Kullenhytten

Dansk Bjerg- og Klatreklub har en hytte, som ligger ca. 10 km. fra Kullen, og som er tilholdssted, når vi klatrer i området – både sommer og vinter. Det er vore private ejendom og besøgende skal iagttage følgende regler.

Hytten

Hytten er forbeholdt klubmedlemmer og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som skal betale 30 dkr/person/påbegyndt døgn.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan benytte hytten mod betaling af 30 dkr/person/påbegyndt døgn.

Hytten har bordplads til 18 og soveplads til 8 personer. Der forefindes komfur, kogegrej, service og brændeovn.

Shelters

De to bjælkeshelters med plads til hhv. 6 og 8 personer er forbeholdt klubmedlemmer, og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som overnatter gratis.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan gratis benytte vores shelters.

I et hjørne nær grundens indgang er opstillet et 8 personers bræddeshelter, hvor vandrere ad Skåneleden kan overnatte gratis.
NB! Man er ikke vandrer, hvis man ankommer i bil!

Teltslagning

Teltslagning er forbeholdt klubbens medlemmer, og vi overnatter gratis.
Et klubmedlem kan medbringe en enkelt gæst, som overnatter gratis.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan gratis slå telt op på vores grund.

Vand

Der er vand i vandhanen i sommerhalvåret (1. april til 30. oktober). Medbring selv vand i vinterhalvåret.

Toilet

Vore toilet står ved bræddeshelteret.
Alle besøgende, også vandrere ad Skåneleden, kan gratis benytte toilettet.
Det er god stil at efterlade et par ruller toiletpapir.

Elektricitet

Hvis du slukker på HPFI kontakten, bliver el-komfuret forvirret og skal have indstillet uret, før det kan virke igen.

Affald

Der er opstillet affaldsspande på grunden.

Arrangementer

Arrangementer, som involverer flere end 5 personer, herunder klatrekurser under Dansk Klatreforbund: Kun efter forudgående aftale med hytteværten.

I øvrigt henvises til campingpladsen nær Mölle.

Betaling

Kontant: I hyttens pengekasse
Dansk bankoverførsel: Reg: 2253 Konto: 0345 102 698. Mærk overførslen “Hytteleje”.
International bankoverførsel: IBAN: DK9320000345102698, Swift: NDEADKKK. Mærk overførslen “Hytteleje”.
MobilePay: 31431963

Brænde

Alle besøgende, dog ikke vandrere ad Skåneleden, kan gratis forbruge brænde fra brændeskuret.
Det er god stil at hugge lige så meget brænde, som man forbruger.

Husk

Ryd op efter dig selv og andre, lås skur og hytte, og læg nøglen på plads, før du forlader stedet.

Adresse

Klätterstigen 12
263 72 Skäret
Sverige

Kørselsvejledning

Fra Kullen, kør mod Mölle Camping, og fortsæt ligeud mod Brunnby i det nærliggende t-kryds.
I Brunnby, følg vejen mod venstre og fortsæt ligeud ca 2,5 km.
Ved skiltet “Flickorna Lundgren”, drej til venstre ad Skäretvägen og fortsæt 200 meter.
Drej til højre ad Klättrestigan, og du er fremme.

Koordinater

+56° 15′ 30.81″, +12° 36′ 57.41″

Historie

1962: Dansk Bjergklub køber grunden i Skäret.
1966: Den første del af hytten, der hvor sovepladserne er nu, blev opført af John Andersen, og indviet uofficielt ved en julefrokost i hytten samme år.
1967: Hytten blev officielt indviet ved en midsommerfest.
1972: Hytten udvides til den nuværende størrelse af Peter Christensen med assistance af Kurt Frahm. Udvidelsen bliver indviet samme år i november. Flemming Götche laver senere vinduet ved gaskomfuret (han udvider ikke hytten).
1977: Dasset bliver opført af Kurt Frahm, og det bliver indviet ved midsommerfesten.
1980: Den nuværende skorsten bygges af Kurt Frahm og Ole Jensen.
1987: Hytten udvides med den nuværende køkkenafdeling af Flemming Götche.
1994: Hytten totalrenoveres under ledelse af Jakob Hertz, og som Peter Harremoës afslutter. Hele midterdelen rives ned, og kun taget i enderne og gavlene bevares. Taget forsynes med nyt tagpap. Hytten får vinduer i de nye vægge. Gaskomfuret bliver etableret.
1998: Det første shelter bygges som projekt under Skovskolen v. Bjarne Christensen.
2003: Andet shelter bygges.
Vinteren 2004-5: Et meget stort antal træer på grunden vælter i en storm, og det er et rent held at hytten overlever.
2013: Hytten fik solfangere, elektrisk lys samt et sofaarrangement v. Anders Strange Nielsen.
2014: Hytten fik et ovenlysvindue mod øst v. Stefan Jacobsen og Andreas Lynnerup.
2015: Nyt muldtoilet og shelter i samarbejde med Höganäs Kommun og Skåneleden.
2016: Hytten blev tilsluttet el-nettet v. Stefan Jacobsen og Andreas Lynnerup.

Klubbens Facebook-side

https://www.facebook.com/groups/11710080647/

Reservationer

DBKK-medlemmer og medlemmer af danske klatreklubber behøver ikke reservere, undtagen ved større arrangementer.

Alle andre skal kontakte hytteværten.

Hyttevært

Hytteværten hedder Stefan Jacobsen. Ved spørgsmål, fejl og mangler, større arrangementer samt oplysning om nøglens placering kontaktes hytteværten via klubbens facebook-side.

dbs hytte foto 006.jpg
dbs hytte foto 005.jpg
dbs hytte foto 010.jpg
dbs hytte foto 011.jpg
dbs hytte foto 003.jpg
dbs hytte foto 004.jpg
dbs hytte foto 012.jpg
dbs hytte foto 013.jpg

Foto

dbs hytte foto 001.jpg
dbs hytte foto 002.jpg
dbs hytte foto 014.jpg
dbs hytte foto 015.jpg
dbs hytte foto 016.jpg
dbs hytte foto 017.jpg
dbs hytte foto 018.jpg
dbs hytte foto 019.jpg
dbs hytte foto 022.jpg
dbs hytte foto 023.jpg
dbs hytte foto 024.jpg
dbs hytte foto 025.jpg
dbs hytte foto 026.jpg
dbs hytte foto 027.jpg
dbs hytte foto 028.jpg
dbs hytte foto 029.jpg
dbs hytte foto 030.jpg
dbs hytte foto 031.jpg
dbs hytte foto 021.jpg

Vinteren 2009-2010

kullen vinter 2010 dsc4585.jpg
kullen vinter 2010 dsc4586.jpg
kullen vinter 2010 dsc4587.jpg
kullen vinter 2010 dsc4594.jpg