||
| + | 7. Crocodile Dundee. VI-(5+) (Jan Andersen & Jonas Johansen, aug. 90). Den overhængende arete er knapt så spændende, som Øjet lader en forvente. Lidt løs i starten. | ||
| + | 8. Michelin ZX. VI- (Jan Andersen &Martin SjØstrØm, aug. 90). | ||
| + | Vedvarende. | ||
| + | 9. Pluto. IV+(5-) (Jan Andersen, aug. 90). | ||
| + | God klatring. | ||
| + | K | ||
| + | Blå Mal | ||
| + | Fra Kullagårdens P-plads krydses engen i retning NV, indtil man befinder sig på kyststien. FØlg denne ind i skoven tv. ca. 100 m. Hvor den deler sig, tages svinget ned th. En trappe fører ned til stranden. Klippen kaldet Trekanten finder man på v. hand halvvejs nede ad trappen. Ribars Tårn er rundt om hjørnet til venstre (vest). | ||
| + | .Trekanten | ||
| + | 1. Flyvende Ost. IV (4-), ca. 10 m. (Bob Rosendahl & Claus SO, april '87). Kanten th. for kaminen. Lidt lØs. | ||
| + | 2. Brilliant Disguise. @@C VII-(7), ca. 10 m. (Thomas Stærmose, Jens Jakob Si¬monsen & Michael Stokkeby, '88). | ||
| + | Teknisk og meget tynd klatring på den smalle pillar. | ||
| + | 3. Hyperboræerens Vej. @ VII (7+), ca. 15 m. (Leif Christensen & Göran Hell¬ström, okt. '70, IV A2. Frit: SØren Smidt, maj '88. Tidligere kendt som Trekanten Venstre). | ||
| + | Lettere klatring op til det tynde riss, som overvindes ved despe¬rate fingerjams. Velsikret. | ||
| + | 4. Zabadak. @ V-(5), ca. 13 m. (Robin Barley & Göran Hell¬ström, april 71). | ||
| + | Velsikret og meget underhol¬dende layback/jam problem på overvejende fast klippe. Lidt ærgerligt med græsset i afslut¬ningen. | ||
| + | 19 åh.~Id | ||
| + | Til højre for Zabadak, lidt | ||
| + | nede, er et stort overhæng. Ovenfor dette er en væg med to markante parallelle riss. Det ser tillokkende ud, men vær ikke fristet! Alt er løst, råddent og livsfarligt for før¬ste-, anden- og tredjemanden (turisten på vej til Visitgrotten). | ||
Nuværende version fra 19. okt 2009, 00:38
OCR scan af Klatring på Kulle 1999 del 1.
Klatring på Kullen Nord- og Sydkyst 1999 Redigeret af Ask Winther Klatring på Kulien, Nord- og Sydkyst 1999 er redigeret af Ask Winther på grund¬lag af Klatring på Kullen, Nord- og Sydkyst 1995 ved Peter Harremoes. Forside Torbjörn Winther under førstebestigningen af King Kong, juni 1987. Foto: Magnus Nilsson. Tak til: • Peter Harremoes (utallige spørgsmål og kvalitetssikring). • Lars Svenson (foto, billedproduktion og kontrolklatring af nye ruter). • Per Nielsen, Dennis Wehde (foto, billedproduktion og kvalitetssikring). 0 • Age Thomassen, Steen Nørkjær, Carsten Bergenholz (foto). • Lars Billekop, Jan Mathorne, Henrik Ljunggreen, Martin Karlsson (kvalitets¬sikring). • Magnus Nilsson (udlån af actionbilleder, forskellige oplysninger og kvalitetssik¬ring). • Fredrik Rapp, Peter Christensen, Martin Karlsson (udlån af actionbilleder). . • Ludwig Qvarnström, Michael Hjort, Henrik Jessen Hansen, Jan Bøndrog (diverse oplysninger). • Torbjörn Winther, Erik Karlsen, Søren Smidt (rutekorrektioner). • De klatrehelte der - efter megen pudderdåsesnak - lod sig overtale til at posere for actionbilleder med hjelm. Tryk Bræmer Tryk A/S @ Dansk Bjergklub Printed in Denmark 1999 ISBN 87-985058-7-4 Bogen er sat med Times New Roman. Elektronisk billedbehandling er udført med Micrografx Draw og Photo Magic. Forslag til nye ruter og korrektioner bedes fremsendt til: Jan Bonding Østbanegade 17, st. th. 2100 Kobenhavn 0 Denmark Mærk kuverten: "Klatring på Kullen" Hver ny rute skitseres på et foto af væggen, som fremsendes sammen med forslag til gradering, rutenavn, dato for førstebestigningen samt navne på implicerede klatrere. Skriv tydeligt og helst på maskine eller computer. Indhold Indhold ..3 Advarsel .5 Introduktion 6 Klatring og miljØ 8 Dansk Bjergklub 9 Skånes Klåtterklubb 10 Redning og hjælp 11 Skovflåten (Ixodes Ricinus) 14 Historie .15 Kullens Geologi 22 Kullens Natur 23 Stednavne 25 Rutebeskrivelser 26 Ordforklaring 30 Nordkysten 34 Nimis 35 Valdemarsvæggene 38 Gasarånnan 41 Ladedörren 43 Bengt Tuas Hopp 47 Söftingsgrottan 53 Jungfrumalen 54 Napoleons Hatt 55 Sockertoppen 58 Babelstårnet 60 Trollhåttemal 62 Josefinelust 64 Maltskutenås 66 Gubbamalen 71 Östra Nås 78 Ablahamn. 80 Våstra Nås 83 Toms Overhæng 86 BØfvæggen 88 Pernauklippan 91. Håstahovmalen 92 Blå Mal 94 Ribars Tårn 95 Visitgrottan 99 Svæveflyvervæggen 103 Vandflyvervæggen 105 0 Skårenäs 108 Kullamannens Dörr 111 Kullamannens Korridor 114 Vattenhjulet 116 0 Kullalå 118 Palnatokes Skränt 120 Marmorvæggen 125 Paradisvæggen 127 Sydkysten 128 Silvervæggen 129 Primö-renden 130 Lahebiagrottan 133 Stenstugorna 135 0 Akersberget 137 Bananvæggen 142 Björnen 144 Karlsvognen 146 Store Björn 149 Björnviken 150 Testoverhxnget 157 Ejersbergrauken 162 Carstens Rende 164 Tornerose 175 Junglevæggen 181 Japanervæggen 183 Kap det Gode Håb 185 Rumpnissen 186 K2 190 Altaret 200 Jazzvæggen 202 Ransvik 204 Barakullen 205 Is og artificiel klatring på Kullen 206 Bouldering på Kullen 208 Bibliografi 209 Kort over Kullen 210 Graderet liste 212 Rute- og stednavneregister 221 Advarsel Klippeklatring er en aktivitet der er forbundet med fare for skade eller død for en selv og andre. Udøvere af klippeklatring bør som minimum have erfaring svarende til at have gennemgået et begynderklippeklatrekursus udført af en autoriseret klippe-klatreinstruktør. Kullens granit er af svingende kvalitet, og ruterne er ikke altid faste. Man bør derfor: é altid kontrollere greb og trin inden belastning ("hul" lyd indikerer dårlig klippe). aldrig stole blindt på klippen. til alle tider bære hjelm når man klatrer på og færdes nedenfor klipperne. De senere års hårde vintre og j ordrystelser har resulteret i yderligere forringelse af granitten mange steder på Kullen. Vær opmærksom på, at enkelte rutebeskrivelser i nærvæ¬rende fører af den grund kan mangle oplysninger om nu lø¬se greb og trin. I øvrigt bør ruter eller vægpartier der er an¬givet som værende farlige, løse eller indeholde klippe af ringe kvalitet, ikke klatres. Såfremt klatring udøves, anbe¬fales topreb. Ved færdsel på toppen af klipperne bør der udvises stor forsigtighed. Pas på ikke at skubbe løse sten og klippestykker ud over kanten til fare og gene for andre. Gamle og usunde bladbolte sidder i mange af Kullens ruter. De fleste er tærede og rustne af havgus og tidens tand og skal benyttes med forbehold. Suppler altid med egne sikringer, hvor det overhovedet er muligt. Vær også opmærksom på faren ved skovflåtbid som uddybet i kapitel Skovflåten (l¬xodes Ricinus) side 14.
LÆG VENLIGST TRIN OG
GREB TILBAGE EFTER
BRUG!
Introduktion
Kullen (eller Kullaberg på svensk) er en halvø beliggende 30 km nord for Helsing¬borg cirka 2 timers kørsel fra København. Området er et naturreservat med grotter, moser, kystklipper, løv- og nåleskov, plante- og dyrearter. Foruden klatrere fra Dan¬mark og Skåne deles Kullen med vandrere, orienteringsløbere, fiskere, dykkere, golfspillere, ornitologer, kajakroere og naturelskere i almindelighed. Golfbanerne er i del af tilgangen til mange klipper, og man skal være både opmærksom (for sin
en
egen skyld) og diskret (for vores alle sammens skyld), når man krydser over golfba¬nerne.
Tilgang
Egen transport: Tag ad vej nr. 111 fra Hel¬singborg over Hóganås til Molle. Hvis man kommer nordfra, køres ad den sydgående motor-/hovedvej mod Malmø. Lige efter Än¬gelholm drejes mod Hóganås. Følg vej nr. 112 og derefter vej nr. 111 til Molle. Kør igennem Molle og op ad bakken til naturre¬servatets indgang. Der skal betales entre for biler og motorcykler fra påske til november. Dansk Bjergklub køber hvert år et antal en¬trebilletter (i 1999 15 stk.). Det skulle således være nok blot at vise gyldigt medlemskort (ikke nødvendigvis chaufførens) for at kom¬me ind uden beregning. Den store parke
ringsplads ved Kullagårdens restaurant anvendes som mødested ved kurser osv.
Med offentlig transport: Fra terminalen i Helsingborg går (anno 1999) følgende bus¬ser til Hóganås: bus X220 (hverdage) og bus 221 (lørdag/søndag samt hverdage efter kl. 19Q-o-). Fra Hóganås går bus 221 videre til Molle. Man kan også tage skolebus 353 direkte fra Helsingborg til Molle om eftermiddagen (hverdage). Der er få afgange i
weekenderne, og det tager cirka 1 time til Molle. Fra Molle bus P-plads går man op ad bakken til indgangen til naturreservatet, eller ad en sti langs kysten mod K2.
Overnatning
Overnatning i naturreservatet er forbudt. Benyt campingpladsen ved Möllehassle kun nogle få minutters kørsel fra Molle.
Dansk Bjergklub har en hytte ved Skåret godt 9 km fra Molle (se kortet næste side). Ca. 2 km. efter Brunnby møder man i venstre side af vejen et blåt ovalt skilt med ordlyden: "Rut på Skåret". Sving til venstre ned ad Skåretvågen umiddelbart før skiltet. Hytten ligger for enden af Klåtterstigen, som kommer på højre hånd ca. 200
m. nede ad Skåretvågen. Overnatning i hytten og på hyttegrunden, hvor det er muligt at campere, er forbeholdt medlemmer af Dansk Bjergklub og medlemmernes per¬sonlige gæster. Overnatning for medlemmer af Dansk Bjergklub eller andre UIAA¬associerede klubber er gratis, medens hver gæst skal betale (anno 1998) 20 kroner pr. overnatning, uanset om der soves inde i hytten eller på hyttegrunden. Et medlem kan have et mindre antal gæster med (et mindre antal vil sige familie eller maks. 3 ven¬ner). Enhver bør skrive sig ind i hyttebogen ved ankomst, og ikke når hytten forla¬des. I hytten er der borde med bænke, sovepladser, et gaskomfur (regn ikke med at det virker), en brændeovn og masser af råhygge, men ingen elektricitet eller rindende vand. Medbring derfor lygte, kogegrej, overnatningsudstyr og vand (kan hentes ved havnen i Mölle, Kullagården eller Fyrcafeen). Hytten må ikke bruges til kommer¬cielle kurser, lejrskoler e.lign. Tobaksrygning er for nærværende tilladt, men rygere anmodes om at tage behørig hensyn til ikke rygere. Gå ikke på WC på grunden eller i omegnen. Benyt venligst et af de to tørklosetter Mark og Polo (også kendt som Pinen og Plagen) i det nærliggende skur. Husk at medbringe eget toiletpapir.
... ..... .....
,0
Alternativt kan man overnatte i Skånes Klätterklubbs lokaler udenfor Mölle. Med¬lemmer af Dansk Bjergklub og Skånes Klätterklubb skal (anno 1999) betale 20 SEK pr. overnatning, øvrige UIAA medlemmer 30 SEK. Andre gæster 40 SEK. (SEK = svenske kroner). Adresse og koden til låsen udleveres af Skåne Klätterklubbs besty¬relse.
Forsyninger
Indkøb kan gøres i Mölle (minimarked ved busvendepladsen) eller i Brunnby ved tankstationen (sære åbningstider). Der kan betales i DKK svarende til beløbet i SEK, men forvent ikke at få kompensation for kurstabet.
Klatring og miljØ
Kullen er en fantastisk idyl med klatring i underskøn natur kun et par timers bilkør¬sel fra storbyens støj, klatrevægge og sure miner. Lad os alle værne om det, derfor:
Sæt ikke faste bolte i klipperne. Det er forbudt overalt på Kullen.
Prøv så vidt muligt at klatre artificielle ruter clean.
Bloker ikke en rute med et ubenyttet topreb, hvis der er nogen som vil føre den.
Brug kridt og kalk med måde.
Lad vær med at male eller tegne på greb, sten eller i grotterne.
Lim eller skru ikke kunstige greb på klipperne.
Benyt så vidt muligt de etablerede stier.
Tag alt affald med til nærmeste skraldespand (findes ved P-pladserne).
! Overnat eller camper ej i reservatet. Det er forbudt (se afsnit om overnatning).
Lav kun bål på den officielle bålplads i den Østlige del af reservatet.
Respekter naturen. Forstyr ikke fugle og andet vildt. Lad planter gro.
Afhold ikke klippeklatrekurser med mindre du er autoriseret klippeklatreinstruk¬tør.
Dansk Bjergklub
Dansk Bjergklub (DB) blev stiftet 19. april 1951 og er en forening, som organiserer personer med fælles interesse for naturoplevelser og aktiviteter i bjerge og på klip¬per. Aktiviteterne dækker bredt indenfor bjergsport blandt andet: bjergbestigning, sportsklatring, artificiel klatring, isklatring og caving. Klubbens formål er at varetage interessen for bjergsport i Danmark samt at virke for sikkerhed i bjerge og på klipper gennem uddannelse og kurser.
Aktiviteterne i klubben er mangfoldige, og i det efterfølgende er nævnt de væsentlig¬ste. Dansk Bjergklub:
afholder flere gange årligt eller efter behov kurser i klippe-, alpin- og isklatring, vinterkurser, bjergredning og klatring på lange klipperuter m.m.
har eget tidsskrift (udkommer fem gange om året), udgiver og sælger klatregui¬der over Kullen og Bornholm samt instruktionshæfter ved eget forlag.
k arrangerer regelmæssigt foredrag af medlemmer og gæster samt midsommer I - og juletræf på Kullen.
&I driver et omfangsrigt bibliotek med alverdens gnidebøger m.m.
Der er én underafdeling i Dansk Bjergklub: Afd. Vest, som organiserer medlemmer vest for Storebælt, samt to interessegrupper: Arhus Klatreklub (AK), der driver kla¬trevæg i Arhus, og KØbenhavns Klatreklub (KK), som driver klatrevæg i København (Sundholm). Der er klublokaler i Arhus og København samt en hytte ved Kullen som omtalt andetsteds. Dansk Bjergklub er medlem af det internationale klatre- og bjerg¬bestigerforbund (UlAA) og Friluftsrådet.
Dansk Bjergklub har internethjemmeside på adressen: www.danskbjergklub.dk
Spørgsmål vedrørende DB bedes rettet til Spørgsmål vedrørende indmeldelses i DB formand: bedes rettet til:
Jan Bonding
Østbanegade 17, st. th.
2100 København Ø
Tlf. 35 43 47 10
E-mail: dbpresid@postll.tele.dk
Henrik Ljunggreen
Jonstrupvej 244A
2750 Ballerup
Tlf. 44 66 43 62
E-mail: hlj@danskbjergklub.dk
Skånes Klätterklubb
Bland Skånes Klätterklubbs (SKK) medlemmer finner man inomhus klättrare, eragrattor, alpinister, isklättrare, soffklättrare, Himalayaveteraner och big-wall besti¬gare. Alla möjliga former av klättersporten utövas av SKK-folk. Ända sedan klubben bildades, samtidigt som Svenska Klätterförbundet 1973, så har de skånska klättrarna av olika snitt funnit en social gemenskap i Skånes Klätterklubb.
Under klubbens första år var vi ett litet gäng, där alla kände alla. Stens kiosk uppe vid fyren var en samlingspunkt, liksom Kullagården varit det regniga dagar. Idag är klätterväggen i Lund en samlingsplats for en ny generation klättrare. Drivkrafter ba¬kom klubben i början var Göran Hellström, Inge Jönsson, Christian Schaar, mfl. Se¬dan har många andra gjort en insats, som tex Mircea Abrahamsson, Lars Benke, Lars Johansson, Magnus Nilsson, Erik Ringfus, Magnus Runsten, Steve Schlabach, Erika Thalemann, Torbjörn Winther, Ludwig Quarnström och Fredrik Rapp mfl.
SKK arrangerar klätterträffar, månadsträffar, bildvisningar, kurser, tävlingar och ge¬mensamma resor till Göteborg, Bohuslän, Sydfrankrike, Chamonix och andra plat¬ser. Klubben hyr ut utrustning, håller ett bibliotek och ger ut en klubbtidning "Kullamannens Röst" . SKK har sitt säte i Lund och har där en inomhusklättervagg på Östra Torns fritidsgård. Utanför Mölle har klubben en klubblokal. SKK är genom Svenska Klätterförbundet ansluten till UlAA. Livskraftiga och aktiva grupper av klättrare finns i snart sagt varje skånsk stad. Fortfarende är Skånes Klätterklubb den traditionella samlingspunkten för alla dem som fallit offer för den stora lidelsen -bergsklättring i alla dess former.
Ordförande: Vice ordförande:
Martin Karlsson Ludwig Quarnström
Möllevångsvägen 8B/74 Slåttervägen 1 C
222 40 Lund 227 38 Lund
Sverige Sverige
Tlf. 046 - 37 28 13
E-mail: skaneklatter@hotmail.com
Redning og hjælp
Forstehjuelp
Stands Ulykken
En ulykke er først standset, når den tilskadekomne befinder sig et sikkert sted, hvor reddere kan udføre deres opgaver uden at blive udsat for fare. Det er derfor vigtigt, at den enkelte klatrer er øvet i redningsteknikker, således at den tilskadekomne, der har behov for livreddende førstehjælp, sikkert kan fires ned til jorden eller hejses op til standpladsen i tilfælde af en ulykke midt på en rute.
Livreddende førstehjælp
Populært sagt går livreddende førstehjælp ud på at holde "de små grå" i gang. Hjer¬nens celler har behov for vedvarende tilførelse af ilt, og svigter tilførelsen, dør de og dermed hele personen! Opgaven bliver derfor at sikre den tilskadekomnes vejrtræk¬ning og blodcirkulation som følger:
0
A: Andedræt:
Hvis den tilskadekomne er bevidstløs sikrer man frie luftveje.
Såfremt der er vejrtrækning, lægges den tilskadekomne i aflåst sideleje.
I tilfælde af at der ikke er vejrtrækning, gives kunstigt andedræt til der kommer hjælp eller vejrtrækning. Hvis hjertet ikke slår gives hjertemassage.
B: Blødninger:
Stop store blødninger. Pulsåre- og veneblødninger standses ved at presse en tommelfinger i såret og trykke oven på den med den anden hånd. NB! Det blø¬dende sted må ikke slippes igen. Få en anden til at hente den nødvendige hjælp.
C: Kredsløbsshock:
Kredsløbsshock (ikke at forveksle med psykisk chok) kan være dødelig. Blodba¬nen udvides, og/eller blodmængden mindskes pga. blødninger, og hvis den til¬skadekomne har hovedet opad, er der ikke tilstrækkeligt blod til, at hjernen bliver forsynet med ilt, med hjerneskade eller død til følge. Derfor skal den tilskade¬komne lægges ned. Tal beroligende til den tilskadekomne. Sørg for at vedkom¬mende er varm og tør.
Tilkald hjælp
Når den livreddende førstehjælp er igangsat, tilkaldes den nødvendige hjælp (med mindre der er flere til stede, så opgaverne kan fordeles).
Ring 112 og bed om brandvæsnet (på svensk: "brandkåren") eller ambulance (på svensk: "ambulans"). Nødtelefoner findes ved indgangen til reservatet, fyret, Rans-vik, Kullagården samt Solviken (Dambadet). OBS! Anvendes mobiltelefon, kan det være nødvendigt at trykke +46 112.
Oplys brandvæsnet om:
I. Hvor ulykken er sket. Brandvæsnet er -i besiddelse af denne fører og kender derfor de stednavne, vi bruger. Fortæl om du anser det for lettest at hente den/de tilska¬dekomne med båd, over land eller med helikopter.
2. Antal tilskadekomne.
3. Hvad der er sket samt skønnede kvæstelser.
4. Hvorfra der ringes og hvor brandvæsnet skal møde dig (f.eks. nærmeste parke¬ringsplads). Vent på det aftalte sted, så du kan føre brandvæsnet ned til ulykkes¬stedet.
Redning varetages af brandvæsenet i Hóganås og de har spil til at hejse svært tilska¬dekomne op fra klipperne. Vær redningsmandskabet behjælpeligt med at bære udstyr til ulykkesstedet, hvis de ønsker det.
Almindelig Førstehjælp
• Skærm den tilskadekomne mod klimaet. Tildæk personen med nogle fleece trøjer eller tilsvarende. Beskyt også mod kulde nedefra.
• Rens og forbind mindre læsioner.
• Yd psykisk førstehjælp. Hold den tilskadekomne orienteret om hvad der foregår. Vær optimistisk, men ikke urealistisk.
Småskader
De mest almindelige klatreskader er forstrakte sener, forvredne led o.lign. Disse be¬handles efter RILE-metoden for at begrænse hævelse og inflammation:
R: Rest:
Det beskadigede sted holdes i ro og må ikke belastes. I: Ice:
Is, kuldepose, havet eller lignende bruges til at holde det beskadigede sted koldt. Overdriv ikke. Husk at is og kuldeposer på ubeskyttet hud kan give kuldeskader.
Q Compression:
Elastikbind eller andet egnet bruges til at anlægge en kompresforbinding. Over¬driv ikke! Hvis kompresforbindingen anlægges for stramt, kan der opstå kreds- løbsforstyrrelser.
E: Elevation:
Det beskadigede sted holdes højt.
Søg læge, hvis der er mistanke om, at det er mere alvorligt.
Skadestue Ellers henvises til:
Der findes en skadestue i Hóganås: Helsingborg lasarett
Vårdcentral Delfinen 2 (+46) 042/100000
Jårnvågsgade 9
2 (+46) 042/103350
Abningstider: mandag-fredag 8:00-17:00
Vær forberedt
Sørg for at have været på førstehjælpskursus og træn bjergredning. I denne forbin¬delse anbefales Dansk Bjergklubs jævnligt afholdte redningskurser, som afholdes på Kullen.
Såfremt et førstehjælpskursus er gennemført, anbefales et genopfriskningskursus
C)
mindst hver tredje år.
Der findes adskillige udmærkede bøger om førstehjælp for klatrere, som kan købes eller lånesi klubbens bibliotek.
Alle klatrere bør have en mindre førstehjælpskasse med i rygsækken, eller blive eni¬ge om at dele en i reblaget. Denne kan f.eks. indeholde:
• Plaster, bind og bandager, som kan bruges til almindelige skrammer og snitsår.
• Antiseptisk middel. F.eks. spritservietter.
• 2 kompresforbindinger til at hindre store blødninger.
• 1 rulle sportstape.
• En form for "sommerfugleplaster" til at lukke dybe flænger og snitsår. 3M Steri¬strip er bedst.
• En pincet til at fjerne skovflåter med. Den kan købes på apoteket. (Se afsnittet om skovflåten).
• Svagt smertestillende middel, f.eks. gigtpiller eller hovedpinetabletter.
• Kniv (f.eks. Schweizerkniv) til at skære forbindinger til og til at kappe seler eller andet sikringsudstyr over med.
Dansk Bjergklub
Skovflåten (Ixodes Ricinus)
Skovflåten (på svensk "Fåstingar") kaldes ofte fejlagtigt for en tæge.
Skovflåten er en blodmide, som trives i områder med vekslende skov og mark, og gerne på fugtige og lidt mørke steder. Kullens nordkyst giver dermed ideelle leve¬forhold, hvor den nogle år forekommer i stort tal. Den sidder sædvanligvis på græs¬strå og lurer " parat til at springe over på forbipasserende dyr eller mennesker for at suge blod. Ofte kan man fjerne et dusin eller flere af disse utålelige "sataner" efter en klatredag på Nordkysten. Kig grundigt efter steder på kroppen med fugtig og tynd hud (e.g. armhuler), hvor de ynder at bide.
Både nymfer (1-2 mm) og voksne (2-4 mm) suger blod hos mennesker og kan over¬føre viruset FSME, der giver hjernebetændelse, og bakterien Borrelia burgdorferi, som resulterer i skovflåtsygdommen: Borreliose.
Symptomer på hjernebetændelse viser sig ved at man føler sig ilde til mode og bliver "mærkelig" i hovedet. Senere udvikles kramper og efter nogen tid indtræffer døden. Man kan blive vaccineret mod FSME på Seruminstituttet, tlf. 32 68 32 68.
Borreliose viser sig i første fase, cirka en måneds tid efter bidet, som et rødligt hævet udslæt på størrelse med en håndflade rundt om bidstedet. Mange får ikke udslæt, men behøver ikke at være raske af den grund. Senere følger influenzalignende symptomer som let feber, træthed, hovedpine og stivhed i musklerne. Behandles sygdommen ikke, kan den medfører varige men og skader på led, og i svære tilfælde, hjerteforstyrrelse og infektioner i centralnervesystemet. Hvor stor en procentdel af Kullens flåter, der er inficeret med Borrelia, vides ikke.
Bliver man bidt er der ingen grund til panik. Det tager mere end 24 timer fra skov- 0*
flaten har bidt sig fast til eventuel bakterie overføres, hvorfor man ikke skal tøve
med at fjerne en fastbidt flåt. Træk den ud med en pin¬cet, helt nede ved roden, i et sejt langsomt træk. Pres derefter eventuel materie ud og vask såret rent. Søg læ¬ge i tilfælde af symptomer som ovenfor beskrevet eller hvis der er udslet større end en femkrone omkring bid¬det. Konstateres Borreliose, behandles der med antibio¬tika. Der findes ingen vaccine mod Borrelia og skov-flåtsygdommen.
Advarsel! Benyt ikke det velkendte husråd om først at kvæle en fastsiddende flåt ved at smøre den ind i fedt¬stof inden den trækkes ud. Kvælning kan medføre, at flåten tømmer tarmindhold og dermed mulig smitte ind i bidstedet, inden den går til den evige hvile.
Det er vist godt man ikke mØder skovflaten sådan (forstØrret 85 gange - hvilket monster!)
Historie
At vi kan more os ved Kullens klipper overhovedet, skyldes i høj grad foreningen AB Kullabergs Natur. 11913 var Kullen ligeved at blive solgt som stenbrud! Kul¬labergs Natur stiftedes for at hindre dette og for at bevare naturen på halvøen til glæ¬de for alle. Afgiften betalt ved indgangen til Kullen støtter dette arbejde.
Begyndelsen
Klippeklatring på Kullen begyndte for alvor i halvtredserne. 011e Klinker og enkelte andre svenske klatrere besøgte området så tidligt som 1941, men det var Dansk Bjergklubs grundlæggelse i 1951, der virkelig startede udviklingen af Kullen som træningsgrund. Aktiviteterne var koncentreret om Akersberget/Platterne og K2, hvor nye medlemmer var på deres I. og 2. klatrekursus (heraf navnet K2). Op til midten af tresserne var Kullenklatringen ka
rakteriseret ved vandtraversen, el¬ler klatring med topreb. Enkelte klatrere var dog undtagelser, så-som datidens topklatrer Carsten Berg Sørensen. I 1956 førte han Diedrev, K2, og "Carstens Rende" på klippen, der fik sit navn efter ruten, der dog nu kaldes for Den Store Diedre.
De glade tressere
I de "glade tressere" kom der flere klatrere, der var kompetente til at føre ruter af mere alvorlig karak¬ter, samtidigt med at der kom en Øget interesse for artificiel klat¬ring. En af dem var John Ander¬sen, som i 1964/5 udforskede 5. grad med Japanerruten, og Det Lodrette Riss på Akersberget. Og¬så Allan Scharff markerede sig med flere artificielle bestigninger. Et navn, der dukker op på samme tid er Peter Christensen, der kom til at præge Kullenklatringen på markant vis. Ved at føre den korte men barske NavnlØs, begyndte han at ændre på den almindelige op-fattelse af, hvad der var muligt for
John Andersen tramper sig op ad Japanerruten under fØrstebestigningen 1965. Ito fra Japan sikrer. (Foto Peter Christensen).
danske klatrere. Som andenmand til Allan S charff var han i '67 med på flere artifici¬elle bestigninger, og i 1969 klatrede den unge Peter Christensen Direttissima på Vandflyvervæggen, VI A3. Som en rute med kombineret svær fri- og artificiel klat¬ring med cruxet i toppen af ruten på dårlig klippe og marginale sikringer, var den Kullens største udfordring i mange ar. 1 '69/'70 klatrede han også Om Hjørnet, V+ AO, Testoverhænget, V A2, og Josefinelustoverhænget, V Al.
Moderne tider
11971 blev Kullen kastet ud i den moderne klatrings verden. Den engelske topklatrer Robin Barley flyttede til Malmö. Han var rutineret i avanceret teknik og havde mo¬derne sikringsudstyr. Med Peter Christensen som fast makker etablerede han i lØbet af maj maned bl. Cracks & Slabs, Kapillær, og Fingerjam på Carstens Rende; første fribestigninger af Via Internationale og Om Hjørnet, Vandflyvervæggen; Ribars Rute og Ribars Nordvæg, Ribars Tårn; og med Göran Hellström, Originalruten og Yosemite, V A2, Kullamannens Dörr. Göran Hellström kommenterer: "Disse klassi¬kere muliggjordes med generøs hjælp af lokale klatrere, først og fremmest Peter Christensen. Nu om dage forærer man ikke uden videre førstebestigninger væk til andre klatrere. For Peter Christensen var det ikke noget problem. Han lavede i lØbet af 70'erne mindst 75 nye ruter, og han er i særklasse den person, der har bidraget mest til klatringen på Kullen". 11972 udgav Dansk Bjergklub, med Peter Christen¬sen som redaktør, den første guidebog over klatring på Kullen.
Aktive skaninge
Ikke mindst skåningerne var nu også blevet særdeles aktive, trods deres lille antal, med Inge Jönsson og Göran Hellström i spidsen. Sammen eller hver for sig lavede de i 1972/73 en række ruter på K2, Carstens Rende, Testoverhænget og Björnen. Penty¬mal (Daffy Jam), V (6-), er nok deres mest kendte klassiker fra denne periode. Den stærkeste i denne periode var nok Geir Eriksen, som fra 1974 til 1976 friklatrede fle¬re AO-ruter og derved viste vejen for de kommende hjemlige klatrere. Hans første fribestigninger taler for sig selv: Flyvende Start og Josefinelustoverhænget, begge med svære crux. Omkring samme tid friklatrede svensk klatrings store profil i halv¬fjerdserne, Göteborgaren: Ulf Björnberg, Tyskerruten's højre afslutning, og det lyk¬kedes ham på topreb at komme op ad den overhængende væg, Björnbergs Led, på Carstens Rende, som senere blev opkaldt efter ham. Ulf Björnberg mødte sit endeligt ved en firingsulykke i Yosemite/USA i 1980.
Udviklingen gik i stå
Kullen var ved at modnes. Talentet var der, mulighederne var der, men udviklingen gik desværre i stå. Flere af Skånes Klätterklubbs bedste klatrere flyttede, og Dansk Bjergklub var midt i et generationsskifte. Kullenklatringen gik næsten i frø i flere ar med hensyn til nyruteudforskningen. Enkelte besøgende fra længere oppe i Sverige mindede hjemmeholdet om hvor langt Kullens standard var bag efter. Således friklat-rede Anders Lundahl i 1981 Testoverhænget, VI (6-) og et tysk reblag Nåleøjet, VI (6+), Trollhättemal, aret efter.
Qpblomstring
11983 blomstrede aktiviteterne op igen i stort set alle retninger samtidigt. Den nye generation i savel DB som SKK var'godt i gang; Peter Christensen var tilbage i kam¬pen; den kvindelige klatring tog et skridt fremad med indsats fra Sally Westergaard; og Jan Liljemark, Anders Lundahl m fl. var i stand til at vise os 7. grad på Kullen! Antallet af habile klatrere plus de enorme nyrutemuligheder førte til Øget konkurren¬ce mellem danskere og svenskere, med megen etisk kontrovers til følge (borebolte og kridtbrug).
Mange jomfruelige klipper
Mængden af jomfruelig klippe dengang kan illustreres ved Peter Christensens gen¬opdagelse af Maltskutenås, lige rundt om hjØrnet fra den velkendte Kåringamalen, med en del gode ruter, inklusive Sally Westergaards klassiker Frie Fugle. Ligeledes var der dengang kun en rute på Testoverhængets store væg. Også lige ved siden af så trafikeret en klippe som Carstens Rende, var det fremragende Torneroseområde ble¬vet ignoreret. Ikke mange havde lyst til at se sig lidt omkring på Kullen, og interessen for at forhØje friklatringsstandarden på nye ruter var stadigvæk lav. Ganske vist havde der været nogle vanskelige bestigninger siden Robin Barleys tid, men disse var stort set alle enten fribestigninger af tidligere artificielle ruter, blandede fri/artifi¬cielle ruter, eller variationer af etablerede ruter. 1983 er et godt eksempel. Wang Dang Doodle, V+, og Stön, V+(6-), var komfortabelt tæt på gamle klassikere; Coke, trin af 6+, var i virkeligheden ikke meget mere end et oversikret boulderproblem; Jan Liliemark's Yosemite, VII (7-), var en førstefribestigning; Piotr Bober's, Björnbergs Led, VI+(6), var et 10 ar gammelt toprebsproblem. Hvor var visionerne? Den tilflyt¬tede englænder Martin Tomlinson's Psilocybe, VI, og Ace of Cups, V+(6-), var de eneste nye uafhængige linier dette 'ar og de første i denne beskedne grad siden 1971/72!
Rygte om ny fører
Denne situation var uholdbar. 11984 udgav DB en revideret fører over nordkysten, og samtidigt lod DB sive ud, at en ny sydkystfører var under bearbejdelse. Som gal¬lopheste ud af startboksene forsØgte klatrere fra begge sider af Øresund at blive de første med de stØrste.
Dygtige folk
SKK's genopstandelse skyldes i hØj grad tre unge dygtige folk: Torbjórn Winther (tidligere Bengtsson), Magnus Runsten og Magnus Nilsson. Som sagt var ambitio¬nerne ikke sluppet helt lØs endnu, men en snes mindre ruter så dagens lys fra 1982 og frem, bade på kendte og ukendte områder. Magnus Runsten's Lovegirls, VI+(7-), var i '84 den første rute med denne gradering klatret af lokale klatrere. Magnus Nils-son's dristige og meget løse Tyrannosaurus Rex på Svæveflyvervæggen, A3+ V+, i april 1984, viste at SKK nu var i stand til at tackle de mere alvorlige sager på Kullen.
Boreboltenes indtog
Måneden efter begyndte en ny tidsalder for Kullenklatringen. Torbjörn Winther pla¬cerede 5 bladbolte og 2 borebolte i en friklatringsrute ved Napoleons Hatt: Straight Flush, VI, en rute med sjælden og flot vægklatring sikret næsten helt af faste stal-stumper. Dens popularitet var lige så godt sikret, og fristelsen til at gentage succesen var ikke til at modstå. Et 'ar senere fik den af Torbjörn en endnu smukkere søster, Highway to Heaven, VI, der var endnu mere imødekommende mod sine friere: 3 bladbolte og 4 borebolte! Bladboltene er senere udskiftet med borebolte.
Betænkelighed
Ideen med bolte var ny på Kullen, men gammel i f.eks. Frankrig, hvor klatrere i are-vis havde Øvet sig flittigt på topreb på deres ruter, og sikret dem med borebolte før bestigningen. Ingen var i tvivl om kvaliteten af parret ved Napoleons Hatt, og alle vidste, at tendensen ikke kunne andet end at brede sig, men nogle var betænkelige over en fremtid med borebolte, og over hvorvidt kvaliteten i den kommende genera¬tion af boreboltruter ville ligne den på Napoleons Hatt. Debatten om hvornår en bo¬rebolt er nØdvendig/Ønskelig er siden hen stilnet af, grundet forbud mod placering af nye borebolte (eller rettere: efter håndhævelse af det altid værende forbud). Magnus Runstens borebolt på Coke (der er nu to!) var dengang i manges Øjne en skamplet på Carstens Rende. Der er ikke mange i dag, der brokker: sig over langt mere iøjnefal¬dende boreboltsmotorveje pa populære
klipper.
Anden tendens
Trods boreboltenes fremgang var en an¬den tendens i gang på f.eks. Testover-hænget: udforskningen af svære ruter med sparsom sikring. Gennem '84 og '85, under forberedelsen til den nye syd¬leystfører, var Michael Hjorth og Martin Tomlinson ansvarlige fof flere nye ruter. En af de mest alvorlige var Petrogenesis, VI+(6), på Testoverhængets jomfruelige højre væg. To af 1985s sværeste ruter var No Picnic On Mount Kenya, VI+(6), Mi¬chael Hjorth, (DB), og den fØrste fribe¬stigning af Direttissima på Stenstugorna, VII-(6+), af Johan Nilsson, (SKK). Igen viste svenskerne deres tekniske overle¬genhed, på en af Kullens mest overhæn¬gende ruter. I lØbet af det fØlgende ar "befriede" (friklatrede som den første) Johan Nilsson Hypoteneuse, VII-(6+), la¬vede sydkystens første borebolt superrute,
Legendariske Peter Christensen klatrer artificielt på Skåreniis 1965. Bemærk trækilerne! (Foto Allan Sharf).
Phobos, VII, og on-sight. soloede Nemesis, VI-(6+), Nimis bedste rute. Man kun¬ne også stadigvæk finde klassikere til en rimelig gradering i populære områder, sa-som Martin Tomlinson's Koalakanten, V+, på Palnatokes Skränt.
Nye område inddrages
Disse ar "83-"86 var også tiden, hvor mange nye områder fik deres første rute. Torne¬rose-området var en perle, og Michael Hjorth's rute af samme navn er en af Kullens allerbedste VI-gradsruter. Rumpnissen fik to fine ruter disse ar (den lille hovedvæg har nu seks!). 11986 blev tre vigtige områder åbnet på nordkysten. De viste at nord¬kystens ry for dårlig klippe ikke altid holdt stik: Ablahamn, Vattenhjulet, og Nimis. Specielt Vattenhjulet er nu spækket med kvalitetsruter, og opfylder alle betingelser for popularitet: abseil tilgang, god sikring, og nærliggende iskiosk! Gåsarånnan på nordkysten derimod, må have været opdaget enten fra bad eller ved hjælp af mache¬te! Den blev først udforsket i '85 af Magnus Nilsson og Torbjórn Winther. To ar se¬nere lavede de, sammen med Anders Rafael Jensen, to af Kullens bedste 5.grads¬ruter, Project Pangea og Inclination, på denne væg. Gasarånnan er nu et helt etable¬ret klatrested med et godt udvalg af 5.- og 6.gradsruter. Nye ruter, og nye områder blev ved med at dukke op, og DB var allerede i 1986 nØdt til at offentliggøre bunker af dem i klubbladet, bare for at holde den nye fører ajour.
Et begivenhedsrigt år
1987 var et begivenhedsrigt ar, med flere vigtige ruter udført i meget forskellig stil.
0
Torbjörn Winther's Franska Trick, VII-(7), og Dr. Strangelove, VII-(7), var sa vel-sikrede med borebolte, at de Øjeblikkeligt blev populære - også for dem, der havde
0
lyst til at klatre langt over deres formaen. Langt færre prØver at føre den fremragende King Kong, VII-(6+), også en Torbjbrn-rute, pga. nØdvendigheden af at placere egne sikringer udover de tre borebolte. Magnus Nilsson's Master and Servant, VI, gav i samme grad meget flot men dristig klatring; og Martin Tomlinson snuppede en af de sidste store naturlige linier på sydkysten, One Size Fits All, VI, som også kræver ud¬holdenhed, hvis sikringer skal placeres.
Helt anden klasse
Australieren Kim Carrigans besØg i 1987 viste en helt anden klasse, end det vi var
0
vant til at se på Kullen. Pa én kold oktober dag klatrede han Cracked på Gubbamalen og Arapiles, den gamle A3-rute på Kullamannens Dörr. Ruterne, som lokale klatrere havde haft planer om men endnu ikke havde formået, blev klatret i fin stil. Cracked on-sightede han; den fik graderingen VII (7+). Med det "forhistoriske" udstyr han lånte var ruterne udsatte med minimale sikringer.
Redpoint
. Kun én rute var sværere dette år, Freak Brothers, VIII-(7+), af nordmanden Per Hustad, ved siden af Lynet i Gubbarnalen område. Her benyttedes en anden stil: "Redpoint", hvor man bliver ved med at klatre op og sætte sikringer og falder af, for til sidst at nå toppen. Hver gang man falder fires man ned til jorden, og rebet trækkes
ned, medens sikringerne bliver siddende. Teknikken har muliggjort alverdens van¬skelige ruter. De fleste af disse er dog siden blevet klatret i mere anset "on-sight" stil.
Tre særdeles aktive klatrere
11988 var tre særdeles aktive klatrere i gang: Peter Harrernoés, Thomas Nielsen (nu Stærmose), og den genfødte Søren Smidt. "Mos" specialiserede sig dengang i første fribestigninger: Den Skæve Diedre, S-Ruten, Ståltermos, Julenat - alle imponerende og I psykisk krævende frie ruter. Samtidig lavede han mange nye frie ruter. Stærmose koncentrerede sig om Gubbarnalens stejle vægge med tunge og gymnastiske bevæ
gelser. Smidt klatrede alt hvad han kom i nærheden af, også på nye områder som La¬dedbrren, store boreboltlinier som f.eks. Den Uudklækkede Kyllings Ballet, VII, og korte tekniske problemer som hans første fribestigning af Trekanten Venstre, som han gav tilnavnet flyperboræerens Vej VII (7+).
Sværhedsgraden presses op
Klatrere blev mere og mere villige til at bruge borebolte på mindre og mindre ruter og til at proppe ruterne tættere og tættere ind mellem hinanden (f.eks. Silvervæggen). Samtidigt blev den tekniske standard presset i vejret. Alle de foregående forskellige tendenser fortsatte gennem '89 og '90: opdagelsen af nye områder, specielt på nord¬kysten; de store boreboltlinier, såsom den meget imponerende Bacardi, VII, på Vandflyvervæggen, (omdøbt til Magnus Runstens Led efter hans tragiske død i al¬perne, 1990); yderst vanskelig klatring med, traditionel sikring, f.eks. Hybris, VII, ved Nimis, det meget tynde riss overvundet af Peter Harremo~s; og de korte men barske tekniske problemer som Harremoés'Munin, VII+(8-). Jan Andersen får i samme periode bugt med den brutale og psykiske krævende Nagasaki, VIII-, på Ja¬panervæggen og den overhængende, sværtsikrede og dristige Lev Stærkt, DØ Ung, ved Andersens daværende "wigwam": Visitgrottan. Med fribestigninger af Lynet, VIII+, og Skipper Skræk, VIII (8+), viste Peter Harremoés og Johan Nilsson, at de sværeste ruter kunne laves af lokale, blot man trænede tilstrækkeligt. Begge ruter er svært overhængende og ultra tunge. Sværest bliver dog Spirilen, som trods ihærdige forsøg af motiverede og veltrænede folk ikke er friklatret endnu (vinter 1999).
Bengt Tuas Hopp
I første halvdel af halvfemserne etableredes på denne imponerende kæmpevæg en snes fremragende nye ruter. Den første rute Kingsize VI- A2/3 af Magnus Nilsson og Mats Olofson blev klatret allerede i '86 og er stadigt Kullens længste og mest ekspo¬nerede artificielle rute med sine tre reblængder. Klassikeren Frihedens Fantomer VI af Torbjörn Winther er således fulgt op af meget eksponerede ruter som Hónsafór Kullen, Hård men Retfærdig, Kræftens Bekæmpelse og Vertigo. Alle ruterne er lange og alvorlige.
Kommercielle oplevelsesture
Fra 1990 og fremefter er kursusaktiviteten på Kullen eksploderet. Mange af "kurser¬ne" er nu kommercielle oplevelsesture, der i overvejende grad foregår på de klassi
ske klatresteder som Bananen, Björnen, Carstens Rende eller K2. Langt de fleste kurser er rene toprebsarrangementer, og det er ikke ualmindeligt, at de bedste vægge er spundet ind i et tæt spindelvæv af topreb hele dage! Ambitiøse og seriøse klatrere som Ønsker at føre, ender ofte med hængende mundvige ved mødet med sådanne ak¬tiviteter og erkendelsen af, at de er forvist til anden klippe. Nordkysten er at fortræk¬ke for folk, der Ønsker lidt fred.
Nye vægge
1'95 "opdagedes" to mindre vægge, Marmorvæggen og Paradisvæggen, på Nordky¬sten ved fyret. Begge byder på korte men fine ruter i den menneskelige ende af gra¬deringsskalaen. Pa sydkysten er den begroede væg mellem Spaghetti- og Japaner-væggen blevet (gen)indviet som klatrevæg med nogle knap så' attraktive ruter. Væg¬gen er ikke uden humor blevet døbt: Junglevæggen.
Ny A-bølge
Det effektive forbud mod borebolte (anno '94) og det faktum at alle Kullens naturlige linjer er så godt som klatret, har i sidste halvdel af 90'erne igangsat en bølge af artifi¬cielle førstebestigninger. De fleste har fundet sted på nordkysten, som eksempel de herrer Magnus Nilsson og Bjarne Holmes svimlende projekt Kristallfården, A4!, Söftingsgrottan, og Fredrik Rapp og Holmes Du Lever Bara 2 Ganger, A3+, pa Vandflyvervæggen. Pa sydkysten har Henrik Bruun muntret sig i Akersberget's løse og rådne overhæng, hvilket har resulteret i ruten Attila the Hun, A3. Enkelte fine friklatringsruter har dog kunnet opdrives på de kendte vægge, så som Abel's Babel, V, på Babelstårnet, opsnuset af den evige sporhund efter nye ruter: Hans Henrik Degn, og Henrik Ljunggreen's Motor
bads Panik, V-, på Tornerose.
Døren Direkte friklatret
Den 6. september '98 lod det skånske stjerneskud Harald Bohlin tæppet gå ned for drømmen om en første fribestigning af Peter Harremoés gamle A4-rute DØ-ren Direkte på Kullamannens Dörr. Med kun fem selvplacerede sikringer (!), hvoraf den første sattes 6 meter oppe i væggen, "befriede" Bohlin ruten, som efterfølgende har fået friklatringsgrade¬ringen VIII- og det passende navn Exi¬stensminimum. Denne bedrift må i al be¬skedenhed karakteriseres som "ikke så ringe endda".
Harald Bohlin pa Existensminimum. (Foto Fredrik Rapp).
Kullens Geologi
Grundfjellet på Kullen er hovedsageligt opbygget af de krystallinske bjergarter gneis og amfibolit dannet for ca.1800 millioner ar siden i Præcambrium, og senere som en horst hævet op langs nordvest-sydØst gående forkastninger i forhold til de omkring¬liggende yngre bjergarter. Bade gneis og amfibolit er omdannede (såkaldte metamor¬fe) bjergarter, der tidligere har været henholdsvis granit og gennemskærende mag
matiske ("vulkanske") basaltgange, som senere er udvalset og omkrystalliseret under højt tryk og temperatur dybt i jordens skorpe.
Gneisen har bibeholdt granittens mineralselskab (kvarts, feldspat, glimmer og en smule amfibol), men er skifrig og med tydelige slirer af disse mineraler. Parallelt med denne skifrighed folder de tidligere basaltgange sig i centimeter til metertykke band (f.eks. de to sorte band i Fingerjam), nu omdannet til amfibolit med mineraler¬ne amfibol og feldspat og enkelte steder granat (de mørkerøde krystaller i Diamant¬klipperne ved Ransvik og ved Kåringamalen).
Dette gneis-amfibolitkompleks skæres for sandsynligvis 1300 millioner ar siden af nordøst-sydvestløbende og for ca. 250 millioner ar siden af nordvest-sydøst l0bende subvulkanske basaltgange på bredder fra få centimeter til 25 meter. En enkelt kan følges fra fyret helt til Arild. Bjergarten er næsten sort til mørk, rØdbrun og finkorn¬et. Enkelte steder har den et rØdligt udseende på grund af stØrre indhold af kalifeld¬spat (mineralet, der også farver gneisen rØdlig) og kaldes da for Kullait (eksempler kan ses ved Kåringamalen, ved Josefinelust, ved Visitgrottan og ved Stenstugorna).
Som nævnt er Kullen senere hævet op som en horst. Den relative bevægelse i forhold til de omkringliggende sedimenter kan meget vel belØbe sig til flere kilometer, og denne bevægelse langs nordvest-sydøstløbende forkastninger har sammen med gneisens skifrighed medvirket til klippens stærkt opsprækkede natur.
Gennem den sidste halve million ars kuldeperiode har opsprækningen givet isen mu¬lighed for at forme landskabet til det, vi ser idag. For eksempel er de brede basalt-gange eroderet ud til langsgaende dale (f.eks. den i hvilken Miille Mosse ligger) og
0
tværgaende dale (f.eks. lige øst for fyret mellem Akersberget og Kullalao, og Djupa-dals-rännan).
Den seneste erosive påvirkning og den, der er væsentligst for klatrere, er havets. Hele Kullen er siden sidste istid hævet ca. 50 meter i forhold til havoverfladen og næsten alle klatreklipper har været bearbejdet af bølgerne. Tynde revner og forkast¬ningsplaner er herved uderoderet til "fornuftige" stØrrelser.
Pa grund af solens tØrrende virkning og det mindre udbredte plantedække med en heraffølgende mindre udsivning af grundvand og humus virker sydkystens klipper
og klatreruter renere og mere tilgængelige end nordkystens, hvor fugt og lav på hØje¬re vægge skaber en mere seriØs stemning. Ruterne på nordkysten bliver klatret sjældnere, og derfor bØr klatrere her være opmærksomme på IØse sten. Men selv det tryggeste kuffertgreb på den populæreste rute viser sig en dag at kun rokkes!
Kullens Natur
At give en kort introduktion til naturen på Kullen er næsten umuligt, da dyre- og planteliv er uhyre rigt og varieret. Årsagen hertil er områdets kuperede topografi og forekomsten af forskellige geologiske mineraler, hvor indholdet af plantenærings¬stoffer er forskelligt. Desuden har menneskelig aktivitet i form af landbrug, skov¬fældning og -plantning fuldstændigt ændret den oprindelige flora og fauna. Endelig har fredningen i 1914 medført en beskyttelse af dyr og planter mod den kemiske be¬kæmpelse, der foregår overalt i landbruget i dag.
Oprindeligt har Kullen stort set været dækket af IØvskov på nær de kystnære områder samt steder, hvor jordlaget har været for tyndt til, at der har kunnet vokse træer. Det meste af skoven blev i lØbet af det 16. og 17. århundrede fældet og området var her¬efter dækket af marker og hede bestående af lyng, revling, blåbær, enebær og andre hedeplanter. Rester af denne hede findes stadig flere steder, f.eks. omkring Hålull og som bundvegetation i lyse egeskove. I dag er de største områder dog igen tilplantet med skov af eg, bøg, rødgran og skovfyr. Bundvegetationen i disse skove vil bestå af få nøjsomme arter som hvid anemone og liljekonval.
En række steder findes der diabasgange i gneisen, og her skifter floraen fuldstændigt karakter. Af de arter, som dominerer her, kan nævnes judaspenge, blå anemone, hul¬kravet kodriver, hulrodet lærkespore, krat- og skovviol samt orkideen tyndakset gO¬geurt. Arsagen hertil er, at diabasen er langt rigere på plantenæringsstoffer end gneisen.
På sydvendte skrænter findes mange steder nØgne klippeflader, hvor der kun er et ringe jordlag i sprækkerne. Her findes der en tØrketalende vegetation bestående af engelskgræs, plettet kongepen, strandkamille og strandlimurt.
Til sidst skal nævnes, at der på fugtige steder på klippevægge kan findes den lille bregne sort radelØv. Det er en sjælden art, som kun findes ganske få steder i det syd¬lige Sverige. Et af de steder, den kan ses, er i bunden af Visitgrottan.
På grund af den artsrige flora findes der også en meget rig fauna af lavere dyr som insekter og edderkopper, idet mange af disse er afhængige af specifikke foderplanter. Således kendes mere end 1000 arter af biller og sommerfugle. Her skal kun nævnes en af de mest interessante: det er den eneste i norden forekommende fugleedderkop,
som i Sverige har sin eneste lokalitet på Kullen, hvor den kan findes på tørre syd¬vendte skrænter.
Næsten overalt, hvor man færdes, finder man spor af de mest almindelige pattedyr: kanin, rådyr og ræv. Gar man en tur i skumringen, er der også gode chancer for at se dem. Knapt så almindelige er grævling, hermelin og mink. Af disse er der størst chance for at se minken, der findes flere steder langs kysten, hvor den lober rundt mellem stenene for at fange fisk og andet spiseligt. Man kan også være heldig at se havpattedyrene spættet sæl og marsvin.
Nar man klatrer på klipperne, er de fugle, man ser mest til, de forskellige havfugle som mager og - edderfugle, der på nogle årstider findes i store flokke. I de senere ar er
0
skarven også blevet uhyre almindelig, især om vinteren. I ny og næ kan man også se mere sjældne fugle som f.eks. tejst og mallemuk. I træktiden, forar og efterår, er det også almindeligt at se forskellige rovfugle, især musvåge og tårnfalk, svæve på de opvinde, der dannes ved skrænterne for at jage mus og småfugle. Den store sort¬spætte bade høres og ses tit i jagt efter foder i Kullens mange faldne træer. Endelig er der et væld af spurvefugle. Blandt de mest almindelige kan nævnes løvsanger, hvid vipstjert, nattergal, rødkælk, krage og husskade.
Efter mere end 33 års fravær har vandrefalken (svensk: pilgrimsfalken) atter perma¬nent yngleplads på Kullen. Vandrefalken foretrækker at have rede på utilgængelige klippehylder og kaldes undertiden også "de stejle klippers fugl". Kullens mange bratte klipper har i umindelige tider også været beboet af vandrefalke, men i 1962 ynglede det sidste par. Moderne tider med udledning af et uhørt antal gifte i miljøet nedbragte igennem fødekæden drastisk rovfuglenes forplantningsevne. 11974 var der kun ni kendte par i hele Sverige, og "projekt vandrefalken" blev iværksat af myndighederne for at redde vandrefalken fra total udryddelse i Sverige. Arbejdet har gået ud på at finde egnede fredningsområder, etablering af avlsstationer og udsæt¬ning af ungfugle i de fredede
områder. I december 1994 blev et område på Kullens nordkyst udlagt som reservat fra Djupa-dal til Valdemarsgrottan. 11996 udsattes en høne fra syd Norge og en hane fra Våstergóterland. Parret har siden ynglet på Kul¬len. 11997 kom to flyvefærdige unger på vingerne. 11998 forlod hele tre flyvefærdige unger reden.
Vandrefalken svæver atter over Kullen.
Stednavne
Navnene på de forskellige steder rundt omkring på Kullen har en lang og komplice¬ret historie, og selv eksperterne er nogle gange uenige, hvad angår den nøjagtige pla¬cering af et "traditionelt" navn eller om hvilket navn, der skal betragtes som mest "traditionelt". Enkelte svenskere har endog forsøgt at genindføre "traditionelle" nav¬ne på Kullaberg uden dog at ville genindføre navnet Kullen for bjerget!
Fiskere og bonder navngav mange steder som orienteringspunkter, men disse navne volder ofte problemer, nar de bruges af klatrere: Det, der er markant fra havet, er ik¬ke altid synligt fra land; navne på de forskellige høje osv. var givet før skoven blev udplantet og skjulte mange former i landskabet; og mange klatreklipper har geogra¬fisk set kun lidt forbindelse med den strand, høj, eller klippeformation i vandet, som et lokalt navn beskriver.
I slutningen af 1800-tallet blev mange navne opdigtet for at imødekomme turisternes behov for romantiske, pittoresque og pseudohistoriske, navne i deres turistmål. Ek¬sempler er: Visitgrottan, Palnatokes Skrånt, Kullamannens Dörr. Disse navne har somme tider helt fortrængt et tidligere navn.
I midten af 1900-tallet kom klatrerne med deres egen interne mytologi og døbte de forskellige klipper, de klatrede på, uanset om der fandtes et navn i forvejen eller ej. Nogle stednavne var endda sjusket anvendt: Stenstugorna blev forvekslet med Lahe¬biagrottan. Store Björn burde være kaldt Björnen (eller Björnberg,), og "Björnen" ved Akersberget har derfor næppe historisk ret til navnet. Og klipperne vi kaldte for Kåringamalen ligger alle sammen i Gubbarnalen, bugten lige vest for Karingarnalen.
I denne fØrer er der forsØgt respekteret lokale traditioner ved f.eks. at anvende svensk stavemade på navne af svensk oprindelse. Alternative navne er nævnt i parentes. Vægge der tidligere har manglet et selvstændigt navn, har fået et navn inspireret af ruterne på væggen.
Rutebeskrivelser
Graderingen: Ruterne er graderet efter den skandinaviske variant af UIAA's grade¬ringssystem.
Helhedsgraderingen, som er skrevet med romertal, er et udtryk for, hvor krævende det er at føre ruten "on-sight" (ingen forhåndskendskab), og afhænger derfor af klat¬retekniske vanskeligheder, klippens kvalitet, sikringsmuligheder, rutens længde, om ruten er anstrengende, vedvarende, eksponeret m.m.
Passagegradering, som er skrevet med arabertal, er en vurdering af rutens sværeste passage (crux) rent teknisk set, uden hensyn til sikring, afstand fra jorden, osv.: med andre ord, som andenman
den eller en klatrer på topreb vil opleve den, uden tanke på førstemandens problemer. Passagegrade¬ringen er kun nævnt, hvis den afviger fra helhedsgra¬deringen.
Hvis passagegraderingen er højere end helhedsgra¬deringen f.eks. V-(5+) be¬tyder det at fØrstemanden må forberede sig på et
crux, der er sværere end hvad man normalt kommer ud for på en rute med den¬ne helhedsgradering.
Helhedsgraderingen kan også ligge højere end pas¬sagegraderingen. I dette tilfælde er det udtryk for, at ruten kræver et teknisk overskud for at blive klat¬ret forsvarligt, f.eks. fordi sikringerne er svære at placere eller at den er me¬get pumpende.
Vær opmærksom på, at mange af rutene fra VI og
Tabel I
opad er klatret efter Øvelse i topreb, og deres skØnnede "on-sight" gradering ikke al¬tid stik holder. I den Øverste ende af graderingsskalaen er flere ruter kun klatret én eller få gange, og graderingen for disse ruter er derfor kun forelØbig.
Se i Øvrigt afsnittet om artificiel klatring side 206.
For sammenligning af andre landes graderinger henvises til konverteringstabellen, Tabel 1, side 26.
Rutens navn: Er som regel givet af førstebestigeren. Nogle stykker har stået længe uden navn, og er blevet dØbt af efterfølgende klatrere eller af redaktøren. I alminde¬lighed beholder artificielle ruter, der senere bliver friklatret, deres oprindelige navne.
Kvalitetsbedømmelser: Disse bedØmmelser er om muligt endnu mere kontrover¬sielle end graderinger. Der vil ikke være to klatrere, der bedømmer ruter ens. Op til tre "glade ansigter" (smil) er blevet uddelt efter at have hørt flere klatreres meninger, men dette er ikke nogen garanti for at netop din favorit også har "glade ansigter", som du kunne Ønske. Fravær af "glade ansigter" betyder heller ikke, at en rute nød¬vendigvis er dårlig.
Kvalitetsbedømmelsessystemet er forklaret i Tabel 2.
Symbol: Forklaring:
En klassiker! Det bedste Kullen kan byde på. Velsikret og interessant rute på fast klippe.
Anbefalelsesværdig rute. Det næstbedste Kullen kan byde på. Udmærket rute over gennemsnittet.
Ingen Gennemsnitlig rute.
Uanbefalelsesværdig rute som frarades. Som oftest lØs og farlig.
Tabel 2
Rutens længde: Det angivne metertal gælder kun klatringen, og er i alle tilfælde kun omtrentligt. Mange steder er det. nødvendigt at gå flere meter tilbage fra klippekanten for at finde gode sikringspunkter til en standplads. Dette må medregnes ved valg af rebets længde, og ved beslutningen om evt. at dele ruten op i flere reblængder. Ofte er rutens længde nævnt under beskrivelsen af væggen, som ruten ligger på.
Historiske oplysninger: Den, der førte ruten, står først. Hvis intet andet er nævnt er ruten klatret on-sight eller redpointet. Et spørgsmålstegn efter et navn betyder, at ru¬ten muligvis er klatret tidligere. En parentes om andenmanden betyder at denne har
klatret ruten i en dårligere stil end førstemanden (havde artificielle punkter, hang i rebet e.lign.)
Ved nedstigning og tilgang til væggene: Venstre og højre er beskrevet i forhold til
0
den retning, man går i. Ellers er alt beskrevet som set med ansigtet mod væggen.
Sikkerhed og sikringsmuligheder: Et standard sæt sikringer består af Rock # I - 9, friends # 1 - 3 samt et par lange slynger. Hexentrics kan på de lettere ruter udmærket erstatte friends. Hvis ruten kræver brug af udstyr udover det ovennævnte, vil det i almindelighed være nævnt i rutebeskrivelsen.
Husk på standpladserne - altid minimum to uafhængige, perfekte og lige belastede sikringer til en topsikring/anker, og ikke bare to i samme riss! Tag en lang slynge med til topsikring på nordkysten, hvor der er mange træer. Friends er meget nyttige til standpladssikring mange steder på sydkysten, hvor toppen af klippen ofte er brudt,
0
og der ikke er så mange træer som på nordkysten. Forkortelser anvendt i rutebeskrivelserne:,
v. venstre h. højre
tv. til venstre th. til højre
m. meter gl. gammel
R. rute FF. første fribestigning
L. = reblængde Artif: = artificiel
S. = standplads Frit.= friklatret
Rutelinjer: ...............
M
......... .. ...... . .........w
. ........ ............. M0410
...........
.............. . . ......... .........
. .... .. . .....
. ...................
..... . .... . ...... W..;
. . ..... ...... . .... ....
Rute
Variant
Ruteforløb skjult bag klippe
Nummerering: Ruterne er nummereret efter "fra venstre mod højre" princippet. I hvert område er ruterne nummereret svarende til, at man kigger ind på klipperne fra en bad. Den rute der ligger længst til venstre tildeles nummer et. Den næste rute fra venstre får nummer to, osv. Den rute der ligger længst til højre ender med det højeste nummer.
En presset Lars Svenson er ikke glad ved udsigten til at skulle op at stå i endnu et skyhook på Du Lever Bara 2 Ganger, Vandflyvervæggen. (Foto Ask Winther).
Ordforklaring
Pga. mangel på fjeld og klipper i det danske landskab kommer sproget i vanskelig¬heder, nar klatring og klipper skal beskrives. Mange udtryk er derfor lånt fra engelsk, tysk og fransk.
Abseil: Teknik, hvor man firer sig ned af rebet ved brug af kontrolleret friktion. Pa engelsk: Rappel
Andenmand: Den klatrer der klatrer efter førstemanden og renser ruten for de sikringer, som fØrstemanden har sat. (se FØrstemand).
Anker: To eller flere sikringspunkter samlet i ét.
A-punkt: Anvendelse af sikring som trin eller greb under friklatring for at overvinde en vanskelig passage på ruten.
Arete: Staves også Arete (fransk). Skrå skæringslinie mellem to flader. Synonym: kant eller grat.
Armbar: Arm, der er j ammet på tværs i bredt riss med håndfladen på den ene væg og albuen på den anden.
Artificiel: Klatring, hvor man anvender sikringerne som trin og greb eller sætter rebstiger i dem. (Se særskilt afsnit side 206).
Basalt: Er fritstående diabas hvor det omgivende grundfjeld er eroderet bort. Basalt er vulkansk materiale.
Bathooking: Vil sige at bore et lille hul i klippen til en skyhook.
Beta on-sight: At føre en rute i første forsøg uden at belaste sikringerne (ingen fald, hængning eller anvendelse af dem som greb og trin), på bag¬grund af forhåndsoplysninger (beta) om ruten og/eller efter at have set en anden klatre ruten.
Beta: Information om en rute til en der intet kendskab har til ruten. In¬formationen kan dreje sig om eruxsekvensen, sikringspunkter, hvi¬lemuligheder, dyno, lØse greb, etc.
Bigwall: Storvæg. Begrebet stammer sandsynligvis fra Yosemite/USA, og har siden været en betegnelse for en flerdages artificiel rute.
Bladbolt: Nagle i varierende udformning, som slas ind i klippen. Er udfærdi¬get med et hul eller flere, huller, hvori en karabin kan fastgøres. An¬vendes i dag primært i forbindelse med artificiel klatring. For kiler og friends blev opfundet, blev bladbolte brugt som sikringer ved friklatring.
Bombproof.- Absolut sikker (især om anker).
Borebolt: Hænger der er boltet fast i klippevæggen.
Boulder: En stor klippeblok.
Bouldering: Er solo klatring på blokke eller lave vægge, hvor man i "hoppe af¬stand" fra jorden kan Øve sig i svære bevægelser eller varme op.
Bridging: -Teknik, hvor man star med fødderne på hver sin modstående væg
eller trin.
Clean: Artificiel klatring uden brug af sikringer der slas/bores ind i klippen som bolte, slagbolte, o.lign.
Copperhead: En afart bladbolt som slas fast i klippen.
Crux: Den sværeste passage på en rute.
Delikat: Omtrent: God, men lidt drilsk og eksponeret balanceklatring.
Diabasgang: Er en sprække i grundfjeldet, der er fyldt med diabas. Diabas er vulkansk materiale. Samme materiale som basalt.
Diedre: Er et indvendigt hjørne dannet af to vægge, formet som en åben bog. (Et overbrugt ord).
Dyno: Fork. af "dynamic move". Hurtig bevægelse eller spring efter greb.
Egen sikring: Sikring udført ved kile-, friend- eller hexentrics placering.
Eksponeret: At en rute er eksponeret vil sige at der er langt ned og "fri" luft un¬der fødderne.
Fi,ngerjam: (Se jam). Teknik, hvor man bruger finger som en kile i et riss.
Fist . am: Knyttet næve jammet på tværs i riss.
Fixet: Betyder "med efterladt udstyr". I daglig tale: Udstyr, som sidder permanent i en rute (e.g. bolte, ankre).
Flake: Flage. Kan være ret stor.
Friend: Et sikringsmiddel udstyret med fjederbelastede kamme, der via en
aftrækker kan placeres i et hul, riss eller klippesprække. Nar af
trækkeren slippes, sørger fjedrene for at fastholde frienden. Friklatring/fri- Klatring/bestigning., hvor sikringer og reb kun belastes i tilfælde af
bestigning: fald.
Fuglebad: (Slang) Skålformet greb, stort nok til begge hænder.
Foring: Klatring med sikring undervejs. Modsat topreb.
Førstemand: Den klatrer der fører ruten. (se Føring).
0
Grat: Klippekant, ofte skrå op mod toppen.
Groove: . En indsænkning eller skure i en klippevæg. Mindre regelmæssig og mindre dyb end en diedre.
Hangdogging: "Alles frei". Klatreren hænger i rebet ved styrt uden at fires ned. Hangeltravers: En travers uden gode trin. Man hænger (hangeln på tysk) i armene. Heelhook: Teknik, hvor hælen som en krog udnytter greb højt oppe og funge
rer som en tredje hånd.
Hylde: Vandret klippeparti midt på en væg. Kan være ret smal.
0
Jam: Teknik, hvor man fastklemmer f.eks. en hand i et riss. Næsten alle kropsdele kan bruges!
Jug: "Kuffertgreb". Greb stort nok til hele hånden.
Kamin: Riss eller kløft mellem to klippepartier, bredt nok til at hele krop¬pen kan komme ind. Ofte åben i en ud af fire sider.
Klemblok: En klippeblok, der sidder klemt fast.
Knifeblade: En bladbolt til tynde riss.
Kuffertgreb: Meget stort greb hvor hele handen kan få fat.
Layaway: Man læner sig til siden væk fra sit greb.
Layback: Anstrengende og pumpende teknik, hvor hænder og fødder trækker
og skubber imod hinanden.- Bruges i lodrette riss. Se fotoet side 51. Mantleshelf.- Teknik, hvor man kommer op på en hylde eller lignende uden brug
af andre greb, lige som man gør, når man klatrer op over et planke
værk.
Niche: Er en markant fordybning på en ellers jævn væg.
Offwidth: Riss, der er for bredt til fistjam, men for smalt til at kaminklatre. Bliver let rent møv, hvis man ikke benytter den rigtige teknik, som kan indeholde brug af armbar, hænder j ammet ved siden af hinan¬den eller fødder j ammet på tværs.
On-sight: "På synet". At "on-sighte" en rute vil sige at fore ruten i første for¬sØg uden at belaste sikringerne (ingen fald, hængning eller anven¬delse af dem som greb og trin), og uden at have forhåndsoplysnin¬ger (beta), om ruten af nogen art, og uden at have set en anden klatre ruten. Se "beta on-sight".
Overhæng: Klippeparti, der hænger ud over væggen nedenfor.
Pinch: Teknik, hvor man tager fat om eller "kniber" et fremspringende
0
greb med én hand, som man gør med en stor bog på en hylde.
Pinkpoint: Som redpoint, men med præplacerede sikringer.
Platte: Se slab.
Rampe: En slags hylde, der skråner op til venstre eller højre. Kan være ret utydelig.
Rappel: Se abseil.
Reblag: Gruppe der klatrer sammen. Som regel to personer.
Rebsolo: Klatring alene med sikring på et nedhængt reb man selv har etable¬ret.
Redpoint: At "red pointe" en rute vil sige at føre ruten uden at belaste sikrin¬gerne (ingen fald, hængning eller snyd) efter at have Øvet sig på ruten eks. i topreb.
Riss: En sprække i klippen.
Runout: En lang (ukomfortabel) afstand fra den sidste sikring.
Rurps: En lille bladbolt til helt tynde riss.
Sanduhr: Gennemgående hul i klippen.
Skorsten: Smal kamin.
Skyhook: En specielt udformet krog beregnet for placering på små frem¬spring. Er forsynet med en slynge, hvori en karabin kan fastgøres. Bruges kun i forbindelse med artificiel klatring. Se side 29.
Slab: Platte. Relativt jævnt skrånende klippeparti, som regel med små trin og greb. Kan være ret stejlt.
Slagbolt: Se bladbolt.
Solo: Klatring uden reb.
Spike: Spidst klippeparti, hvor man kan lægge en tapeslynge omkring.
Spredkamin: En kamin hvor man bridger i modsætning til en stemkamin,
hvor man har ryggen mod den ene væg.
Stemkamin: Se spredkamin.
Sværtsikret: Betegnelsen sværtsikret dækker over, at sikringsmulighederne er dårlige, uanset om man er nok så dygtig til at placere sikringer. Modsat velsikret.
Tag: Stort vandret overhæng.
Tivolianker: Et anker, udformet for toprebsklatring med sikringsmanden stående paj orden. Rebet lober fra sikringsmanden op og igennem ankeret og ned til klatreren. Nar klatreren har nået toppen eller ikke kan mere, fires denne ned.
Toehóok: Teknik, hvor tæerne bruges som en krog.
Topreb: Klatring uden sikring undervejs. Modsat føring. Klatreren sikres af en sikringsmand på toppen af ruten eller på jorden vha. et tivolian-ker.
Travers: Passage, hvor man klatrer vandret hen over væggen i stedet for op¬ad.
Trenching: Vil sige at man med spidsen af en hammer hakker lidt af klippen for lettere at kunne sætte en kile eller cupperhead.
Undercling: Underhånd. Se underhandgreb.
Under- Greb, som vender nedad. Man tager fat i det, som om man vil lØfte
handsgreb: det op.
Velsikret: Betegnelsen velsikret dækker over, at sikringsmulighederne er til
stede og let kan identificeres. Modsat sværtsikret.
YO-YO: Rebet trækkes ikke igennem sikringerne ved fald, klatreren fires ned og begynder forfra med rebet klippet ind i samtlige sikringer.
~WOPRAN60
Kullaberg set fra luften med fyret i midten af billedet.
Nordkysten
Nimis
Et par kilometer vest for Brunnby går en smal vej mod nord (skilt: "Himmelstorp hembyggsgård"). Denne fører til en parkeringsplads. Man kan også dreje tv. og køre lidt længere op ad en snigende skovvej til en mindre parkeringsplads. Herfra går en bred vej til garden, hvorfra stien fører th. ind i skoven. Kig efter (gule) tegn ("Nimis" eller "N") malet på træer og sten, der viser vej ned til kysten og Lars Vilks eventyrli¬ge kunstværker: drivtØmmerkonstruktion "Nimis" og cement/sten/jern skulpturen "Arx". Fra stranden findes en nordØstvendt væg, Farstu'ha'let, rundt om hjørnet tv.
i
(vest). Glyggan er Østvendt og er ca. 100 m. længere mod vest.
Farstu'halet
Ruterne får ikke meget sol, og er derfor til tider slimede. Ruterne er 8-10 m.
I. Desolation Row. V-(5) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). I hjørnet til cruxet ved halv højde. Sa ud på væggen.
2. Duksedrengen. V-(5) (Henrik Ljunggreen & Flemming Henriksen, okt. '89). Fornøjelig vægklatring.
3. Handpicked. VI (Torben B. Overgård & Karin G. Jensen, maj 93). Starter th. for Duksedrengen ad et tyndt riss med en layaway-kant. Rigtig god og varieret klatring. Velsikret, dog med små kiler i bunden.
4. Poseidon. V-(5+) (Christian Schaar & Karl-Erik Bjergkvist, juli '84).
0
Det grønne hjørne er svært at starte på og næsten umuligt, nar det er vådt.
5. Transformer. @@ VI+(6) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). En alvorlig rute. Sværtsikret i nederste halvdel. Byder p ao fin og vedvarende klat¬ring på små greb for dem, der har psyken i orden!
6. Handout. VI- (Torben B. Overgård & Karin G. Jensen, maj 93). Start i diedren th. for Transformer. Cruxbevægelsen ud på slabbet sikres med mi¬krokiler. Derefter et par tynde, men velsikrede bevægelser. Toppen er let.
7. Blue Ridge Mist on a Foggy Day. V- (Bjame Holmes & Matias Sjöberg, april 96).
Starten sikres med små kiler.
8. Layla. 111 (Martin Tomlinson, solo, okt. '86).
Trappen th.
Glyggan
Denne meget smukke væg giver stejl klatring på klippe, som er perfekt undtagen i partiet yderst til højre. Ruterne er 10-12 m.
9. Ro i Rebet! VII (7-) (Peter Harremoés & Henrik Ljunggreen, okt. '89). Sværtsikret.
10.En Snegl i Vejen. VI+(7-) (Peter Harremoés & Henrik Ljunggreen, okt. '89). Risset i slabbets h. side.
W
11. Hybris. @ @ VII (Peter Harremoes, april '89).
Meget tynd klatring. Velsikret med mini-wirekiler. Nichen er cruxet, men hele
ruten er ganske krævende.
12.Skånsk Far Farm. * A3, ca. 13 m. (Fredrik Rapp & Johan Rade, maj '96).
Cruxet er at komme op til det første horisontale riss.
13.Nemesis. @19@ VI-(6+) (Johan Nilsson, solo, juli '86).
En af Kullens absolutte klassikere. Et par tunge bevægelser i starten giver adgang
til ganske fin rissklatring med greb og sikringer hele vejen. Virkelig herligt!
(a) V+(6-) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86).
Overhænget kan undgas ved en delikat og meget interessant travers, som giver en mere j ævn gradering. En god kile sikrer traversen.
14. Twilight Zone. @ @ V (Henrik Ljunggreen & Peter Nielsen, okt. '86). Nydelig og velsikret rissklatring, men ikke helt nem. Sæt ikke foden over på væggen til højre. Hvis det sker, er ruten ikke klatret!
15.Moonflower. @ V-(5) (Martin Tomlinson & Kirsten Juhl, okt. '86). Fin, men ofte vad.
16.01c1 Nick. IV (4+) (Peter Harremoés, m.fl., april '89). Flere variationer i toppen.
17.Mickey Rat. 11+ (Martin Tomlinson m.fl., april '87). Her er trappen, nar man skal ned igen. LØs visse steder.
- 5~
Valdemarsvngene Parker på P-pladsen ved IS Kullens klubbgård. Anvend kortet opsat ved P-pladsen, og flere steder inde i skoven til at finde vej via de farve-afmærkede stier (det er gan¬ske let). Fra søen "Håkulls mosse" risler en bæk nedad mod havet i en klØft. FØlg sti¬en på højre side af bækken. Stien bliver til sidst stejl og er sikret med et grØnt pla¬stikrækværk (vandslange med indlagt stålwire), som leder én ned til Valdemarsgrot¬tan og væggene. Østre Valdemarsvæg Denne Østvendte væg ligger lige ud for Valdemarsgrottan. Alle ruter er ca. 10 m. Rip, Rap og Rup er anbefalelsesværdige begynderruter. Alle er velsikrede. I. Fedtmule. V+ (Peter Harremoés & Lone Vithus, marts 94). Fin balanceklatring på kanten. Velsikret med små kiler. 2. Rip. 11 (Peter Harremoés, solo, dec. 93). En lille smule løs i toppen, hvor man hellere end gerne bruger birketræet til at hi¬ve ind på. 3. Rap. 11+(3) (Peter Harremoés, solo, dec. 93). Overhængende og krævende start (crux). 4. Rup. @ III- (Peter Har¬remoés, solo, dec. 93). Fin rute på helt fast granit. Vedvarende og mere jævn i graden end sine brødre. Overhængende start (ikke crux). 5. Fætter Guf. IV (5-) (Mi¬chael Hjort, solo, dec. '93). Cruxet er starten gennem det lille overhæng. 6. Supermule. VI- (Peter Harremoés & Lone Vit¬hus, marts '94). Tung start gennem over¬hænget. Vestre Valdemarsvæg Denne fine lille Østvendte væg ligger ca. 250 m. fra Valdemarsgrottan og kan ses fra toppen af østre væg. Nas ved en spadseretur langs kysten. Alle ruterne er ca. 8 m. og helt faste. Vigtigt: Vestre væg ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. 7. Svend. IV+ (Michael Hjort, solo, dec. 93). 8. Knud. IV (Michael Hjort, solo, dec. 93). 9. Valdemar. 111 (Peter Harremoés, solo, dec. 93). ~w Gåsarännan Hvor man forlader plateauet for at søge ned til Ladedórren, fortsættes i stedet mod Øst yderligere 200 m. Passer en bugt uden klatremæssig værdi til en sænkning, der skraner ned tv. og fører til en bugt med en Østvendt klippe med en tydelig diedre. Klippen er overvejende ren og fast, og alle ruter velsikrede. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra 1. marts til 15. juli. I. Ormen hin Lange. @@ IV+ (5+ crux kan omgas), ca. 50 m. (Peter Harremoés & Birgitte Davidsen, jan. 91). På en Østvendt væg lige Øst for Gasarännan-væggen findes denne lange travers. Ruten følger et riss/diabasgang. Graderingen gælder med fødderne i risset, men en sværere variant opnås med hænderne i risset. Mest interessant, hvis man starter på land og ender ude over vandet. 2. Imperiet. @ @@ VI+, 17 m. (Soren Smidt & Peter Harremoés, august 91). Følger lodlinien fra bund til top. Fornøjelig og afvekslende klatring på bade riss, væg og et overhæng. Skal kilesikres i starten, men er iØvrigt velsikret. 3. Gåsetrappen. @ IV (4+), 15 m. (Peter Harremoés & SØren Smidt, august 91). Stejl, men på store greb. 4. Fars Første Fridag. @ @ V+(6-), 12 m. (Thomas Stærmose & SØren Smidt, august 91). Ruten starter i et riss og et lille overhæng, der efterfølges af balancebevægelser til det velsikrede crux. Der kan afsluttes ud til højre eller klatres lige op; det sidste er løst og rodet. 5. Projekt Pangea. @@@ V-(5+), ca. 12 m. (Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, '87). Superb underholdende klatring hele vejen. En balancebevægelse (ikke cruxet) fø¬rer til et Perfekt layback/jam riss med sikringer overalt! Ruten er en smule løs i bunden. 6. Space Cadet. @ VI (7-), ca. 12 m. (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, august Ruten begynder i et lille overhæng (tyndt), som efterfølges af fin vægklatring, der fører til cruxet, og op på en lille næse - fin eksponering. 7. Declination. V (5+), 12 m. (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, august '91). Rutens indstigning er i diedren 1 m. til venstre for Inclination, og følger det tynde riss til tværbåndet, et skridt til venstre og lige op, crux. 8. Inclination. V, ca. 12m. (Anders Rafael Jensen, Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, '87). Stejl og vedvarende klatring på store greb i den smukke diedre. 11/2m. før toppen bliver diedren desværre løs og forlades til fordel for pillaren th. Ruten er nu løs stort set hele vejen. 9. Krystalskibet. 00 VI (6-), ca. 12 m. (Thomas Stcermose & Stefan Bernstein, juni 91 Medbring små kiler og mindst I mikrofriend. Lidt porøs. 10.Hedenhös. @ IV-(4), ca. 10 m. (Magnus Nilsson, Torbjórn Winther & Katarina Hallengren, april '85). Fornøjelig rissklatring og bridging. 11.Leden LØs. IV, ca. 9 m. (Birgitte Davidsen & Peter Harremoes, jan. 91). Letteste vej mellem Hedenhös og All I Need is Love. 12.All I Need is Love. 111-, ca. 8 m. (Andreas Frey & Thomas Petersen, april 90). En linie opad væggen, som kan varieres efter Ønske. e Age Thomas- Nors sen boulder på' Ablahamns lille Øst¬ vendte væg. (Foto Ask Winther). Ladedorren Lige før indgangen til naturreservatet (billethytten) går en bred sti/vej op mod Øst. Følg denne indtil man ser Håkullsvågen på v. hand. Op ad Håkullsvågen til Ona¬mossevågen. Tv. ad denne kun ca. 10 m., hvor man ser en smal sti gå op mod h. Følg denne utydelige sti (hold hele tiden mod h., hvor den deler sig) først op over en bak¬ke, så langs et areal på h. hand med unge træer. Hvor stien pludselig svinger tv. fort¬sættes videre mod nord og ned i sænkningen ca. 400 m., hvor terrænet planer ud i et smalt plateau. Lige forude nede ad skråningen findes en stejl græsrende, som fører til Ladedórren. Denne frarådes. Drej hellere th. (Øst) og gå parallelt med kysten ca. 300 m. forbi en smal høj med klipper på h. hand, og søg ned tv. mod kysten. Memento Mori osv. findes kort efter på v. hand på en lille nordvendt væg. Hoved¬væggen er en meget tydelig Østvendt væg og ses ca. 250 m. længere mod vest nede ved vandet. Selve døren er den imponerende formation lige rundt om hjørnet. Let at nå ved lavvande. Den bærer spor af tidligere artificiel klatring. Vigtigt: Væggene ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. Den lille vxg I. Memento Mori. @ VII-, ca. 14 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, marts '88). Toprisset klatres på svære fingerjams. 2. Inkvisition. V-(5), ca. 12 m. (Thomas Stærmose, Michael Hjorth & SØren Smidt, jan. '88). Markant linie th. i væggen. Hovedvæggen 3. Nexus 6. VI+, ca. 25 m. (SØren Smidt, juni '88). Lige op til overhænget, som undgås ved en lille travers tv. Yderligere 2 m. op og 0 travers over venstre væg til en groove-linie, som fører til toppen. så 4. Snap Jack. 0 Al V-(5), ca. 25 m. (Michael Roer & Asmus NØrreslet, nov. '96). Start stående på den store sten under overhænget, hvor et par Al punkter i det tynde riss giver adgang til en groove (velsikret og fast). Sa en luftig travers th. til en markant diedre (10s). Derefter op til taget og travers tv. for afslutning på mise¬rabel klippe. Den sidste tredjedel er særdeles løs og en potentiel trussel for an¬denmanden. Et mere passende rutenavn ville derfor have været: "Jeg vil gøre alt for at røre et fast greb". Frarades! 5. Fräcka Fredag. @ V+(6+), ca. 25 m. (Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, maj '88). Starten i overhænget er cruxet. Derefter fin klatring med jam og layback til gro-oven i toppen, som desværre er lØs. 6. Bladerunner. @ VI, ca. 20 m. (Søren Smidt, juni '88). God vedvarende klatring op ad grooven og forbi et lille overhæng. Derefter mere rodet. Pillaren tv. for grooven ovenfor er lidt lØs, og det er nok bedst at fortsætte lige op ad V-grooven som Catrine da Costa. 7. Badebiletten. V-(5), ca. 22 m. (SØren Smidt, Thomas Stærmose & Michael Hjorth, jan. '88). Fin og velsikret i første halvdel. I toppen er klippens kvalitet ikke så god, dog er der også her rigeligt med sikringsmuligheder. 8. Catrine da Costa. IV (5-), ca. 23 m. (Magnus Nilsson & Erik Ringius, jan. '88). Lidt løs i toppen. Thomas Hornbein med bøllehat og hØjt humør går 2. mand på Ribars Tårn 1972. (Foto Peter Christensen). mm Bengt Tuas Hopp Også kaldet Korparvåggen eller Gavlen. Stor og imponerende Østvendt klippe med Kullens største udvalg af lange VI-gradsruter. Følg stien mod Sóftingsgrottan. Man følger det grønne plastikrækværk indtil en samling. Herfra traverseres mod Øst forbi underkanten af et stort stenfelt. Kort før stenfeltet slutter, går man ret ned mod van¬det til man står oven over væggen. Herfra er der 45 meter, hovedsagelig fri, abseil ned over vægg I en. Alternativt anvendes nedstigningsrende igennem græs og blokke. En travers midt på væggen (Den Andalusiske Hund/Forårets Kyllingetravers) giver mulighed for at kombinere ruterne på mangfoldig vis. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. Ruterne er velsikrede, dog er toppen af Kingsize sværtsikret. I. Dr. Caligari. L.1 @@QD VI+, ca. 17 m., L.2. VI-, ca. 15 m. (Torbjörn Winther & Bjarne Holmes okt. 94). Første reblængde byder på fin vægklatring af høj kvalitet op til et firingsanker. Anden reblængde er ikke noget særligt, men kan tjene som afslutning for dem, der Ønsker en lang rute. 2. Den Gode, den Onde, den Fule. @ VI, ca. 25 m. (Torbjörn Winther & Mats An¬derson, okt. 94). Start i et lille hjørne, som fører op til en hangeltravers mod højre. Herefter følger man en serie diedrer forbi 2 horisontale band med små tage. Varieret og vedva¬rende. Medbring friends. 3. Aguirre, Guds Vrede. @ VI+, 25 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, aug. 94). Tydelig diedrelinie med indstigning direkte i overhænget. Medbring kiler og fri¬ends. 4. Vilse i Pannkakan. @000 V11-9 20 m. (Marcus Lindahl & Torbjörn Winther, okt. '94). Velsikret klatring op ad væggen. Gå ud på areten i toppen. 5. Frihedens Fantomer. @@ VI, 22 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, , sept. '86). God og velsikret klatring på det store slab. 6. Svart Magi. @ @ @ VIII-, 20 m. (Torbjörn Winther m. fl. nov. '94). Fin og vedvarende klatring på det store slab. 7. Tabasco. @ IV A25 23 m. (Peter Harremoés, marts 94). Første halvdel op til hylden er let. Herefter artificielt gennem den store diedre til firingsankeret i Frihedens Fantomer. 8. Arete Direkt. VI-(6), 13 m. (Marcus Lindahl & Hans Bengtsson, okt. '94). En meget løs start fører op til areten, som ender i et firingsanker. - Cold Finger. @ @ VII (7), 12 m. (Marcus Lindahl & Jesper Andréason, okt. '94). Starter i standpladsen i Arete Direkt og går lige gennem det lille tag (crux). Gå ikke ud på kanten mod venstre, men traverser mod v. og følg et riSs op til en hyl¬de med standplads. Overhængende på herlige greb hele vejen. Velsikret. 10. Den Andalusiske Hund. @ @ V15 12 m. (Torbjörn Winther & Magnus Nilsson, juni '94 VI- AO. Frit: Peter Harremoés & (Ravn Hamberg), aug. '94). Denne eksponerede hangeltravers forbinder standpladserne i Frihedens Fantomer og Vertigo. 11. Forårets Kyllingetravers. V (5+), 30 m. (Venstre del: Kurt Frahm & ?, ca. '80. HØjre del: SO-en Smidt og Peter Harremoés, feb. '93). Denne travers starter ved standpladsen i Vertigo. Cruxet mellem Den Vaklende Ost og Kemoterapi er 5+, resten er III til VI. 12. Det Store Grå. VI (6+), 20 m. (Patrik Lindh & Magnus Nilsson, sept. '94). Starter med pumpende klatring på brudt og stejl klippe. Det store rektangulære tag indeholder cruxet og passeres i venstre side via et fingerriss. Væggen ovenfor giver fin og velsikret vægklatring med gode hvilepositioner. Meget eksponeret. Medbring små friends. 13. Nosferatu @ @ och Vertigo. @ LL: VI+(7-)5 2.L: VI (6+), 50 m. (LL: Torbjörn Winther & Patric Gelin, juli '94. 2.L: Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, aug. '94). Eksponeret klatring med en løs passage inden cruxet. 14. Harmonica. @ @ VI (6-), ca. 15 m. (Torbjörn Winther & Magnus Lindahl, aug. '94). Starter ved standpladsen i Kingsize og går skrat op mod v. ad slabbet og gennem overhænget. Spektakulær afslutning ad kanten på gode greb. 15. Kingsize. @ @ 1. L: VI-, 2. & 3. L: IV+ A2/3, ca. 50 m. (Magnus Nilsson & Mats Olofsson, maj '86 IV+ A213, I. reblængde frit:: Torbjörn Winther & Magnus Nils¬son). En lang og eksponeret rute på' væggens højeste parti. Første reblængde går frit: en diedre med et overhæng. fører til et markant rødt slab med en standplads. (Varian¬ten gennem det første overhæng er ikke friklatret.) Videre op ad den svagt over¬hængende groove og lidt th. til en hylde ca. 10 m. under toppen (standplads). Af¬slutning via travers tv. Medbring pandelampe! 16. Dette Rutenavn er Misvisende. V+(6-), 22 m. (Peter Harremoés & Peter Lau-lund, jan. '93). Starter som Cancer. Lige før toppen af en markant flage går man ud tv. på væg¬gen og herfra lige op til standpladsen i Kingsize.' 17. Hönsa för Kullen. VI, ca. 15 m. (Torbjóm Winther & Lars Benke, maj '93, VAI. Frit: Peter Harremoés & ThØger Vilstrup, maj . 93). Ruten starter ved standpladsen i Kingsize og *går skråt op mod højre under et overhæng til en hængende standplads. 18. Cancer. V-(5), ca. 20 m. (Ole Krarup .4 Poul Korsholm Jørgensen, ca. '80). Starter i en groove th. for Kingsize. Store løse flager følges mod højre til en fixet standplads under et markant riss i den gule væg. 19. Hard, men Retfærdig. @ @ @ I. L: VII-, 2.L: VI AO (2 punkter) (].L. Borboltet af Torbjörn Winther. Klatret af Peter Harremoés & Sheila Jensen, Juni '94, 2. L. Peter Hårremoés & Thøger Vilstrup, maj 93). 1.L: Starter ved toppen af en pillar over afslutningen af Cancer. Herfra følges en groove, der bliver mere og mere overhængende og teknisk til den hængende standplads i Hönsa för Kullen. 2.L: Herfra travers langs risset mod venstre til man kan får fat i kanten/risset ovenfor og hangler mod højre til hylden. Herfra klatres lige op gennem diedren til toppen. 20. Den Vaklende Ost. @> A2+, 20 m. (Peter Harremoés & Mikkel Pedersen, dec. '97). Fin artificiel klatring op ad den lyse væg th. for Hard, men Retfærdig. Herefter travers mod h. i risset under taget. Udstigning gennem kaminen. 2 1. Kemoterapi. @ * VI-, ca. 20 m. (Peter Hårremoés & Jesper Bentzen, dec. 92, V+ AO. Frit: Rolf Even Pedersen & Peter Harremoés, jan. 93). Starter ved standpladsen i Cancer og følger et markant riss mod venstre, som en- der oppe i en velsikret spredkamin. Give q r fin layback- kamin- og j arnklatring. En Camalot #4 kan være nyttig at have med, men er ikke essentiel. 22. Kræftens Bekæmpelse. @ @ @ VI, ca. 20 m. (Første halvdel er klatret (V- A2) af Ole Krarup & Poul Korsholm Jørgensen ca. '80, men de afsluttede med at klatre kaminen inde i bunden. Frit: Peter Harremoés & Rolf Even Pedersen,. jan 93). Ruten indeholder noget af Kullens bedste rissklatring. Starter i det overhængende offwidth-riss over standpladsen for enden af Cancer og følger risset, der snævrer ind til håndbredde, til kaminen. Kanten th. klatres, og man bruger de samme sik¬ringer som bruges til sikring af kaminen. Medbring stor sikring, f.eks. Camalot #4. 23. Le Premiere. VI+, ca. 10 m. (Thøger Vilstrup & Peter Harremoés, maj 93). Abseil ned til standplads. Ruten giver eksponeret vægklatring. Ow Ask Winther i laybackpa Ribars Nordvæg, Ribars Tårn. Engang Kullens sværeste rute! (Foto Lars Svenson). I m m i" ~ M 0 - **. MMCp S öftingsgrottan Kullens dybeste grotte med imponerende klippe på alle sider. Mange muligheder for fremtidige superruter, men alle er forsvaret af fæle overhæng. Tag vejen/stien op mod nord lige før indgangen til reservatet. Følg denne sti til Ha¬kullsvågen. Gå tv. op ad denne til Onamossevägen. Tv. igen, og lige frem indtil skiltet viser vej til Softingsgrottan. Stien bliver stejl til sidst og er sikret med et grønt plastikrækværk (vandslange med indlagt stålwire), som leder én til væggen. Vigtigt: Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra I. marts til 15. juli. I. Kristallfärden. @ A4 V, ca. 35 m. (I L: Magnus Nilsson, 2 L: Bjarne Holmes, juni '96). Her er den ultimative artificielle rute. En rigtig "hantverksled" med alskens tæn¬kelige lækkerier på tapetet: afbundne rurps, kraftudlignede copperheads, sky-hooks i tag samt masser af lumsk rådden klippe og ekspanderede flager. De rigtig gode sikringer er få, og der er især risiko for styrt i jorden under taget og ved friklatringen i toppen (V). Standplads i topreb umiddelbart efter taget anbefales for at undgå rebtræk. Medbring et stort udvalg af knifeblades, lost arrows, sky-hooks, copperheads, rurps, slidernuts og godt med afbindingstape - foruden det sædvanlige grej. Husk også pandelamper! 2. Andarnas Kabere. VI+ A2+, ca. 32 m. (Bjarne Holmes & Emilia Sóderholm, juli '95). Start med at friklatre Tordenskjold, hvorefter der overgas til artificiel klatring. Sving til venstre og traverser ud på væggen. Klatr 4-5 m. op til og forbi et mindre tag på pulveriseret sten (A2+). Følg derefter risset til toppen (A2). Medbring mi¬cro-kiler og skyhooks. 3. Tordenskjold. @ VI+, ca. 30 m. (Niels Munksgaard & Bo B. Christensen, aug. '86, VI- AO. Frit: Magnus Nilsson & Torbjörn Winther, juni '88). En meget stor og flot linie i imponerende omgivelser. Klatringen er velsikret og klippen stort set fast. Starten i den stejle væg fører til et overhæng (crux). Deref¬ter følges diedren til toppen. Jungfrumalen Også kaldet Svenskevæggen. En meget stor væg, men lØs. Til højre for væggens eneste rute findes Jungfrukamrarna grotten, som ret beset er den eneste grund til at besøge stedet. For dem uden kano er tilgangen besværlig og endnu sværere at be¬skrive. Forlad stien til Sóftingsgrottan, hvor det grønne plastikrækværk starter, og traverser mod vest gennem skoven ca. 300 m. til den anden bugt efter Sijftingsgrot¬tan. Find ve ned til en skrå hylde med træer overfor en lille væg. Forsigtigt ned ad i hylden, og videre ned ad græs og blokke til bugten og den Østvendte væg. Vigtigt-. Væggen ligger i et fuglereservat, som er lukket for offentlig adgang fra 1. marts til 15. juli. 1. Svenskevæggen. 0 IV (4+), LL: ca. 30 m., 2.L: ca. 20 m. (Hans Hellström & Jack Berg,, Maj '68). Begynd lige th. for kanten nogle meter før indgangen til Jungfrukamrarna. Klatr skrat op mod v. via nogle løse blokke til man igen kommer ud på nordøstkanten. Op forbi en stor løs blok, over vægpartier og hylder til et hyldesystem med buske, som fører tv. til en standplads under den store topkamin. Kaminen klatres til top¬pen og er meget lØs. Frarades. Napoleons Hatt Fra P-pladsen ved Josefinelust følges stien mod kysten. Hvor den pludselig drejer og gar stejlt nedad, skal man krydse bækken og følge den blå-mærkede sti op over højen mod Øst og gennem enebærskoven ca. 400 m. Man kommer fri af skoven, hvor stien runder nordsiden af en markant lille høj. Her skal man straks dreje tv. ad en utydelig sti og zig-zagge ned gennem skoven til renden, der fører ned til den store væg. Ka rakteristisk for området er et sort gennemgående hul kaldet Porten, som ses helt nede ved vandet. En skarvkoloni har (1998) lagt et ildelugtende ligklæde af hvidt "gØvs" hen over Porten og toppen Napoleons Hatt (dunst af rådden fisk). Fra nedstigningsrenden og højre om klippen over for hovedvæggen findes en grotte-agtig tunnel, som nas via en lille kysttravers (har ikke kunnet fotograferes!) 1. Tunnelen. VI+ (Michael Hjort & Ole Krarup, VI- AO. Frit: Peter Harremoés & Klaus Winther Rasmussen, maj '92). Starter nede ved vandet og følger et skråt riss op til en hylde under grot¬tens tag. Standplads. Herefter kaminklatres grottens loft ud til eru¬xet, som bestar i at komme ud af grotten. Man kan afslutte ruten lige over grotten eller fortsætte op ad væggen. På en væg lige over for Na¬poleons Hatt findes: 2. Sprællemanden. VI (Peter Harremoés & Ivan Sarong, maj 92). Det hØjre riss, som giver tung j amklatring. i~ Det markante tårn over for Porten er selve Napoleons Hatt. Desværre standplads i sØlet fra skarverne. Kan man udholde dette, er her fØlgende ruter, der er ca. 20 m.: 3. Klaphatten. V (5-) (Jan Mathorne &Henrik Jessen Hansen, 93). Ostkanten af Napoleons Hatt. Tra¬vers langs vandet og op over over¬hænget på kanten. Videre op gen¬nem lidt lØs groove til toppen. Ikke helt let at sikre i toppen. 4. På Hat med Hatten. V- (Jan Ma¬thorne & Henrik Jessen Hansen, '89). Østkanten. Starter på venstre side af Klaphattens overhæng. Ruten krydser herefter denne og går op gennem en groove på højre side. 5. Hatten i Nakken. VI (Jan Ma¬thorne & Henrik Jessen Hansen, '89). Vestkanten af Napoleons Hatt. Starter ved vandkanten, 111 op til overhænget. Direkte op og th. via tungt undercling. MW9å~ Den Store Væg Den store væg længere nede ved vandet tilbyder to af Kullens bedste ruter. Begge er vedvarende og krævei god t'eknik. Klippen er fast og ruterne velsikrede, men hører man til dem, der ikke kan lide at klatre hØjt over sidste sikring, bør man lade være. Skal der klatres, kan det anbefales at anvende 60 cm hurtigslynger i hver sikring for at undgå rebtræk. Alternativt brug dobbeltreb. Der har været klatret på væggen tv. for rute 6, men alle ruterne der er lose og uanbefalelsesværdige. 6. Straight Flush. VI, ca. 40 m. (Torbjöm Winther & Johan Nilsson, maj '84). Excellent rute. En anelse lettere end sin kompagnon til højre. Uden de store pro¬blemer op til slabbet i midten, hvor ruten begynder at bide fra sig. Cruxet er at komme op til og venstre om overhæni get. Under denne proces er det svært at hol¬de pokeransigtet indtakt! 7. Highway to Heaven. @@ VI, ca. 40 m. (Torbjörn Winther & Pontus Persson, juni '85). Forførende smuk klat-ring op til crux passa¬gen, som er i midten. Lidt stejlére end Straight Flush og en sjat sværere. Klassisk vægklatring hele vejen på små trin og tynde li¬ster. Pas på ikke at komme på afveje over mod Straight Flush. Rutenavnet vil da skifte til "Highway to Hell". . Sockertoppen Området findes i den næste bugt mod vest efter Napoleons Hatt og nås derfra enten ved at klatre (III-) tv. over Porten (se Napoleons Hatt) eller ved at slide sig op i sko¬ven og ned igen. En direkte vej fra kyststien er absolut ikke let at finde. Neden¬nævnte ruter klatres aldrig. Nede ved vandet th. ved Portens vestlige side: I. Hovsa. IV-(4), ca. 20 m(Peter Chri¬stensen & Peter SØndergaard, '68). Slabbet er lidt delikat. (a) Hovsa Left Hand. IV (4+) (Peter Christensen, solo, '83). Forlader Hovsa ved diedren i midten af ruten til fordel for slabbet th. Pa den hØje, brudte Østvendte væg: 2. Anden. IV+(5-), ca. 35 m. (Peter Chri¬stensen & Klaus Christiansen, '76). Interessant klatring hist og pist, men for meget græs og uattraktiv klippe. 3. Den Grimme Ælling. V (5-), ca. 45 m. (Peter Christensen & Jan BØnding, juni '85). Forlad Anden ca. halvvejs, og rund kanten tv. Videre op tv. og ud på slabbet, og herfra til toppen. Magnus Runsten klceber sig til Yosemite som en snegl med et langtfØle¬ horn ude efter et godt greb. Kullamannens Dörr 1984. (Foto Magnus Nils¬ son). Babelstårnet Fra bugten ved Trollhättemal fortsættes mod Øst ca. 150 m. og op ad et slab. Ned-klatr en kort væg på den anden side. På h. hand ses nu Babelstårnet. Ruterne kan også nas ved at gå/klatre bagom tårnet. Klippen er ofte vad, specielt startvæggen til rute 7, 8, og 9, som også er sværtsikret, men under gode forhold er alle ruterne et besøg værd. Rutefinding er ikke helt let i den Øverste del af væggen (se godt på fotoet), og man bør være opfnærksom på løse blokke. Topsikring uden problem (bl.a. sundt træ). 1. Den Sure Mage. IV, ca. 6 m. (Hans Henrik Degn & Kenneth Ingemand, maj 97). Velsikret klatring på helt fast klippe. En smule mere teknisk end Topruten på grund af layaway risset. En skam at den er så kort! 2. Babelsspigolo. V (5+), ca. 10 m. (Michel Court-Payen & Jens Jakob Simonsen, april '88). Første overhæng klatres th. for kanten (crux, sværtsikret). 3. Abel's Babel. @ @ V, ca. 10 m. (Hans Henrik Degn, maj 97). Absolut en anbefalelsesværdig rute, som fortjener sine "kokkehuer". Samme start som Topkaminen, men søg straks ud mod den tydelige linie midt på væggen. Følg risset til overhænget, som klatres direkte på gode greb. Ruten er velsikret, granitten fast og friktionen i top. Resten er op til dig... 4. Topkaminen. @ 111-, ca. 12 m. (Peter Christensen & Peter SØn¬dergaard, mal '70). En fin lille rute med et interessant kaminproblem i toppen. 5. Topruten. @ @IV, ca. 12 m. (Torbjörn Winther m.fl., juni '81). En oplagt linie midt imellem Topkaminen og Topvæggen. Li¬gefrem klatring indtil cruxet, som kommer midt i væggen, hvor tek¬nikken kommer på prøve. For¬bløffende fast klippe med sikrin¬ger alle vegne. 6. Topvæggen. 111-, ca. 12 m. (Peter Christensen & Peter SØndergaard, maj '70). Pillaren th. Flere muligheder. 7. Contamineføreren. IV (4+), ca. 25 m. (Peter Christensen, solo, aug. '70). Startvæggen ender ved en lille græshylde, der fører tv. Videre op ad den lidt lose groove til diedren ovenover blokkene, som fører til kanten. Venstre afslutning lidt sværere. 8. Misforståelsen. IV-(4+), ca. 22 m. (Peter Christensen & Peter SØndergaard, juni Delikat og ikke helt let at finde den nemmeste vej. Klatr startvæggen forbi en ty¬delig lysegrøn plet og hold derefter mod v.. for at nå bunden af en groove. Op i denne til et overhæng, hvor man bridger ud tv. til en lille groove, som fører til toppen. 9. Dibonaruten. IV+(5-), ca. 20 m. (Peter Christensen, solo, aug. '70). Op til taget,, og traverser et par meter tv. til, hvor det er mindst. Lige op over det næste band til en meget åben, brudt groovelinie, der skraner op mod v. Videre mod v. findes en lille diedre, som giver den letteste adgang til kanten. 10. Nordvestgraten. 111 (4), ca. 30 m. (Peter Christensen & Peter Søndergaard, maj '70). Start på hylden helt th. og klatr den tyde¬lige diedre, der skæ¬rer igennem det Øver¬ste band. Kanten klatres derefter hele vejen op. Trollhättemal Fra P-pladsen ved Josefinelust går man ad stien mod vandet. Fra strandens Østlige (højre) begrænsning går først en stentrappe og så en jerntrappe op på klipperyggen. Stien følges herfra over ryggen og ned forbi Mindre Josefinelustgrottan til bugten, hvor Den Sorte Væg ses højest oppe på h. hand. Under væggen er en underjordisk grotte, Trollhålet, som man kan more sig med at kravle ned i. Den Sorte Væg er løs i venstre side, mens højre side byder på god klatring. 1. Via Madsen. 0 V+(6-), ca. 30 m. (LL: Kurt Frahm & Ole Berntsen. 2.L: Mads B. Madsen & Kurt Frahm). Løs og farlig. Frarades. 2. Gardmand BjØrn. V-(5+), ca. 50 m. i alt. (Ole Krarup Andersen & Michael Hjorth, '83). Ruten startede oprindeligt op ad Salto og sluttede op ad Via Madsen, men tra¬verslinien i midten kan også benyttes som forbindelse mellem de andre ruter. 3. Overhængene. 0 VI+, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kaj Olesen, '74, V A2. Frit: Peter Harremoés & Lars Gram, sept. '91). Ruten starter lige under overhænget via et riss som fører ud til et V-hak i taget. Derefter op th. til halvvejshylden. Store greb hele vejen. Løs. Frarades. .. ........... 4. Vend Kajakken. V+(6), ca. 15 m. (Ole Krarup Andersen & Klaus BirkbØl, juni '86). Start på h. side af pillaren (1Øs). Overhænget er cruxet, og er sværere end det på Josefinelust. 5. Naleøjet. @ VI (6+), ca. 20 m. (Peter Christensen & Kaj Olesen, '72, V+ A2. Frit: to tyske reblag, maj '82). Op ad rampen til halvvejshylden. Standplads. Langs hylden til lige under over¬hænget. Op til dette og passer det tv. (crux), og følg diedre og slab til toppen. 6. Den Store Illusion. @ VII-, ca. 17 m. (Peter Harremoés & Claus SO, aug. 90). Ruten begynder ved standpladsen i Naleøjet. FØlg den markante diedre op og ud tv. Diedren er teknisk med en lang cruxpassage. Herfra tager man den letteste vej til toppen. 7. Undervejs er al Tings MM. @ VII-, ca. 17 m. (Peter Harremoés & Claus So, maj '91). Ruten begynder ca. 3 m. th. for Den Store Illusion. Opad væggen og ud gennem en markant diedre (crux). Meget eksponeret i toppen. 8. Eufori. @ @ VIII-, ca. 20 m. (Harald Bohlin, marts 99). Overhængende og varieret klatring med flere spektakulære moves... 9. Salto. VII-(7), ca. 40 m. (Robin Barley & Hasse Hellström, maj '72, VA2. Frit: Peter Harremoés & Lars Gram, sept. 91). Forlad rampen i Nåleøjet ca. halvvejs oppe, og klatr op til den overhængende di¬edre. Denne klatres på sin højre kant (crux), og risset følges til toppen. Væggen længere nede ved vandet, som passeres på vej mod Babelstårnet:
Thirty-Eight and Overweight. VI- (6), ca. 14 m. (Martin Tomlinson & Henrik Ljunggreen, dec. '87, VA2. FF.: Peter Harremoés, Christian Kornum & Øystein Juul Nielsen, aug. f91). Kan klatres i varianter af forskellig sværhedsgrad. Lidt sværtsikret. Mambo Feber. @ VII+, ca. 12 m. (Patrik Lindh & Bernt Wagner, april f91). Fin vægklatring på helt fast klippe. Josefinelust Fra Josefinelust parkeringspladsen følges stien ned til stranden. Th. er trappen til Trollhättemal, og lige på den anden side af denne er Kullens mest besøgte grotte; Jo¬sefinelustgrottan. Josefinelust Overhænget med sin udsigtsplatform ses tydeligt mod Øst. Gå rundt lidt th. for den og kravl op gennem buske og blokke til ruternes start. Begynd ikke helt nedefra. Starten kan også nas ved at følge stien mod v. lige før trappen, forbi udsigtsplatformen og derfra ned th. 1. Headstone. VI-(6), ca. 17 m. (Henrik Ljunggreen & Flemming Henriksen, nov. '92, et punkt A3. Frit: Peter Harremoés & Jens Andersen, marts 93). Starten af ruten er fælles med Josefinelustoverhænget, men traverser mod venstre under det første overhæng, og videre lige op ad væggen. 2. Josefinelustoverhænget. @@@ VI, ca. 18 m. (Peter Christensen, G. Hellström & Allan Scharff '69, VA2. Frit: Geir Eriksen & Göran Hellström, juni '76). 0 En superb rute, varieret og velsikret på perfekt klippe bortset fra den lille væg i afslutningen. Let klatring op ad risset til det bliver til et slab, så en væg og så et overhæng! Første crux (overordentligt velsikret) kommer, hvor man skal strække sig for at nå et godt greb et par meter under taget. Hvilepunkt under taget, hvor nerverne kan samles til det krævende balancetrin, som er nødvendigt for at kom¬me rundt om hjørnet. God fornøjelse! i . 3. Josefines Lyster. VI, ca. 15 m. (Jacob Hertz, maj 92). Tydeligt riss lige th. for Josefinelustoverhænget. Fint, delvis overhængende fin¬gerriss i bunden. Pas på lose sten i toppen. 4. Josefinelustvæggen. @ VI-, ca. 15 m. (Peter Christensen & N. 0. Coops Olsen, vinter '73, VAL Frit: Martin Tomlinson & Kurt Frahm, juni '86). God og velsikret klatring i det stejle riss, som er perfekt til jams. 5 Lustkänslor. V, ca. 13 m. (Bjarne Holmes & Fredrik Rapp, juni 94). Risset th. for Josefinelustvæggen. Velsikret og interessant klatring med bridging og layback..AErgerlig afslutning på dårlig og begroet klippe. Rutestarten er smålØs og trænger til rengøring. (a) FØrstebestigningsvarianten 0 (5-) har udgangspunkt nede i hullet tv. for grotten. Uinteressant klatring op ad knap så fast og dårligt sikret klippe til risset. Lige overfor Josefinelustruterne nede i hullet th. for grotten bag et asketræ: 6. Lille Josefine. @ IV-(4) (Thomas Stærmose & Stefan Bernstein, maj 191). En enkelt laybackbevægelse fører op til væggen med 2 parallelle fingerriss. 0 40 Maltskutenas For tilgang se under til Gubbamalen (Kåringamalen). Væggen/tårnet befinder sig ca. 100 m. længere Øst end trappen til Gubbamalen. Fra trappen drejes th. langs vandet. Klatr nogle slabs på v. hand for at komme rundt om pynten til hovedvæggen (Øst¬vendt). Flere interessante ruter på god klippe. En lille væg 15 m. ost for hovedvxggen. Firmavveggen 1. Firmaudflugten. V, 12 m. (Jan Mathorne m.fl. fra firmaet Thrane & Thrane, sept. '97). God klatring i den tydelige di¬edre midt i væggen. Kan sikres med kiler om end lidt tungt. Hovedvæggen 2. Diedren. 111+(4-), ca. 15 m. (Nanette Goddard & Peter Christensen, '83). Forlad renden til fordel for grooven tv., som følges til top¬pen. Sværtsikret og lidt løs. 3. Fugleflugtslinien. V, ca. 15 m. 0 (Peter Harremoés & Asa Lillvik, maj '93). Starten er cruxet. 4. Frie Fugle. @ @ V (5+), ca. 15 m. (Sally Westergaard & Peter Christensen, okt. '83). Udmærket klatring på gode greb. Anstrengende, men velsikret. I den Øverste del er klippen tv. for ruten meget lØs. 5. Isfuglen. @ @ @ VI+(7-), 20 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, maj '92). Varieret klatring. Stejl og anstrengende. 6. Baader Meinhoff - Mord på Uskyldige. VII+, ca. 17 m. (Jan Andersen & (Lars 'Vestergaard), juni '92.). Start hvor overhænget er størst. Udvis forsigtighed med den løse klemblok. Plat¬ten ca. midt i væggen klatres ved hjælp af nogle gode layaway greb helt ude på højre kant, herefter crux. Topdiedren klatres mest æstetisk ved layaway op på højre kant. Krævende. Velsikret med kiler og mikro-friends. 7. Bridge. VI (6+),ca i 18 m. (Kaj Olesen & Tom RishØj, april '73, V- Al. Frit: Magnus Runsten, m.fl., '85). Ekstrem bridging i den kraftigt overhængende start fører til en utiltrækkende ka¬min. Gradering usikker - vigtige greb knækkede af under fØrstefribestigning. 8. Pipfuglen. @ VII-(6+), 20 m. (SO-en Smidt & Michael Hjort, maj 92). Mellem Bridge og Uden Kridt. Starter gennem stort overhæng. Sikring i riss tv. 9. Uden Kridt. @ VI+(7-), ca. 18 m. (Jan Andersen & Stefan Dörr, sept. '86). Starten giver flot, men meget sværtsikret klatring op ad den stejle væg. Cruxet er, hvor ruten går direkte i faldlinien af diedren til forbindelse med Stone. Dette kan undgås ved en kort udflugt th., men er stadigvæk 6+. Afslutning op ad pillaren pa¬rallel med Stone. 10. Stone. IV+(5-), ca. 18 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, '82). Uinteressant bortset fra en bevægelse. Lidt sværtsikret og løs i kaminen. 1 1.Lichen. @ V-(5), ca. 15 m. (Michael Hjorth & Bo B. Christensen, okt. '84). Meget god klatring med besværligt crux, hvor risset går igennem det Øverste overhæng. Velsikret, men klippen i midten af ruten er ikke verdens bedste. 12. Gritstone. @@ IV+(5), ca. 15 m. (Peter Christensen & Nanette Goddard, '83). Morsom, men problematisk. Overhænget nægter simpelthen én at komme forbi, og kaminen derefter er heller ikke for gæstfri. Tag nogle store sikringer (kiler/hex) med. 13.Nordvestkanten. IV-(4), ca. 20 m. (Peter Christensen & Sally Westergaard, '83). Mere interessant end den ser ud. Start lige tv. for kanten. Op (sværtsikret) til en hylde (evt. standplads). Følg hylden th. til den slutter og fortsæt ud på væggen et par meter. Ovenfor er en V-niche, og cruxet er at komme op i denne. 14. Nordvestkanten Direkte. V, ca. 5 m. (Martin Bank Rasmussen, m.fl., sep. '97). Forsæt direkte op i risset i stedet for at traversere ud til højre. Velsikret i toppen. 15. En Dag på Vestfronten. IV, 18 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, aug. '93). Starter et par meter th. for Nordvestkanten og har samme afslutning. Sjov stejl klatring. Velsikret. 16.Vestpillaren. 111-, ca. 17 m. Midt for vestvæggen er en markant pillar. Ruten følger denne hele vejen. Lidt tri¬viel. Vab ~w Jan Mathorne hojrekrydser for en marginal kileplacering pa Firmaudflugten, Maltskutenäs. (Foto Lars Svenson). Gubbamalen Et stort område, også kaldet Kåringamalen, med svære ruter af alle typer inklusive Kullens sværeste. Der er også nogle anbefalelsesværdige ruter i den lettere ende af graderingsskalaen. Fra den Østlige side af Kullagårdens P-plads følges kyststien forbi sommerhuset og ca. 500, m,. mod Øst til et træskilt med teksten: "Karingamalen" og en tydelig Sti i en lavning N. (lugt af purløg), der fører ned til et hegn med rednings¬bælte.'Trappe herfra til stranden ved Kåringamalen. Klipperne ligger i den næste bugt mod vest. Også muligt at starte fra Josefinelust P-plads: Gå i nordvestlig retning gennem skoven og tværs over golfbanen til kyststien. Så' ad denne indtil man stØ der på stien ned til trappen. Flagermusen-omradet 1. Bim. 111. ca. 8 m. (N. 0. Coops Olsen & Kurt Frahm, juni '82). 0 0 Start i kaminen, så på v. væg til kanten. 2. Bam. 111+, ca. 8 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, juni '82). Kanten. 3. Busse, min mor har en... IV-, ca. 6 m. (Kurt Frahm & N. 0. Coops Olsen, juni '82). Dårligt sikret visse steder. 4. Rurps. VI A3, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kaj Olesen, '74). Blandet fri- og artificiel klatring. Klippen er flere steder løs og rådden. 5. The Electric Cool-Aid Acid Test. @ VII-. ca. 20 m. (SØren Smidt & Thomas. Stærmose, juni 92). Fri variant af Rurps. Udfordrende og delikat klatring. 6. Varets Olidliga Lätthet. @ @ VII-(6+), ca. 20 m. (Torbjörn Winther & SØren Smidt, maj '88). Fin klatring, men løs visse steder. 7. Den Uudklækkede Kyllings Ballet. VII, ca. 20 m. (SO-en Smidt, maj '88). Anstrengende klatring med et brutalt crux. Langt runout i toppen. 8. Rejse til Nattens Ende. @ @ VII-, ca. 20 m. (SØren Smidt & Michel Court¬Payen, april '88). Klassisk varieret klatring. 9. Flagermusen. @@ V+, ca. 20 m. (Peter Christensen & Kurt Frahm, marts '73, delvis artificiel. Frit: Kenth Lindström & Janne Nyström, maj '73). Velsikret og interessant klatring. Bridge op i diedren og ud på h. kant. Et par svæ¬re trin bringer en tilbage i diedren og over på en skrå hylde tv. Søg op på væggen over hylden, og følg denne ret op til et hvilepunkt under et lille overhæng. Ud¬stigning herfra enten tv. (førstebestigning, delikat, 5+), eller th. over nogle meget løse blokke og et gudskelov-træ. Der var en gang et stort dybt riss i midten af ru ten beboet af flagermus (heraf navnet), som udsendte, højfrekvente pibelyde nar man kom klatrende forbi, men blokkene der dannede risset, er nu faldet af. Synd for flagermusende, som herved har mistet deres hjem. Ruten har dog bevaret de klatremæssige kvaliteter. 10. Mod Regnvejr Kæmper selv Trolde Forgæves. @ @ VII, ca. 22 m. (Peter Har-remos & Claus SO', aug. '89). Pillaren th. for Flagermusen. Vedvarende. Start ved et tydeligt riss og klatr di¬rekte op til et overhæng (crux). Dette kan evt. omgås tv., hvor klatringen også er bedre. Hvis du er ved at blive træt på slabbet i toppen, må du glæde dig over mu¬ligheden for en ufarlig, men ganske lang og flot flyvetur i rebet! IL Cracked. @ VII (7+), ca. 22 m. (Kim Carrigan, okt. '87). En alvorlig rute med meget tynd klatring. Kan sikres godt med moderne udstyr. Pillaren klatres til den overhængende diedre, som har et meget tungt og teknisk crux. Ved det lille overhæng Øverst i diedren søger man ved hjælp af et pinch-greb ud på slabbet th., som derefter følges til toppen. 12.Papillon. @@ IV+(5-), ca. 25 m. (Peter Christensen & Nanette Goddard, april '73). Op til overhænget, som passeres ved en lille travers th. Pas på rebtræk; lav evt. standplads under taget. Slabbet ovenfor er cruxet, eksponeret og delikat. Hold mod v. i toppen. Underholdende klatring under tørre forhold. Risskaminomradet Der kan abseiles fra et træ på toppen af rute 14 og 15. 13. Søn of a Gun. IV+, ca. 10 m. (Torbjørn Friberg & Mats Larson, aug. '93). Starter i grotten tv. for Samsara og går lige op. Samme afslutning som Samsara. 14. Samsara. @@V+, ca. 10 m. (Peter Hårremoés & Thomas Stærmose, april '89). Letteste vej op ad venstre kant. Anstrengende i starten. Velsikret. 15. Nirvana. @@ V+, ca. 10 m. (Peter Harremoés, m.fl., april '89). Creme de la creme balance klatring i højre side af væggen. Velsikret. 16. Risskaminen. IV (5-), ca. 20 m. (Ukendt, '73). Bedre end den ser ud. Bridge over til kaminen, som klatres med besvær. Ned¬stigningen over mod h. eller fortsæt op ad en af følgende afslutningsvarianter: (a) Camalot 3. V-, 8 m. (Jan Mathorne & Christian Illum, maj 93?) Det venstre riss ovenfor Risskaminen. Sjov og velsikret klatring. (b) Moske. IV, 8 m. (Ukendt '73, oprindelig afslutning på Risskaminen). Det højre riss ovenfor Risskaminen. 17. Karma. IV-, ca. 10 m. (Peter Harremoés, nov. '89). 18. Tao. V-(5), 10 m. (SØren Smidt & Thomas Stærmose, maj 92). Væggen th. for Karma. 19. Er du for Fed? 111, 8 m. (Jan Mathorne, maj 93). Smal kamin th. for Tao. Bladesvxggen 20. To Lys på et Bord, Tre Biceps i en Snor. VI+(6), ca. 16 m. (Henrik Ljung-green, aug. '89). En meget underholdende rute. Overhængende hele vejen, men velsikret og på go¬de greb. FØlg et system af små hylder til en lidt lost spike. Derefter lidt tv. over overhænget og op på en hylde, hvorfra et riss forer til toppen. OBS! Vinteren '97 sad der i ruten to rustne bladbolte, som var mistænkelige! 21.Blades. 0 V A2, ca. 18 m. (N. 0. Coops Olsen & Kaj Ole¬ sen, '74). Start artificielt. Klippen er her meget lØs. Fra det lille over¬ hæng midt i ruten går man frit resten af vejen.
- M&M
Lyn-omradet 22.Vejen til Fort ZinderneuL VI, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Michel Court¬Payen, maj '88). Den letteste rute i. området, men alligevel vedvarende med et delikat slab i top¬pen. Afslutning enten direkte eller th. i midten af slabbet (sværtsikret). 23. Planet Zork. VII+, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Peter Harremoés, jan. 90, A2. Frit: Patrik Lindh &-Patrik Gelin, 90). Det meget tynde riss tv. for Spaceman Spiff. 3 24. Spaceman Spiff. VII, ca. 18 m. (Thomas Stærmose & Peter Harremoés, maj '89). Super rute. Gymnastisk og svær teknisk klatring på fin klippe. 25. Kullakvindens Sprække. @ VI+(7-), ca. 18 m. (Peter Harremoés, juni '89). Den overhængende diedre giver vild bridging og gode jams. Velsikret. 26. Skipper Skræk. @ VIII (8+), ca. 15 m. (Boreboltet af Magnus Runsten som friklatringsprojekt. Peter Harremoés & Hans Christian Poulsen, dec. '89, A3. Frit: Johan Nilsson, maj 93). Tung overhængende klatring. Kan klatres i 3 varianter. Graderingen gælder for den, hvor man midtvejs traverserer ud til et hvilegreb tv. Det kan undlades. Hvis man er stærk nok, vil det være muligt at lave en direkte indstigning ved at starte lige tv. for Lynet, hvorved ruten som helhed vil blive VIII+/IX-. (a) Flugten fra Zorgvarderne. IV A3, ca. 22 m. (Peter Harremoés, april 93). Samme start som Skipper Skræk, men man traverserer ud i det overhængende riss tv. Toppen går frit. 27. Lynet. @ VIII+, ca. 22m i alt. (Peter Pearson, Sven Ove Thimm & Carsten Yde, marts '71, A2; oprindeligt navn: -30. Frit: Peter Harremoés, juni 91). Tung og teknisk rissklatring ad den overhængende væg. Herfra ca. 5. grad til top¬pen. Velsikret med kiler. Graderingen forudsætter, at man ikke bruger greb i Freak Brothers. 28. Freak Brothers. (DID (D VIII-(7+), ca. 15 m. (Peter Laulund & Sally Westergaard ca. '80, A2 Frit: Per Hustad, Brian Wirgin & Johan Nilsson, aug. '87). Denne flotte og kraftigt overhængende rute har ekstremt tung og meget teknisk klatring hele vejen. Den er velsikret, men jo længere man kommer op, jo mindre styrke har man tilovers til at sikre. (a) Fat Freddy. @ VIII-(7+), ca. 17 m. (Johan Nilsson, sept. '88). En forbindelse mellem Freak Brothers og Deja Vu, som derved giver en meget fin og vedvarende kombination. 29.D6Ja Vu. @@ VII (7-), ca. 15 m. (Torbjörn Winther, m.fl., juni '88). Væggen byder på superb og krævende fingerklatring. 30. Spirilen. V+ A2, ca. 20 m. (Peter Harremoés, april 92). Starten er identisk med Klart Grabben ... , men før overhænget holder man mod venstre for derefter at klatre dette. Meget eksponeret i toppen. 3 1. Klart Grabben ska' ha' en Husvagn. @ VII+, ca. 20 m. (Patrik Lindh, m.fl., sept. '89. Borboltet som projekt af Magnus Runsten). En forholdsvis let start til topvæggen, hvis venstre side giver en anstrengende og teknisk crux-sekvens. 32. Chi. VI-(6), 20 m. (SØren Smidt, Michael Hjort, Ole Krarup og Lars Gundersen, maj '92). Tv. for Skidtrenden. Flot klatring på topvæggen. 3 3. Skidtrenden. 0 V-(5), ca. 20 m. (Michel Court-Payen & Leon Lehrer, '78). Navnet siger det hele. Frarades. 34. Zazen. VI-(5+) (SO-en Smidt & Thomas Stærmose, maj '92). Traditionel udfordrende klippeklatring. 3 5. Bushido. VI+ (SO-en Smidt & Michael Hjort, maj '92). Udfordrende klatring med tricky passager. 36. One Tricky Corner. IV-, ca. 20 m. (N. 0. Coops Olsen & Kurt Frahm, juni '82, IV- AO. Frit: Peter Harremoés, marts '89). Den lille diedre midt i ruten giver et interessant problem. Resten forholdsvis let. 50 m. vest for Lynet-området ses et lille tårn ved navn HØvdingetarnet nede ved vandet: 37.Crazy Horse. @ IV+, ca. 8 m. (Martin Tomlinson, m.fl., maj '89). På den landvendte side, hvor væggen er hØjest. Stejl og velsikret klatring på store greb. Undgå løs klippe tv. 38.Red Cloud. 111+(4), ca. 10 m. (Mar¬ tin Tomlinson, m.fl., maj '89). Diedren med det lille tag på tårnets nordside ud mod vandet. Overhænget er cruxet.
UHA! I den skarpe ende af rebet for fØrste gang. Instruktør Jan BØnding giver gode rad. Dansk Bjergklubs begynderklatrekursus på K2, 1997. (Foto Lars Svenson). Östra Nas En ryg, der danner den Østlige begrænsning af bugten ved Ablahamn. Hvor stien for¬bi sommerhuset går stejlt ned, tages stien th. over en lille bro. Ca. 35 m. længere henne, lige før stien igen går ind i skoven, går en utydelig sti af tv. Denne følges ned gennem skoven til en markant "frokost plads". Abseil herfra eller følg stien rundt th. og ned i renden, der fører til klipperne. På en fritstående vestvendt blok findes føl¬gende ruter: I. Hævnen fra Göteborg. VI+(7-), 10 m. (Jan Mathorne, aug. '93). Det tynde venstre riss. Anstrengende. Velsikret. 2. Nilfisk. IV+(5-), 10 m. (Henrik Jessen Hansen, solo, juni '93). Det højre riss. Sfinxen er lidt løs overalt. Vær forsigtig. 3. Den Mølædte Obelisk. V-, ca. 20 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). Op til et tydeligt riss og via "næsens" høj¬re side til toppen. Mere oplagt linie og bedre og fastere end de 2 andre ruter; dog stadig lidt IØs. 4. Sfinxens Forben. V-, ca. 20 m. (Andre du Plessis & Ole Eistrup, juni '80). Undgå de stejleste partier ved at holde mod h. indtil det er muligt at traversere lidt tv. og fortsæt op i retning af hjørnet i toppen. Delikat og ikke alt for velsikret. 5. Sfinxens Bagben. V (5+), ca. 20 m. (An¬ders Cederhag & Arnold Stifors, maj '86). Løs i starten. 0 Nede ved vandet findes en lille væg med god klatring på ren klippe. Den kan også nas fra Ablahamn bugten efter en kort gåtur ved at klatre op på ryggen og nedklatre en 3.grads væg. 6. Copacabana. @ IV (5-), ca. 10 m. (Torbjörn Winther & Lars Benke, sept. '85). Den markante risslinie. Stejl, men med gode greb. 7. Gnoti Seatan. * IV- (4), ca. 10 m. (Lars Benke & Torbjörn Winther, begge solo, sept. '85). Klatres så vidt muligt tv. for kanten. Desværre lidt for fristende at flygte ud på selve kanten. I det tilfælde bliver graderingen betydeligt lavere. 8. The Count. IV-, ca. 8 m. (Henrik Ljung-green solo, juni '89). Rundt om hjørnet th. for Gnoti Seatan. En dyb kamin med et overhæng. Klatres ved bridging. Velsikret. 9. The Duke. @ 111-, ca. 8 m. (Henrik Ljunggreen solo, juni '89). Grooven th. Velsikret. Ablahamn Fra Kullagårdens P-plads mod Øst forbi sommerhuset og direkte ned til stranden (redningsbælte). I den Østlige side af bugten på stranden er en lille overhængende Østvendt væg med forbavsende god klatring. Ruterne er ca. 8 m. 1. Talking Heads. VI- (Peter Harremoés & Morten Overgaard, feb. '90). Fin klatring på gode greb. Uklar afslutning. 2. Disneyland after Dark. @>@ VII (7-) (Peter Harremoés, marts '90). God, vedvarende og velsikret. 3. Heavy Metal. VII-(6+) (Peter Hårremoés & Jakob Cold, feb. '90). Som navnet antyder: tung. 4W Hovedvoeggen Lige vest for redningsbæltet findes en udmærket Østvendt klippe med flere fine ruter. 4. Fuldfed Alpinist. VII-(6+), ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, okt. '92). Ruten går hvor overhænget er størst. Derefter lige op. Rimeligt sikret. 5. Giacomo Puccini. @ VI-(6+), ca. 10 m. (Torbjörn Winther & Robert Holmqvist, nov. '87). Let klatring i starten. Væggen i toppen er en slem overraskelse. Velsikret og fin. 6. Thunderlips. V (5+), ca. 10 m. (Erik Thomasson & Torbjörn Winther, sept. '86). Lidt svær at sikre i toppen. Ikke helt uinteressant. 7. Master and Servant. @ @ @ VI, ca. 10 m. (Magnus Nilsson, m.fl., april '87). En fremragende rute med vedvarende og stejl klatring. Ruten er anstrengende og toppen stort set uden sikring. Topreb anbefales. Nowe 8. Wolfgang Amadeus. VI (6+), ca. 12 m. (Torbjörn Winther & Jan Erikson, juni '87). En glimrende rute. Slabbet i starten er sværtsikret og tyndt (6). på væggen oven¬over holdes lidt tv. Topvæggen byder på anstrengende fingerklatring på små greb og trin. Fa, men tilstrækkelige sikringer. 9. Franz Liszt. V+(6), ca. 11 m. (Robert Holmqvist, m.fl., okt. '87). Den nemmeste løsning, hvis ikke man kan klare topvæggen. i Wolfgang Amade¬us. 10. Brus Springsten. 0 V-, ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, juni '92). Ruten går på venstre side af en pillar. Løs og dårligt sikret. Frarades. I I. Nyklassisistisk Disharmoni. IV+(5-), ca. 8 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). Følg et riss til højre for Brus Springsteen. Udmærket i starten. 12. Kort Smekmånad. V-(5), ca. 8. m. (Erik Thomasson & Torbjörn Winther, sept. '86). Velsikret. 13. Zelenka. 111+, ca. 8 m. (Erik Karlsen & Pernille Petersen, juni '89). Lidt svær at sikre. 14. Russisk Jazz. IV, ca. 8 m. (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathorne, juni '92). Ind i grooven og op, skrånende mod højre. Vel-sikret. 15.BjØrn Tidmann. V-(5), ca. 8 m. (Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, juni '92). Op til et tydeligt riss i den Øverste halvdel. Den bed¬ste rute på denne del af væggen. 60 Vastra Näs Västra Nås betegnes de klipper der ligger mellem Ablahamn og Toms Overhæng. Kan nas fra Ablahamn ved at klatre over væggen til højre for Bjørn Tidmann eller fra Toms Overhæng ved en travers nedenfor rute 5-12. På den nordvendte væg findes: 1. The Pimp Clinic. VI, ca. 12 m. (Fredrik Rapp, maj 98). Følg det tydelige riss op igennem mug og spindelvæv til cruxet midt i væggen, som bestar i at komme ud på slabbet til højre. Velsikret i cruxet. På de Østvendte vægge findes følgende ruter alle ca. 10 m.: 2. Annette. V (Jan Andersen, solo, juni '90). Delikat i starten. Velsikret,, men ikke vide¬re interessant. 3. Sitting Bull. VII- (Jan Andersen & Martin Sjöström, juli 90). Starten er cruxet, efterfulgt af en tung be vægelse op til et kuffertgreb. Delikat. Sværtsikret. 4. Ingen Parentes til Mig, Tak! @ VI+ (Pe¬, ter Harremoés & Ask Winther, juni 98). Meget tung at sikre trods gode greb. Fast klippe i overhænget. 0 5. Wave upon Wave. 40 QD IV, ca. 7 m. (Henrik Ljunggreen & Gitte Nielsen, '84). En lille perle! Synd den er så kort. Den let overhængende væg klatres ved sit stejleste punkt på ekstrava¬gante greb hele vejen. Sikring med slynger på de smukt formede spikes og en yderst markant kileplacering! 6. Cheyenne. VI (6+), ca. 8 m. (Jan Andersen, aug. 90). Topvæggen er stejl og er en barsk kontrast til starten af ruten. En meget lettere afslutning (ca. 5+) findes kun 1/2 m. til venstre! 7. Broken English. @@ V (6-), ca. 10 m. (Martin Tomlinson & Christian Neergaard, juli '88). Fin klatring på perfekt klippe. Let nok op til risset, hvor man skal række langt for at nå de gode greb. Velsikret. Lige rundt om hjØrnet på den nord¬vendte væg: 8. Kick Start. V (6-), ca. 10 m. (Mar¬tin Tomlinson & Christian Neer¬gaard, juli '88). Sej og sværtsikret i starten. Lettere i grooven derefter. 9. Snehvide. V-(4+), ca. Il. m. (Jan Andersen & Per Bager, juli 90). 10.Gonzo. V, ca. 8 m. (Jan Andersen, solo, juli 90). owl M~ Ca. 10 m. længere th., ved kanten til stranden ved Toms Overhæng: 11. Cæsar. IV+, ca. 8 m. (Jan Andersen, solo, juli '90). Den utydelige - pillar midt i væggen. 12. Solo Nolo. V (5+), ca. 8 m. (Jan An¬dersen, solo, juli '90). Væggen th. Per "P" Nielsen bakser meden kile på Lises Platte Direkte, Pernauklip¬pan. (Foto Lars Svenson). WNW Toms Overhæng Også kaldet Ranaboet. Fra det nordøstlige hjørne af Kullagårdens P-plads gar en sti ind i skoven th. Forlad den ved første mulighed tv. på en sti, der fører (eller vildle¬der) ned gennem skoven mod kysten. Den svinger tv., og snart kan man se havet for¬an sig. Hold igen mod v., og hvor stien kommer ud ved kysten ses en ryg lige foran (Västra Nås) og en V-formet rende tv., der fører til Toms Overhæng. Også let at nå ved at traversere rundt fra Ablahamn og Västra Nås. is 1. Tilbage til Fremtiden. IV+(5-), ca. 9 m. (Jan Andersen, solo, aug. '90). Lidt teknisk i starten. 2. Zafir. @ IV-, ca. 9 m'.'(Jan Andersen, solo, juli '90). En fin lille rute. Velsikret. 3. Myretuen. @ @ @ IV+, ca. 18 m. (Kurt Frahm & Peter Christensen, '73). Lækker og velsikret klatring i det brede riss. Jams og alle mulige andre store greb fører til toppen af pillaren (evt. standplads), hvorfra afslutningen kan ses et par meter tv. op ad et lidt delikat slab/hjørne. Mens man sidder på toppen og nyder udsigten, kan man fundere over rutens navn. 4. Toms Overhæng. @@ V+(6-), ca. 18 m. (Peter Christensen, Nanette Goddard & Erik Kjærsgård, '80. Tidligere omtalt som Toms Overhæng, Frit). Rigtig fin og velsikret klatring på fast klippe. Det tynde riss til venstre over over¬hænget er cruxet. Medbring små kiler til risset. (a) (6+) (Tom Rishøj & Peter Franke, '73, IV+ Al. Frit: ?). Dette er originalruten. Delikat balancecrux (6+) under overhænget. Mulighed for pendulfald. 5. Toms Tag. VI+(7-), 18 m. (Bernt Wagner m.fl., dec. '93). Forlader Toms Overhæng for at gå ret gennem taget (crux). Velsikret i cruxet. 6. Myregangen. IV (5-), ca. 18 m. (Mads Bech Madsen, Finn Klinkby & Bo Christensen). Diedren giver fin og velsikret klatring og fører til et sjovt crux, hvor man må bridge ud på h. væg for at komme rundt om hjørnet. Desværre er klippen derefter af dårlig kvalitet og sikringer svære at finde. 7. Combat. V+(6+), ca. 18 m. (Magnus Nilsson m.fl., '84). Medbring en god portion viljestyrke til crux-passagen, som består i at komme op i pumpende laybackstilling på flagen. Denne nas ved et langt anstrengende stræk tv. Klippen efter flagen er knap så tiltalende. Velsikret før og ved cruxet. Sikrin¬ger er derefter lidt sværere at placere. 8. Den Sidelænse. V-(5), ca. 20 m. (Peter Christensen & Kurt Frahm, '73, V- AO. Frit: Jan Andersen, sept. '86?). En besværlig balancebevægelse, hvor ruten pludselig bliver stejl, fører til crux-traversen mod v. til forbindelse med Myregangen. 9. Okker. 0 11 (ukendt). En svag linie, lidt løs og dårligt sikret. 10.Gokker. 0 111- (ukendt). Løs visse steder og ikke velsikret. IL Gummi Klokker. 0 111+(4-) (ukendt). Samme start som rute 10., men så ud tv. op ad en rampe. En del løse blokke. Bofvæggen Tilgangen findes lige vest for udsigtspladsen over Toms Overhæng. Klippen byder på flere fine ruter i den slemme ende af graderingsskalaen. Alle ruter er ca. 10 m. 1. Thysanuren. V-(4+) (Erik Beck-Hansen & Peter Harremoés, okt. '88). Ikke så let som den ser ud. En akavet start fører til en dårligt sikret og besværlig afslutning. 2. Gere. V+ (Peter Harremoés & Per Andersen, okt. '88). Den store diedre er lidt skuffende. Små sikringer. 3. Chameleon. VII (7-) (Torbjörn Winther, m.fl., sept. '88). Barsk og teknisk fingerklatring på den overhængende væg/riss. 4. Tømtebriilet. @ @ 9 VI+ (Magnus Runsten & Torbjörn Winther, sept. '88). Meget fin klatring, anstrengende men velsikret. Cruxet kommer i Øverste del af væggen, hvor man i forvejen er ret pumpet. 5. Freke. VII (Peter Harremoés & Christian Kornum, maj 91). Stejl klatring th. for Tomtebrólet. 6. Sleipner. VII (7+') (Peter Harremoés & Christian Kornum, maj 91). Brutalt crux i starten. Herefter på store greb til toppen. 7. Fenrisulven. VI+ (Peter Harremoés, okt. '88). En af de mest tydelige linier på væggen. Svært overhængende j amriss i starten. Kaminen ovenfor er noget los. 8. Kaptain Klo. VI+(7) (Peter Harremoés & Torben Overgaard, okt. '89, VAL Frit: Peter Harremoés & Patric Lindh, maj 91). Starten er en lækkerbisken for j amfreaks, men toppen er uinteressant. 9. Julegløgg. V-(5) (Jan Andersen & Peter Laulund, dec. '88). En lettere vej op ad denne del af væggen. 10. Hugin. @ VII- (Peter Harremoés, nov. '89). Den stejle og glatte væg mellem JuleglØgg og BO' giver tung fingerklatring. Slutter op ad Munin. IL Munin. @ V11+(8-) (Peter Harremoés, juni 90). Tynd, let overhængende vægklatring. Vedvarende med flere crux. Den Øverste del er fælles med Hugin. 12.130. @@ IV+(5) (Kurt Frahm, m.fl.). En problematisk rute. Cruxet i overhænget kræ¬ver den rigtige offwidth¬teknik. 13.Bla' Tåg. VII+ (Patrik Lindh, 90). Ruten går på den over¬hængende væg th. for BO*. Starten er en Øvelse i dynamisk klatring. Resten er en kamp mod mælkesy¬ren. t~m Pernauklippan Betegnes også Lises Platte. Fra Kullagårdens P-plads søges ind i skoven på stien til Ribars Tårn. Forlad stien th. ved første mulighed et par meter inde i skoven. Her fø¬rer en smal sti ned i en rende til Håstahovmalen. Pernauklippan er helt nede ved van¬det, rundt om hjørnet th. (Øst). Alle ruter ca. 20 m. Ved højvande anbefales tilgang via en mindre kysttravers fra Bøfvæggen i vestlig retning. I. Nytårsmorgen. V/VI- A2 (Peter Christensen & N. 0. Coops Olsen, nytår '71). Graderingen varierer afhængig af, hvor meget der klatres frit. Slabbet er frikla¬tringscruxet. 2. julenat. @ VI+(7-) (N. 0. Coops Olsen & Peter Christensen, julen'71, V- A2. Frit: Peter Harremoés & Torbjörn Winther, okt. '88). Overhænget klatres, hvor det er mindst (anstrengende crux på fingerlocks). Hold mod v. i toppen. 3. Fåborg Middagsretter/Ris a la Mande. @ VI (6-) (FØrste halvdel Henrik Ljunggreen & Michel Court-Payen, aug. '89. Anden halvdel Jan Mathorne & Henrik Jessen Hansen, aug. 93). Følg risset på kanten til næsen og op over denne til hylde. Overhængende, men velsikret. Herfra 1 m. tv. og derefter lige op i diedren. Vedvarende, sjov og varie¬ret klatring. 4. Lises Platte. @@ IV (4+) (JØrgen Hee & Marchen Lise, m.fl., '65). Interessant klatring. Op til hylden midt i ruten. Travers et par meter th. og følg kanten til toppen. Pas på, toppen kan være lidt smålØs her og der. (a) Lises Platte, Direct North Wall. @ V- (Henrik Jessen Hansen & Jan Mathor¬ne, aug. 93). Den tydelige diedre tv. for starten af Lises Platte. Velsikret. (b) Lises Platte Direkte. * IV (4+) (Kent & Eva Karlsson, '74). Følg Lises Platte til hylden midt i ruten. Travers lidt th. til en klemblok. Derefter fortsættes op og skråt tv. Toppen er grøn og kræver forsigtighed. , .... ........ . - Hastahovmalen Et overset område kun få minutters gang fra P-pladsen ved Kullagården. Disse nord¬vendte klipper ligger højt oppe i bugten mellem Bid Mal og Pernauklippan. For til¬gang se Pernauklippan. I. Fandens Oldemor. @ V+, ca. 18 m. (Jan Andersen, Martin SjØstrØm & Jonas Johansen, aug. 90). Lidt svær at sikre i starten. Slabbet i toppen byder på ganske fornøjelig klatring samt gode sikringer. 2. Väntans Tider. @ V (5+), ca. 15 m. (Kenth Lindström & Göran Hellström, juni '84). Ligesom Profylax en græsset start, men alligevel meget flot klatring med perfekte jams. Velsikret hele vejen. Overhænget i starten er cruxet, slabbet derefter lidt mere teknisk. 3. Profylax. @@ V+(6-), ca. 18 m. (Kenth Linström & Göran Hellström, juni '84). En yderst besværlig dog velsikret rute, som ikke desto mindre har sin charme. Op i risset/kaminen til nichen under taget, så på en eller anden vis. ud og op th. 4. Kosakkens nye Ridepisk. VII (7+), ca. 12 m. (Jan Andersen & (Michael Kristi¬ansen), juli 92). Ruten følger et riss th. for Pro¬fylax til man er i højde med et tag th. Cruxet er at komme i position oppe under taget og ud til kuffert¬grebet næsten helt ude på den højre kant. Her¬efter let og luftig afslutning op ad platten over ta¬get. Nogle meter th. er et 10 m. højt tarn splittet af en dyb kamin: 5. Birdy. V+(6) (Jan Andersen & Jonas Johansen, aug. '86). Teknisk. Venstre afslutning er lettere, men los. Sværtsikret. 6. Back to Basics. IV (Martin Tomlinson, solo, sept. '86). Klassisk offwidthklatring på ren klippe. Sværtsikret. 7. Crocodile Dundee. VI-(5+) (Jan Andersen & Jonas Johansen, aug. 90). Den overhængende arete er knapt så spændende, som Øjet lader en forvente. Lidt løs i starten. 8. Michelin ZX. VI- (Jan Andersen &Martin SjØstrØm, aug. 90). Vedvarende. 9. Pluto. IV+(5-) (Jan Andersen, aug. 90). God klatring. K Blå Mal Fra Kullagårdens P-plads krydses engen i retning NV, indtil man befinder sig på kyststien. FØlg denne ind i skoven tv. ca. 100 m. Hvor den deler sig, tages svinget ned th. En trappe fører ned til stranden. Klippen kaldet Trekanten finder man på v. hand halvvejs nede ad trappen. Ribars Tårn er rundt om hjørnet til venstre (vest). .Trekanten 1. Flyvende Ost. IV (4-), ca. 10 m. (Bob Rosendahl & Claus SO, april '87). Kanten th. for kaminen. Lidt lØs. 2. Brilliant Disguise. @@C VII-(7), ca. 10 m. (Thomas Stærmose, Jens Jakob Si¬monsen & Michael Stokkeby, '88). Teknisk og meget tynd klatring på den smalle pillar. 3. Hyperboræerens Vej. @ VII (7+), ca. 15 m. (Leif Christensen & Göran Hell¬ström, okt. '70, IV A2. Frit: SØren Smidt, maj '88. Tidligere kendt som Trekanten Venstre). Lettere klatring op til det tynde riss, som overvindes ved despe¬rate fingerjams. Velsikret. 4. Zabadak. @ V-(5), ca. 13 m. (Robin Barley & Göran Hell¬ström, april 71). Velsikret og meget underhol¬dende layback/jam problem på overvejende fast klippe. Lidt ærgerligt med græsset i afslut¬ningen. 19 åh.~Id Til højre for Zabadak, lidt nede, er et stort overhæng. Ovenfor dette er en væg med to markante parallelle riss. Det ser tillokkende ud, men vær ikke fristet! Alt er løst, råddent og livsfarligt for før¬ste-, anden- og tredjemanden (turisten på vej til Visitgrotten).