29. Kullamannens Dörr

Beskrivelse
En smuk klippe med god granit og en koncentration af Kullens sværeste ruter, både i traditionel og moderne skikkelse. Midt blandt disse findes også, hvad der måske er Kullens bedste 5.grads rute. Væggen er i øvrigt et godt sted at starte sin karriere som artificiel klatrer. Ruterne er ca. 20 m.

Vejviser
Fra den store bus P-plads 200 m. før fyret søges ind i skoven ved picnicpladsens højre hjørne. Følg stien tv. (vest) og forlad den th. ved første mulighed, hvorved man let kommer ned til klippen.

Koordinater
N56.302786 E12.456281